Nogle kommissioner er i virkeligheden politiske syltekrukker - det gælder også forebyggelseskommissionen.

Det siger den politiske kommentator Niels Krause-Kjær, der tidligere har været spindoktor for de konservative.

Hans dom falder, efter at regeringens forebyggelseskommission har fremlagt 52 konkrete forslag til, hvordan danskerne kan komme til at leve tre år længere.

Hvorefter repræsentanter fra regeringen har skudt det ene forslag efter det andet i jorden.

Blandt andet afviser sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) at forbyde al tobaksrygning indendøre på offentlige steder, og han vil heller ikke hæve aldersgrænsen for køb af alkohol til 18 år. Og mens forebyggelseskommissionen anbefaler at hæve prisen på en pakke cigaretter til 50 kroner, siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), at prisen ikke vil stige mere end de par kroner, der allerede er planlagt.

»Når vi snakker restriktioner, er politikere altid særligt bekymrede for at være foran stemningen i befolkningen. Det er også det, der er tilfældet her«, siger Niels Krause-Kjær.

Mange kommissioner skudt ned
Det er langt fra første gang, regeringen modtager en række forslag fra en kommission, den har nedsat, uden umiddelbart at tage forslagene til sig.

For nylig har blandt andet velfærdskommissionen og familie- og arbejdslivskommissionen fremlagt sine forslag, som stort set alle er blevet afvist af politikerne. Og til efteråret ventes arbejdsmarkedskommissionen at fremlægge sin rapport, der heller ikke ventes at få stor gennemslagskraft.

Ifølge Niels Krause-Kjær findes der tre typer kommissioner.

»Hov, det var da vist en syltekrukke«
»Nogle kommissioner bliver nedsat for at være en del af en pædagogisk øvelse over for befolkningen. Sådan var velfærdskommissionen for eksempel ment. Med den var det intentionen, at kommissionsmedlemmerne skulle gå ud og tage del i samfundsdebatten og skabe grobund for, at emnerne var vigtige«, siger kommentatoren.

»Den anden type tilhører for eksempel skattekommissionen. Den skulle i høj grad overtage det politiske arbejde og lede efter den politisk mulige løsning«.

»Den tredje type kommissioner er dem, hvor man bagefter tænker: 'Hov, det var da vist en syltekrukke, som fik et emne udskudt til et tidspunkt, hvor det passede mere belejligt i den politiske dagsorden'«, siger Niels Krause-Kjær.

Forslag kan komme på umuligt tidspunkt
»Nogle gange bruger politikerne den metode, hvis de har en fornemmelse af, at der to år senere - når kommissionen er færdig - vil være et politisk klima og måske endda en drejebog, der gør, at forslagene kan gennemføres«.

Det er bare ikke altid, at emnerne falder i bedre jord, når kommissionen fremlægger sin rapport.

»Nogle gange ender det med, at kommissionen kommer ud på et helt umuligt tidspunkt. Det bliver formentlig tilfældet, når arbejdsmarkedskommissionen senere i år skal aflevere sin endelige rapport. Den kommer på et tidspunkt, hvor det politiske klima er stendødt for store reformer af den type«.

Forslag skal ikke følges slavisk
Det samme gør sig gældende med forebyggelseskommissionen, der i dag landede i et politisk klima, der ifølge Krause-Kjær ikke er åbent for indføre flere restriktioner eller afgiftsstigninger på denne side af et folketingsvalg.

Men selv om det umiddelbart kan se ud til, at nedskydningen af kommissionens forslag er lig med en masse spildte penge og to års spildt arbejde for kommissionsmedlemmerne, er det ikke tilfældet. Regeringens kommissioner er aldrig forgæves, mener kommentatoren.

»Det er ikke meningen, at politikerne skal følge anbefalingerne slavisk. Meningen er, at de skal få nogle arbejdsredskaber«, siger Niels Krause-Kjær.

Cigaretpriserne vil stige med tiden
Han erkender, at kommissionernes forslag ofte er forudsigelige. Det gælder også forebyggelseskommissionens anbefalinger om højere cigaretpriser og indendørs rygeforbud.

»Jo, vi kunne måske godt have regnet ud, hvad de ville foreslå. Men politik er en proces, og man skal ikke tage fejl af, at forslagene bundfælder sig i den offentlige debat, blandt politikerne og i befolkningen. Og lur mig, om det ikke er en realitet om fem eller seks eller otte år - når det politiske klima passer til det - at smøgerne koster 50 kroner«, lyder vurderingen.

Det handler altså om, at jo flere gange de kontroversielle forslag bliver nævnt, jo nærmere kommer man på at kunne vedtage dem?

»Ja. På den måde er kommissionerne en ganske væsentlig del af den politiske proces. Hvis man tror, kommissioner er sat i verden for, at de anbefalinger, de kommer med, bliver vedtaget, er man dømt til at leve et skuffet liv. Men mange gange giver kommissionerne grobund for resten af processen«.