Københavns Kommune gransker ikke, hvor pengene kommer fra, når en ny moské skal opføres på Vibevej i byens Nordvestkvarter.

Det siger miljø- og teknikborgmester Klaus Bondam (R), efter det er blevet kritiseret, at iranske pengemænd yder økonomisk støtte til byggeriet.

LÆS OGSÅMoské bygges med penge fra Iran

»Når vi behandler lokalplaner og den slags, kan vi ikke begynde at kræve dokumentation for, hvor pengene til byggeriet kommer fra. Det instrument findes simpelthen ikke i planloven«, siger Klaus Bondam.

Moské er privat projekt
Københavns Borgerrepræsentation godkendte i torsdags, at en muslimsk forening, der allerede i dag holder til i bygningerne på Vibevej, opfører en moské i moderne muslimsk byggestil.

Ifølge de papirer, arkitekten bag byggeriet har indsendt til kommunen, bor en del af sponsorerne bag byggeriet i Iran. Arkitekten siger, at det drejer sig om iranske rigmænd, der ikke har nogen forbindelse til det iranske præstestyre.

Moskéen er et privat byggeprojekt, og kommunen har ingen penge involveret. Derfor bliver aktiviteterne i moskéen og økonomien bag heller ikke gransket nøjere i kommunen, fortæller Klaus Bondam. Bygherren skal blot kunne dokumentere, at der er penge til at gennemføre byggeriet, inden kommunen går i gang med at sagsbehandle lokalplanen.

Samme aktiviteter som i dag
»Men jeg vil da opfordre folkene bag moskéen til at være åbne og fortælle, hvordan økonomien hænger sammen. Jeg som borgmester og politikerne i Borgerrepræsentationen har ingen muligheder for at stoppe det eller kigge det nærmere efter i sømmene«, siger borgmesteren.

Han understreger, at bygningerne på Vibevej allerede i dag bruges som moské.

»Vi snakker om nogle aktiviteter, der har foregået på Vibevej igennem rigtig mange år, og som man nu ønsker at gøre i nogle nye lokaler. Det har jeg ingen problemer med«, siger Klaus Bondam.

Ikke tilsyn med religiøse samfund
I kommunens sagsbehandling er der udelukkende taget stilling til byggesagen - ikke til de muslimske aktiviteter i bygningerne.

»Som kommune har vi ikke til opgave at føre tilsyn med religiøse samfund«, siger borgmesteren, der dog siger, at han personligt tager fuld afstand fra alt hvad styret i Iran står for.

»Men det er ikke noget, der spiller ind i sagsbehandlingen, når der skal vedtages ny lokalplan. Der skal der være planmæssige krav, der ikke overholdes, hvis der skal gives afslag«.

Moské for de få
Den muslimske forening, der vil opføre moskéen, er shiamuslimsk. I Danmark er der omkring 2.000-10.000 praktiserende shiamuslimer, mens der er over 150.000 sunnimuslimer. De vil dog formentlig ikke benytte moskéen, da der er stor forskel på de to muslimske retninger.

LÆS OGSÅMindretal vil bruge ny moske i København

Den nye moské vil derfor være forbeholdt et lille mindretal af danske muslimer.

DF og K kræver handling
Heller ikke det blander kommunen sig i, siger miljø- og teknikborgmesteren.

»Dette her er ikke en kommunal moské. Kommunen har længe haft planer om at bygge en stormoské ved Njalsgade, og så blander vi os ikke i det nye projekt. Vi blander os heller ikke i, om pinsekirken eller Jehovas Vidner kun har aktiviterer for en lille gruppe danskere«.

Efter det er kommet frem, at en del af pengene til byggeriet kommer fra Iran, kræver Dansk Folkeparti byggeriet stoppet, mens de konservatives integrationsordfører Naser Khader opfordrer myndighederne til at føre streng kontrol med, om danske love og rettigheder bliver overholdt i moskéen.

LÆS OGSÅK kræver åbenhed om moské