Selv med et helt normalt forbrug af slik og sodavand risikerer den lavtlønnede kassedame eller sosu-hjælper at få en ekstra regning ud af S-SF-skattereformen.

Skatteregningen kan komme, hvis hun er nødt til at køre på motorvejen for at komme på arbejde.

Beregning fra Skatteministeriet
Det viser en beregning fra Skatteministeriet, som har regnet på skatteudspillets konsekvenser for en lønmodtager med en årsindkomst på 225.000 kr. Det kunne være en ufaglært, en lavtlønnet kassedame eller en sosu-hjælper på deltid.

Hun vil med S-SF-reformen få en skattelettelse ud af forhøjelsen af arbejdsmarkedsbidraget.

LÆS ARTIKELThorning: Dansk politik skifter i dag

Men hele hendes skattelettelse går til højere afgifter, hvis hun har et forbrug af slik, sodavand og smør, der svarer til gennemsnittet for befolkningen. Det vil f.eks. sige, at hun drikker knap tre liter sodavand og spiser 450 gram slik og ryger 10 cigaretter om ugen.

Hvis kassedamen bor på landet og er nødt til at køre på motorvej for at komme på arbejde, så ender hun med et minus. Med S-SF-udspillet skal det koste 35 øre per kilometer at køre på motorvejen.

Vejafgifter til mere miljø
Ideen er, at indtægterne fra vejafgiften skal bruges til at halvere registreringsafgiften på nye miljørigtige biler. Systemet skal indfases over nogle år, men det kan ikke afvises, at også bilister med brugte biler skal betale vejafgift«, erkender SF’s gruppeformand, Ole Sohn.

»Men de nye vejafgifter kommer jo ikke fra dag et. Der vil være en overgangsperiode, indtil folk skifter bil«.

Men hvis man har en bil, der er et par år gammel, så kan man komme til at betale vejafgift også i en brugt bil?

»Ja. Helt ærligt, så kan vi ikke på forhånd afvise, at der vil være enkelte, som i en periode vil komme til at give lidt mere. Omvendt vil der også være enkelte, som skifter bil på det rigtige tidspunkt, og de vil få en enorm besparelse. Sådan vil det altid være, når man ændrer en afgift«.

Er det ikke tænkeligt, at netop den lavtlønnede kassedame er en af dem, der vil køre i sin brugte bil så længe som muligt, fordi hun ikke har råd til en ny?

»Det kan man ikke afvise. Det vil være fuldstændig matematisk umuligt at lave det, uden at nogen i en periode kommer til at betale mere«.

Men det skal en ny regering bestræbe sig på, fastslår Socialdemokraternes skatteordfører, Nick Hækkerup (S).

»Netto er det ikke tanken, at du skal betale mere for at køre i din bil, end du gør i dag, og det er ikke meningen, at staten skal tjene penge på omlægningen«.

Selv om jeg ikke har råd til at gå ud og købe en ny bil?

»Ja. Hvis alle skulle betale nu, så ville det betyde, at bilskatterne ville eksplodere«.

Hvordan skal det gøres. Skal alle brugte biler så friholdes?

»Vi er ikke færdige med de tekniske modeller«.

Jeg har en lille miljørigtig bil, som er tre år gammel. Den vil jeg køre i mange år endnu. Skal jeg så betale for at køre på motorvejen, mens jeg har den bil?

»Vi er ikke klar med indfasningen, men alt andet lige vil det være sådan, at det ikke kommer til at koste penge«, siger Nick Hækkerup, der understreger, at betalingen for at køre ind i København skal betales af alle bilister fra dag et.

Undren over regnestykke
Den udlægning undrer skatteminister Kristian Jensen (V).

»De smarte bemærkninger om, at kassedamen bare kan holde op med at ryge, holder ikke. Det er alt det andet plus kørselsafgifterne, der gør, at dem med små indkomster kommer til at betale for den røde skattepakke«, siger Kristian Jensen.

Ole Sohn påpeger, at Skatteministeriets regnestykke ikke tager højde for, at den lavtlønnede måske vil spise mindre slik.

»Hver gang vi ændrer afgifter, så ændrer folk adfærd. Det viser al erfaring«, siger Ole Sohn.

S og SF har selv regnet ud, at en enlig mor, der mister fradraget for sin sundhedsforsikring og ryger 20 cigaretter dagligt, vil få et skattesmæk på 3.441 kr. med reformen. Det er helt bevidst for at motivere hende til at holde op med at ryge, fastslog S-formand Helle Thorning-Schmidt, da udspillet blev fremlagt. Til gengæld ville pengene gå til bedre kræftbehandling, sagde Thorning.

Men det er urimeligt, mener FOA-formand Dennis Kristensen.

»Det er i orden at forsøge at lave adfærdsregulering. Problemet er, at det bliver en finansieringskilde. Hvorfor skal slutresultatet være pisk, så de lavestlønnede både rammes ved at have de dårlige liv og mindre til forbrug«, spørger han.

»Det vil være stærkt deprimerende, hvis FOA’s medlemmer med en S-SF-skattereform ender i samme situation som med regeringens, hvor billedet er, at for langt de fleste går det i nul eller i minus, når man regner det hele med«.