Pengene skal på bordet. Alle pengene.

Et flertal uden om regeringen mener, at der skal være større åbenhed om, hvor mange kroner private virksomheder poster i de politiske partier. Det sker, efter at det er kommet frem, at den danske banksektor har støttet regeringspartierne under valgkampen i 2007.

»Jeg synes, de skal spytte ud med, nøjagtig hvor meget de får af bankerne. Det ville da være en fair forbrugeroplysning. Så risikerer man heller ikke at blive beskyldt for at varetage interesserne for dem, der giver valgtilskud, i stedet for samfundets interesser«, siger Socialdemokraternes politiske ordfører, Henrik Sass Larsen.

Samme holdning udtrykker de radikale, Enhedslisten, SF og Dansk Folkeparti.

Et lukket system
Som loven er nu, skal partierne kun oplyse navnet på bidragsydere, der støtter med mere end 20.000 kroner. Det præcise beløb står hen i det uvisse.

Derfor er det ikke muligt at se, hvor mange penge banksektoren har skudt i de partier, der i går for første gang forhandlede om en ny statslig pakke til pengeinstitutterne på op mod 100 milliarder kroner.

Men alle partier fra gårsdagens forhandlinger har modtaget støtte fra banksektoren. Det fremgår af partiernes regnskaber for valgåret 2007, som Politiken har gennemgået.

Venstre, de konservative, Dansk Folkeparti og de radikale har fået støtte af bankerne gennem ’Finanssektorens forening til støtte af et sundt og konkurrencedygtigt erhvervsliv’. Den blev oprettet i 2007 med det formål at yde støtte til de partier, der arbejder for at fremme erhvervslivets interesser – og bankernes.

21,5 mio. til konservative
Støttens størrelse er hemmeligholdt, men de konservative fik i gennemsnit over en million kroner fra hver privat bidragsyder, mens Venstre modtog omkring 800.000 fra hver. Dansk Folkeparti ligger noget lavere med gennemsnitligt 420.000 kroner, og de radikale er helt nede på 115.000 fra hver bidragsyder.

I alt postede private personer og virksomheder 21,5 millioner kroner i Det Konservative Folkeparti og 16,3 millioner i Venstre. Tredjeflest private kroner fik Socialdemokraterne med 2,3 millioner.

Modsat de andre partier har Danmarks næststørste parti oplyst, at det har fået 200.000 kroner af Arbejdernes Landsbank – præcis som flertallet uden om regeringen nu mener, man bør gøre.

Eksperter: Vigtigt med åbenhed
Og det er en god idé at få fuld åbenhed om partistøtten, mener to eksperter.

»Det er et lille beløb uden betydning, hvis en bank betaler 20.000 til nogle partier. Men hvis det nu er 10 millioner kroner, kan man jo få fornemmelsen af at være i lommen på en privat sponsor«, siger Kasper Møller Hansen, lektor i statskundskab ved Københavns Universitet.

»Det er absolut vigtigt at vide, hvor stor støtten er. Hvis jeg giver 200 kroner til en partiorganisation, så ved de ikke, hvem jeg er. Men den, der har givet fem millioner kroner, er meget mere på politikernes radar«, supplerer professor i statskundskab ved Copenhagen Business School Ove K. Pedersen.

Han mener dog, at der ikke er noget amoralsk, odiøst eller ulovligt i, at bankerne og andre private virksomheder støtter udvalgte partier.

Ikke noget større behov
Det mener regeringspartierne og Finanssektorens forening heller ikke. Blandt andet derfor ser de heller ikke nogen grund til åbenhed om partistøtten.

Bestyrelsesformanden for Finanssektorens forening, Jørgen Horwitz, ønsker hverken at oplyse, hvilke banker der putter penge i foreningens kasse, eller hvor mange penge foreningen har støttet partierne med.

»Vi har ikke noget større behov for at orientere om det«, siger han.

»Reglerne er pænt åbne«
På samme linje ligger de konservative og Venstre:

»Jeg synes, at reglerne er pænt åbne, og der er netop adgang for offentligheden til at se, hvem der giver betydende beløb til partierne«, siger Venstres finansordfører, Peter Christensen.

Er der ikke stor forskel på, om støtten er 25.000 kroner eller to millioner kroner?

»Det mener jeg principielt ikke, at der er. Det er i hvert fald ikke noget, der spiller en rolle i forhold til det at være parlamentariker. Som medlem af Venstres gruppe kender jeg ikke engang de nøjagtige beløb, så det spiller ingen rolle for det politiske arbejde. Det er det vigtigste«, siger Peter Christensen.