Annonce
Annonce
Annonce
Politik 1. maj. 2009 KL. 03.00

Hver tredje dansker: Jeg er socialist

En ny Megafon-undersøgelse må glæde Villy Søvndal (SF) og Frank Aaen (EL) inden dagens 1. maj-arrangementer.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Bevæbnet med røde faner og knyttede næver vil danskere i hobetal strømme til 1. maj-talerne landet over.

I hvert fald hvis man skal tro en ny meningsmåling, som Megafon har lavet for TV 2 og Politiken. Næsten hver tredje adspurgte – 32 procent – erklærer sig nemlig helt eller overvejende enig i udsagnet ’Jeg er socialist’, skriver Politiken fredag.

»Det var godt nok mange«, lyder det overrasket fra Claus Bryld, der er historiker og ekspert i arbejderbevægelsen.

Vidt forskellige ting
Ved nærmere eftertanke fortoner chokket sig dog:

»Danskerne lægger jo vidt forskellige ting i begrebet socialisme. Nogle tager det helt bogstaveligt som gammeldags, rendyrket statssocialisme, som vi kender det fra Sovjetunionen. Andre vil nok bare kæde det sammen med fællesskab og solidaritet og en vis grad af statsregulering af erhvervslivet«, siger Claus Bryld til Politiken.

Yngre kvinder er mest røde
Undersøgelsen viser, at flere danske kvinder end mænd ser sig selv om socialister. 25 procent af mændene mod 39 procent af kvinderne er helt eller overvejende enige i udsagnet.

Og socialismen trives tilsyneladende bedst blandt de yngste. 39 procent af de 18-29-årige er enige i udsagnet, mens generationen lige over – de 30-39-årige – har færrest socialister.

Cepos-direktør rolig
Direktør i den borgerlige tænketank Cepos, Martin Ågerup, tror dog ikke, at de 32 procent rent faktisk er socialister i traditionel forstand.

Selv foretrækker han at »holde fast i de oprindelige begreber«.

»Socialist, det er man, hvis man går ind for, at den private ejendomsret skal ophæves, og staten skal eje produktionsapparatet«, siger han til Politiken

nyheder@pol.dk