Dagen i dag ændrer ikke det faktum, at statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i vide kredse er stærkt upopulær i Tyrkiet og andre muslimske lande.

Med rette eller urette forbinder mange muslimer den danske stat og landets leder direkte med balladen om Jyllands-Postens karikaturer af profeten Muhammed i 2006. Tyrkiske ledere er samtidig oprigtigt rasende over, at Danmark tillader sendinger fra den kurdiske fjernsynsstation Roj tv, som ifølge tyrkerne har forbindelse til terrororganisationen PKK.

Endvidere er tyrkiske politikere udmærket klar over, at Fogh altid har haft en slet skjult skepsis over for at gøre Tyrkiet til medlem af EU.

Afbrændte billeder af Fogh generer
Blandt de forskellige anker imod at gøre danskeren til chef for Nato, som tyrkiske medier og eksperter har brugt i de seneste uger, er der mindst ét reelt og bredt argument: Er det i alliancens interesse at have en politisk chef, hvis billede risikerer at blive brændt af i gaderne, når han besøger for eksempel Afghanistan eller Pakistan?

Denne tvivl er det lykkedes Tyrkiets regering at få luftet ganske grundigt, selv om ingen tyrkiske topfolk på noget tidspunkt har angrebet Fogh i fuld offentlighed. Og måske var det nok for tyrkerne at slå den pointe fast – samtidig med, at regeringen i Ankara har fået understreget landets muskler som et afgørende medlem af Nato.

Uventet ros fra Tyrkiets præsident
Når den tyrkiske præsident, Abdullah Gül, i dag pludselig begynder at rose Anders Fogh Rasmussen og affeje, at der skulle have været planer om et tyrkisk ’veto’, hvad betyder det så?

Det betyder formentlig, at Tyrkiet har afvejet, at det ikke var umagen værd egenhændigt at blokere danskeren, når både USA og de store europæiske lande vil have ham.

Hvis andre lande havde sluttet sig til tyrkernes skepsis, så ville Ankara sikkert med den største fornøjelse have placeret sig på det hold. Men det er noget andet at gøre et personspørgsmål til en åbenlys provokation af både Washington, London, Berlin og Paris.

Det ville ikke være nogen god måde at indlede forholdet til den nye amerikanske præsident, Barack Obama, netop som han rækker hånden ud til tyrkerne med hele to dages statsbesøg i landet umiddelbart efter næste uges topmøder i Nato og EU.

Tyrkiets ledere kan også have haft den overvejelse, at argumentet om Foghs upopularitet på grund af Muhammedkrisen let kunne komme til at lyde som om, at Ankara ikke forstår at respektere ytringsfriheden.

Tyrkernes skade i EU kunne lide skade
Sådan en opfattelse kunne skade tyrkernes chancer for en dag at blive optaget i EU, der netop under præsident Güls besøg i Bruxelles de seneste dage endnu en gang har understreget den afgørende betydning af religions- og ytringsfrihed.

Endnu er den grønne lampe ikke tændt for Anders Fogh Rasmussens udnævnelse til Nato’s nye generalsekretær. Men efter Abdullah Güls udtalelser i dag virker det unægtelig som om, at den sidste røde lampe er blevet slukket.

Hvis det bliver bekræftet i forbindelse med næste uges Nato-topmøde, så rejser det to spørgsmål: Hvorfor vælger Gül lige at bryde mystikken i dag? Og hvad har Tyrkiet fået til gengæld for at acceptere den danske leder, som de er så lidt begejstrede for?

Svaret på det første spørgsmål kan ganske enkelt være, at den tyrkiske præsident ikke ønsker at fortsætte med at blive set som modstander af Fogh på et tidspunkt, hvor løbet i realiteten allerede er kørt. Hvis han kørte den linje for længe, ville det bagefter se ud som et nederlag for Tyrkiet, hvis danskeren alligevel får alliancens topjob.

Tyrkerne har fået fastslået deres magt
Det andet spørgsmål er mere kompliceret at svare på. Men der er ingen tvivl om, at tyrkerne har fået noget i det storpolitiske spil.

Som sagt har de jo i hvert fald fået et fint og højt profileret besøg af USA’s nye præsident, og de har fået fastslået deres magt og betydning i Nato ved at trække tiden ud.

Hvad Ankara ellers har fået af løfter, vil der sikkert blive spekuleret meget over.

Fogh rejser til Tyrkiet
Mens denne analyse skrives, indløber to andre nyheder:

To danske anklagere er netop nu i Tyrkiet, udsendt af Statsadvokaten, for at få sat skub i en længerevarende efterforskning mod kurdiske Roj tv. Ifølge Statsadvokaten har sammenfaldet intet at gøre med statsministerens kandidatur i Nato.

Samtidig er det kommet frem, at Anders Fogh Rasmussen efter et EU-USA topmøde på næste søndag 5. april rejser til Istanbul for at deltage i en stort anlagt konference med titlen ’Alliance of Civilizations’.

Men det har sikkert heller ikke noget at gøre med noget.