Annonce
Annonce

Mest læste

Politik 9. jan. 2009 KL. 12.36

Fagbevægelsen hepper på venstrefløjen

Ingen højrefløjspartier nyder godt af partistøtten fra fagbevægelsen, der stadig holder med S, SF og Enhedslisten.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Partier på støtten

Politiken.dk sætter i serien 'Partier på støtten' fokus på de private bidrage til partierne, det økonomiske magtforhold og den offentlige partistøtte.

Det sker på baggrund af en gennemgang af partiernes regnskaber fra 2000 til 2007, som politiken.dk har foretaget.

I 2007 støttede disse fagforeninger:

  • Fødevareforbundet, NNF (S)
  • Dansk Frisør & Kosmetikerforbund (S)
  • Dansk Metal (S, SF)
  • Træ-Industri-Byg (S, Ø)
  • BAT-kartellet (S)
  • Malerforbundet (S, SF)
  • Blik og rør (S)
  • Dansk El-forbund (S, SF, Ø)
  • Klub 3F (S)
  • HK (S, SF, R)
  • 3F Aalborg (Ø)

Forkortelser: S - Socialdemokraterne, SF - Socialistisk Folkeparti, R - de Radikale, Ø - Enhedslisten.

Kilde: Partiernes regnskaber for 2007.

Partistøtten til Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten kommer stadig i altovervejende grad ét sted fra: Fagbevægelsen.

Imens må Venstre, de Konservative og Dansk Folkeparti kigge langt efter de faglige organisationerns velsignelse - ingen af dem modtog bidrag fra dem i valgåret 2007.

Det på trods af, at fagbevægelsen tidligere har været kritiseret for at støtte nogle partier frem for andre, selv om medlemmerne stemmer meget forskelligt.

I 2007 var det en række af LO's medlemsorganisationer, der spyttede i oppositionens kasse - blandt andet Dansk Metal, Træ-Industri-Byg og Dansk El-forbund. LO selv har ikke ydet partistøtte siden 2003.

Medlemmerne kan framelde sig
Lige siden 1990 har både arbejdsgiverforeninger og fagforeninger skullet sikre, at partistøtten er frivillig for det enkelte medlem.

Og selv om støtten fra de faglige organisationer stadig kun har en farve, så er tilskuddets størrelse blevet drastisk mindre i løbet af de sidste syv år.

En udvikling der primært har ramt Socialdemokraterne.

S skåret ned fra 33 til to millioner
I valgåret 2001 fik de over 33 millioner i bidrag fra organisationer, der udover at komme fra fagbevægelsen kun stammede fra Arbejdernes Landsbank.

I forrige valgår 2005 var beløbet skåret drastisk ned til lidt over otte milloner.

Og i sidste valgår 2007 var organisationsstøtten til det gamle arbejderparti kun 2,3 millioner.

HK støttede Radikale for første gang
Udover at den økonomiske støtte fra fagbevægelsen altså er lavere end nogensinde før, så nuancerede HK partistøtten lidt ved - som de eneste - også at give til de Radikale.

HK's formand Kim Simonsen understreger, at de har afviklet den traditionelle partistøtte, og i stedet giver penge til konkrete projekter - som de i 2007 har haft med Socialdemokraterne, SF og de Radikale.

»Det er ikke blankochecks. Vi sender penge til projekter, der også er til gavn for vores medlemmer«, siger han til politiken.dk.

Kan teoretisk godt lave projekter med VKO
Omkring 10 procent af HK's medlemmer har frasagt sig, at deres kontingent må anvendes til at støtte de politiske projekter, og Kim Simonsen påpeger, at HK er nået langt ved at udvide støtten til andre end Socialdemokraterne.

Kan I ikke lave projekter med Venstre, Konservative eller Dansk Folkeparti?

»Der er ikke noget til hinder for det, men man skal nok ikke regne med det. Men hvis der er fornuftige projekter, hvor Konservative eller Venstre vil være med til at lave arbejdsmarkedspolitik, der gør det godt for HK's medlemmer, så vil jeg ikke afvise det«, siger han.

Hvorfor siger du så, at man ikke skal regne med det?

»Jeg udelukker ingenting. Men det er ingen hemmelighed, at HK også er en interesseorganisation, hvis interesser ikke altid varetages allerbedst hverken af Venstre, Dansk Folkeparti eller Konservative«, siger han.

Vil ikke udelukke noget
»Men jeg ved heller ikke, om man kan udelukke, at Den Liberale Erhvervsklub en dag vil støtte Socialdemokraterne, der i øjeblikket forsøger at holde røven oppe på dansk erhvervsliv. Og derfor vil jeg heller ikke selv udelukke noget«, siger Kim Simonsen.

Oversigt over partistøtten fra private og virksomheder i millioner-kroner. Når der står 20.000 i højre kolonne, svarer det således til 20 millioner.

Annonce
Annoncer

Thomas Vinterberg er i København på 'palmedagen'

Mads Mikkelsen har forladt filmoptagelser i Bukarest for at deltage i prisuddelingen i Cannes.

Håndbold
27. maj. KL. 16.57 opdateret KL. 17.09
kigge-væk. Mikkel Hansen lagde flere gode indlæg til stregspillerne under kampen mod Füchse Berlin. - Foto: ERNST VAN NORDE

Superspil af Hvidt gav AGK 1,5 millioner

AG København rejste sig flot og sejrede sig til tredjepladsen i Champions League.

Politik
27. maj. KL. 13.02
Skattereform. Johanne Schmidt-Nielsen kalder regeringens planer om ændringer i reguleringen af overførselsindkomsterne »det mest vanvittige set fra denne regering«. - Foto: Per Folkver

Johanne Schmidt-Nielsen: I chok over regeringen

Enhedslisten vil ikke acceptere ny regulering af overførselsindkomsterne.

Annoncer
Annoncer

Meningsmåleren

Seneste TV Politik

02:14

25. maj. KL. 09.43 TV »Man kan tabe valg på at pille ved boligskatten«

Det sker
sandfolket. Forberedelserne til det store slag i sandet er i fuld gang. - Foto: Joachim Adrian
27. maj. KL. 15.00

Festivalchef: »Det smukkeste ved sandskulpturer er, at de skal dø«

ibyen anbefaler

restaurant & cafe