Annonce
Annonce
Annonce
Politik 2. apr. 2009 KL. 10.55

Venstre-medlem kritiserer skattereform

Venstres eget medlem af skatteudvalget Kim Andersen vil have ændret energiafgifterne til virksomhederne.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Venstres medlem af Skatteudvalget, Kim Andersen, mener, at regeringens skatteudspil skal justeres, fordi det kan koste rigtig mange job, skriver TV 2 Østjylland.

Andersens kritisk kommer, efter at flere danske virksomheder har kritiseret planerne om at forhøje energiafgifterne. Det vil nemlig ramme de energi-intensive virksomheder hårdt på konkurrenceevnen og koste op mod 30.000 job i Danmark.

»Det gør personligt stort indtryk på mig, og derfor synes jeg, at der er nogle ting, der skal justeres. Vi kan ikke leve med, at store virksomheder må dreje nøglen om, for det er jo typisk virksomheder i udkantsområder, hvor der ikke er så mange alternative jobmuligheder«, siger Kim Andersen til TV2 Østjylland.

Energiafgifter skal betale skattelettelser
Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti indgået aftale om en skattereform. Formålet med reformen er at lempe skatten på arbejde, og det skal blandt andet finansieres med højere energiafgifter. Men højere energiafgifter rammer store dele af industrien hårdt, skriver TV 2 Østjylland.

Skatteminister Kristian Jensen (V) siger til Ritzau, at han ikke umiddelbart har nogen kommentarer til Kim Andersens forslag:

»Vi er inde i en høringsperiode og lytter til de svar, der kommer ind. Og der er ingen kommentarer til noget som helst, før vi er færdige med det«, siger Kristian Jensen.

Ritzau