En for en træder folk i foyeren næsten ærbødigt til stede. Og pludselig dukker en lille mand op som Moses gennem menneskehavet. Anker Jørgensen er hjemme igen.

Hjemme i den bevægelse, der har sat en markant ramme om et nu 87 år langt liv. Den bevægelse, som han i en lang årrække stod i spidsen for som partiformand og statsminister.

Hvor mange kongresser det er blevet til gennem årene, har han ikke helt tal på, men det er også meget forlangt.

Der var engang en krig
»Jeg har været med siden... ja, efter krigen. Der var engang en krig!«, siger han, da han har fundet en ledig stol.

Det var dengang, den socialdemokratiske leder hed Hans Hedtoft - en mand Anker Jørgensen var helt på linje med, støttede og så op til.

»Han tog jo kampen mod kommunisterne, der ville skabe en russisk revolution i Danmark. Dengang frygtede man jo for demokratiet«, husker Anker Jørgensen.

Thorning gjorde det »mesterligt«
I dag er tiden en noget anden. Kommunisterne spiller ikke nogen politisk rolle, og den nyeste socialdemokratiske leder har fundet andre gode fjender at tordne imod fra talerstolen på kongressen.

En leder - Helle Thorning-Schmidt - som Anker Jørgensen har været skeptisk overfor. Han har aldrig lagt skjul på, at han stemte på Frank Jensen, da socialdemokraterne skulle vælge ny formand i 2005.

LÆS ARTIKELThorning nedtoner forventningerne til klimatopmøde

Men demokratiet, som den gamle statsminister altid har været optaget af at værne om, kan også byde på nederlag. Ikke Frank Jensen, men Helle Thorning-Schmidt er i gang med sin femte kongres som partileder. Hun høstede stor ros for sin beretning på kongressen førstedag.

» Hun gjorde det jo mesterligt, jeg synes bestemt det var godt«, siger Anker Jørgensen.

God stil
Han bemærkede ikke mindst, hvordan Thorning-Schmidt læste sin tale fra en teleprompter og hvordan hun talte i store linjer og i øvrigt langede hårdt ud efter regeringen og Dansk Folkeparti.

»Vi havde i sin tid nok holdt os pligtskyldigt til en beretning i ordets reelle betydning. Det kan der også siges noget mindre godt om. Men det var jo stilen, og jeg synes, det er udmærket at hun er mere afslappet over for måden«, siger Anker Jørgensen.

Han virker i det hele taget mere positiv over partilederen end tidligere.

Ikke helt galt
»Selvom jeg jo aldrig har været nogen stor beundrer af Helle Thorning-Schmidt betyder det jo ikke, at jeg mener, det har været helt galt, det hun har foretaget sig. Og jeg må også sige, at hun har vist en fantastisk indsigt i mange problemer. Det er helt tydeligt, at hun har arbejdet så blodet står ud af fingrene på hende. Hun har tilegnet sig en hel masse viden om selv indviklede problemer. Derfor har hun vist en åbenhed og en vilje til at blive absolut kvalificeret. Og hjertelig tillykke med det!«, siger Anker Jørgensen.

LÆS ARTIKEL Thorning får kritik fra egne rækker

Hans egne politiske hovedmodstandere i statsministerdagene hed Fremskridtspartiet. Mogens Glistrups parti der i 1973 tordnede ind i Folketinget med 28 mandater og med en stil, der umiddelbart lå et pænt stykke fra Anker Jørgensens debatform, oplært gennem mange år i bevægelsen.

Der er behov for skæg
»Fremskridtspartiet var et uhyggeligt parti. Ultrakonservativt og reaktionært. Det er jo ganske forfærdeligt, at det overhovedet kunne eksistere, men det var jo pop, og når noget er pop, så går hjernen ud. Og det var noget, mange mennesker åbenbart var interesserede i på det tidspunkt«, konstaterer Anker Jørgensen.

Hvad tror du, det var for et behov?

»Jeg tror der altid er et behov for noget der er letkøbt. Noget - uden humor i øvrigt - skæg. Altså S.K.Æ.G. Men det er sjældent det giver sig udslag i så stort et talmæssigt tilløb, sammenrend, som Fremskridtspartiet var«, siger Anker Jørgensen

Havde fået på puklen for pop
Han blev statsminister første gang i 1972 på et tidspunkt, hvor fjernsyn så småt var ved at blive almindeligt rundt om i hjemmene. Et faktum som Fremskridtspartiet, og ikke mindst dets bornholmske leder, året efter udnyttede til at score så mange stemmer, at det kostede Anker Jørgensen statsministerposten.

Skulle du ikke bare selv have lavet noget mere pop? Lavet et veltilrettelagt show, som Helle Thorning-Schmidt jo gør helt naturligt i dag?

»Hvis jeg havde udfoldet sådan nogle tendenser, så havde jeg nok fået på puklen, og det har jeg aldrig fået. Ikke i den forbindelse i hvert fald. Men det fristede mig heller ikke. Derimod synes jeg det var dejligt, når man kunne udveksle synspunkter, selvom de var forskellige. Poul Schlüter er jo et godt eksempel på en konservativ, som i virkeligheden havde holdninger, der var meget respektable, og som somme tider var anledning til at man kunne lave forlig med dem«, siger Anker Jørgensen.

På vej mod to socialdemokratier
Han kalder 1970'ernes politiske billede »utilfredsstillende«, fordi man var nødt til at »springe fra tue til tue« for at få flertal for sin politik. Anker Jørgensen ser andre muligheder i dag

»Det ser ud til at vi er på vej til et socialdemokratisk flertal bestående af to socialdemokratiske partier«.

Du kalder SF for socialdemokrater?

Ja, det tror jeg, man må sige. De har for så vidt afskrevet alle deres drømmerier om et socialistisk fatamorgana«, siger den gamle statsminister.

Klokken ringer i salen og det er tid til at genoptage debatten om socialdemokratisk skattepolitik. Anker Jørgensen rejser sig.

»Alle har behov for at drømme, men man skal passe på ikke at drømme for meget«, siger han med smil.