Søren Søndergaard fra Folkebevægelsen mod EU får kvalme over en aftale, som et flertal i Europaparlamentet ellers slugte råt i torsdags.

Det danske parlamentsmedlem slog fem mentale kolbøtter, da han opdagede et af aftaletekstens argumenter for at bruge 3,7 milliarder kroner på at uddele gratis mad til fattige.

Det er nemlig blandt andet at ændre »deres forhold til og holdning over for Den Europæiske Union og den fælles landbrugspolitik«.

Hvis ikke uddelingen sker, at kan det »øge antallet af euroskeptikere«, hedder det videre .

»...det fremkalder kvalme«
Søren Søndergaard kalder dét en »EU-kampagne«.

»EU-eliten kaster om sig med milliarder af skatteydernes penge for at gøre EU spiselig for befolkningen. Men det eneste, det fremkalder, er kvalme«, siger han og fortsætter:

»Jeg anser det ikke som en statslig opgave at nedbryde folks skepsis over for en bestemt politisk organisation«.

Et langt vandrør lægger mere end et kort
Men kan du ikke sluge den kamel for så at sikre mad til fattige mennesker?

»Jeg vil gerne være solidarisk. Men at den danske stat først sender skattekroner til Bruxelles som en del af sit unionsmedlemskab, hvorefter EU så sender pengene tilbage igen til fattige danskere, giver ingen mening. Alle ved, at jo længere et vandrør er, jo større er muligheden for lækage. Det samme gælder pengestrøm«, siger Søren Søndergaard.

EU-modstanderen oplyser, at hans nej til aftalen også skyldes, at maden ikke blot skal komme fra allerede produceret mad fra EU?s overskudslagre. Helt nye opkøb skal også være med at diske op med maden, og det karambolerer med Søren Søndergaards modstand mod landbrugsstøtten.