Annonce
Annonce

Mest læste

Politik 27. mar. 2009 KL. 14.18 opdateret 27. mar. 2009 KL. 14.34

Anders Fogh rejser til Tyrkiet

Statsministeren skal overraskende til Istanbul for at deltage i internationalt topmøde om dialog mellem religioner.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Den danske statsminister kommer overraskende til Istanbul 5. april for at deltage i et internationalt topmøde.

Besøget vil finde sted efter, at den internationale presse i ugevis har beskæftiget sig med konflikter mellem den tyrkiske regering og den danske statsminister over Muhammed-tegningerne og den kurdiske tv-station Roj-tv, der sender fra København.

Uenigheder som har fået anonyme kilder i Tyrkiet til at udtrykke stor skepsis over for Anders Fogh Rasmussens som en ny generalsekretær i Nato. En skepsis, der dog er blevet fejet til side i dag af Tyrkiets præsident, Abdullah Gül, der beskriver Fogh som »en af de vigtigste og mest succesrige statsministre i Europa«.

Obama vil også være i Tyrkiet
Anders Fogh Rasmussen skal i Tyrkiet deltage i et møde, der er arrangeret af den spanske og den tyrkiske regering i det, der hedder Alliance of Civilisations. Det er et ambitiøst internationalt forum, hvor statsledere og udenrigsministre fra hele verden diskuterer tolerance og respekt mellem religioner og kulturer.

Den danske statsministers deltagelse er bemærkelsesværdig, fordi der kun deltager statsledere fra Slovenien, Bulgarien og Aserbajdsjan ud over de to værtsnationer. 29 andre lande deltager på udenrigsministerniveau.

Topmødet finder sted samtidig med, at USA's præsident, Barack Obama, er på officielt besøg i Tyrkiet.

Første møde efter skandalepressemøde
Når Anders Fogh Rasmussen møder Recep Tayyip Erdogan i Istanbul vil det være første gang de to mødes siden Erdogan udeblev fra et fælles pressemøde i København i 2005 i protest mod tilstedeværelsen af en journalist fra Roj-tv.

Stort tema for Danmark
»Alliance of Civilisations er et stort tema for Danmark, hvor vi spiller en konstruktiv rolle. Det er et uformelt forum, hvor deltagerne kan få en åbenhjertig dialog. Det danske fokus er på at skabe tolerance på tværs af religion og kultur. Her er unge mennesker særligt vigtige«, siger den danske ambassadør i Ankara, Jesper Vahr, der bekræfter statsministerens besøg.

Der er foreløbig ikke planlagt bilaterale møder mellem statsministeren og medlemmer af den tyrkiske regering, men det kan komme senere. Besøget ventes at vare et døgn.

Danske anklagere undersøger tv-station
I dag er to danske anklagere kommet til Ankara for at undersøge de tyrkiske anklager mod Roj-tv nærmere. Tyrkiet mener, at der er forbindelser mellem tv-stationen og det forbudte kurdiske arbejderparti PKK, der står på EU og USA’s terrorlister.

Det danske Radio- og TV-nævn har to gange afgjort, at der ikke opfordres til vold eller terror i de konkrete indslag Tyrkiet har klaget over. Derfor på politiets efterforskning forventes at samle sig om tv-stationens personsammensætning, økonomi og dens eventuelle organisatoriske forbindelser til PKK.

Annonce
Annoncer

Østrigsk mesterinstruktør vinder Guldpalmen i Cannes

Michael Hanekes 'Amour' vinder guldpalmen i Cannes.

Kunst
27. maj. KL. 17.41
Jarlen. Han er den næste i rækken af kendte, der udstiller sine malerier. Lige så slemt som fodmalere, der plager folk om at købe deres værker, mener Djævlens Advokat. - Foto: JACOB EHRBAHN (arkiv)

Jarlen: Det har været mit kors her i livet at skulle bære det navn

Jarl Friis-Mikkelsen bliver først lidt stram i masken, da Djævlens Advokat nævner hans navn.

Kultur
27. maj. KL. 19.05
sejr. Det blev til svensk sejr i det internationale Melodigrandprix i aftes. Svenske Loreen sang sikkert sejren i hus. Danmark endte på en skuffende 23. plads. - Foto: Sergey Ponomarev/AP

Melodigrandprix-veteraner: Derfor er Sverige bedre

Danmark tør ikke stå ved den type musik, der kan vinde i Melodigrandprix, mener veteraner.

Annoncer
Annoncer

Meningsmåleren

Seneste TV Politik

02:14

25. maj. KL. 09.43 TV »Man kan tabe valg på at pille ved boligskatten«

Det sker
sandfolket. Forberedelserne til det store slag i sandet er i fuld gang. - Foto: Joachim Adrian
27. maj. KL. 15.00

Festivalchef: »Det smukkeste ved sandskulpturer er, at de skal dø«

ibyen anbefaler

restaurant & cafe