Kritiske meldinger om USA’s behandling af krigsfanger i Afghanistan kom aldrig med, da regeringen i 2006 skrev en redegørelse om danske soldaters fangeudleveringer til USA.

Og det får nu oppositionen til venstre for regeringen til at kræve et helt nyt supplement til redegørelsen om sagen:

»Det ligner mere og mere et coverup, hvor regeringen bevidst har forsøgt at skjule informationer om, at den ikke i tilstrækkelig grad har sikret, at USA overholdt de internationale konventioner, inden Danmark begyndte at udlevere fanger til dem«, siger Socialdemokraternes udenrigspolitiske ordfører, Mogens Lykketoft, der ligesom andre politikere i oppositionen understreger, at det er første gang, de overhovedet ser de nye dokumenter.

Indberetninger fra Canada
Søndag kunne Politiken afsløre, at regeringen via den danske ambassade i Canada modtog flere indberetninger om, at den canadiske regering var bekymret over USA’s behandling af fangerne.

Det skete på et tidspunkt, hvor danske specialstyrker opererede sammen med de canadiske styrker i Afghanistan og udleverede fanger til den samme amerikanske fangelejr i Kandahar.

Indberetningerne blev prioriteret så højt, at Udenrigsministeriet også valgte at sende dem i kopi til Forsvarsministeriet. Og det gør sagen endnu mere alvorlig, mener Mogens Lykketoft.

Bananrepublik
Oplysningerne kommer efter flere afsløringer af, at dokumenter i fangesagen er bortkommet i Forsvarsministeriet. Desuden har forsvaret destrueret en række andre dokumenter, som kunne have kastet lys over sagen.

Det får nu SF’s formand, Villy Søvndal, til at beskylde statsministeren for at være leder af »en bananrepublik«.

»Det her er jo helt uhørt. Først destruerer man dokumenter. Og bagefter videregiver man ikke flere kritiske indberetninger til Folketinget i en redegørelse. Det stinker«, siger han.

Film udløste sagen
Sagen eksploderede i 2006, efter at Danmarks Radio sendte den omdiskuterede film ’Den hemmelige krig’. Siden har statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) udtalt, at der er »nul« at komme efter i sagen. Ifølge Fogh var der i det første halvår af 2002 end ikke »risiko« for, at de fanger, danske soldater udleverede til USA, kunne blive mishandlet.

Men den forklaring sår flere eksperter i forvaltningen tvivl om. Baseret på de nye dokumenter i sagen og samtidige artikler i pressen om, at USA mishandlede fanger i Afghanistan, mener de, at regeringen burde have reageret.

Ikke noget at komme efter
I går udtalte Fogh, at han aldrig har set indberetningerne fra den danske ambassade i Canada. Samtidig gentog han, at der ikke er noget at komme efter i sagen.

»Det, jeg har fået oplyst, er, at det har handlet om en offentlig debat, en pressedebat, der var i Canada, og det er der ikke noget nyt i«, sagde han til Ritzau.

Men ifølge eksperter i forvaltning, som Politiken har talt med, skal ministrene præsenteres for så væsentlige oplysninger. Også statsministeren.

Radikale: Oplysninger skal frem
Det er de radikales udenrigsordfører og tidligere udenrigsminister, Niels Helveg Petersen, enig i. Han mener, at embedsmændene har fejlet, hvis indberetningerne ikke er nået frem til ministrene:

»Det skal de, for der er tale om uhyre relevant information, som ministrene skal have, fordi vi er i krig«, siger han.

Byge af spørgsmål til regeringen
De mange afsløringer får nu Enhedslistens Frank Aaen til at stille en byge af spørgsmål til regeringen.

»Enten er der tale om et bevidst forsøg på at skjule sandheden, et coverup, eller også viser det, hvor lemfældigt regeringen tog på sagen«, siger han.