Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) har trukket i håndbremsen, så finansudvalgets medlemmer ikke får det sædvanlige, fulde indblik i regeringens forslag til finanslov for 2010 mandag aften, dagen før offentliggørelsen.

Ministeriet har besluttet at holde på de vigtige hovedtal for samfundsøkonomien i den såkaldte økonomiske redegørelse til sidste øjeblik tirsdag morgen.

Politikere får 'murstensværker'
De detaljerede forslag, som står i 'murstensværker', får partierne mandag aften.

Af dem kan man imidlertid ikke se virkningen af budgetforslaget - statens gæld, vurderingen af internationale økonomi, den indenlandske efterspørgsel, beskæftigelse, offentlige finanser, offentlige udgifter og indtægter, beklager den radikale finansordfører Morten Østergaard.

SF's skatteordfører Jesper Petersen ser også den sene fremvisning som »et forsøg på at styre dagsordenen«.

Det normale er, at de øvrige partier kan sætte sig ind i finansloven aftenen forinden, påpeger han.

»De lækker selv de gode historier«, siger han om regeringen.

Dårlige nyheder i vente
Folketingspolitikerne får først hovedtallene at se tre timer før offentliggørelsen tirsdag kl. 12. Det må dække over dårlige nyheder, mener De Radikales finansordfører, Morten Østergaard.

»Finansministeren vil lægge sit eget spin over det. Netop i en krisetid burde man samarbejde«, siger Morten Østergaard.

Ministeren begrunder den ændrede og sene fremvisning med risikoen for tidlig læk, som kan påvirke de finansielle markeder og kurser.

Underskud på 70 milliarder
Udleveringen af finansloven har i år givet anledning til skærmydsler, idet finansministeren oprindeligt havde tænkt sig at holde hele den flere tusind sider lange finanslov for sig selv indtil tirsdag formiddag.

Det fik Socialdemokraterne til at klage til Folketingets Præsidium.

Der har også tidligere år været slagsmål om udlevering af finanslovforslaget til Finansudvalgets medlemmer.

I år er især den økonomiske redegørelse interessant, fordi der er forventning om et underskud på statens finanser i omegnen af 70 milliarder kroner, en markant vending oven på de seneste års overskud og en direkte konsekvens af finanskrisen.