Annonce
Annonce
Annonce
Politik 1. okt. 2009 KL. 12.52

DF freder Søren Gade

Dansk Folkeparti og socialdemokraterne har stadig tillid til den trængte forsvarsminister efter fadæse om oversættelse af jægerbog.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

»Vi har tillid til forsvarsministeren«.

Med de fem ord fra Dansk Folkepartis forsvarsordfører, Søren Espersen, er der spændt et sikkerhedsnet ud under forsvarsminister Søren Gade.

»Hvisa han er kommet ind i nævnet med en løgnehistorie, så kan han ikke blive siddende, men det er der ikke tale om«, sagde Søren Espersen.

DFs melding kom lige efter, at ministeren havde fortalt de politiske partier, at det var en medarbejder hos Forsvarskommandoen, der havde fået oversat bogen 'Jæger - i krig med eliten' til arabisk.

Oversættelsen blev derefter lækket til B.T., som lagde den på nettet.

LÆS ARTIKEL Forsvaret stod bag arabisk jægerbog

Ministeren er ligeså overrasket som os
Ministeren har værert ligeså overrasket over den her skandale som vi andre. Derfor ser jeg ingen grund til den her ministerstorm«, siger Søren Espersen (DF) og freder dermed forsbarsministerens stol indtil videre.

Søren Gade gjorde det ellers efter mødet klart, at han er parat til at gå, hvis der ikke længere er politisk tillid til ham.

LÆS OGSÅ Gade: »Jeg klæber ikke til taburetten«

Men foreløbig klarer forsvarsministeren tilsyneladende frisag.

Undersøgelse af forsvarsministeriets computere
Oppositionen har nu bedt om en redegørelse for alle filgange og relationerne til Forsvarsministeriet i sagen. Det er ikke nok med forsvarsministerens spindoktors computer.

LÆS ARTIKEL Spindoktors computer skal tjekkes

»Jeg kan ikke forstå, det er os, der skal bede om den redegørelse, men det har vi«, siger John Dyrby Paulsen.

S: Forsvarskommandør står ikke alene
Socialdemokraternes forsvarsordfører tvivler stadig på, at den nu fyrede kommandør fra Forsvarskommandoen handlede på egen hånd, selv om det er oplysningerne, forligspartierne har fået i dag.

»Umiddelbart tvivler jeg på det. Jeg kan ikke forstå, at sådan en erfaren medarbejder skulle have taget sådan et initiativ alene. Han burde om nogen vide hvad det her kan indebære«.

Gade har goodwill hos S
Men S vil ikke nu og her udtrykke mistillid til Søren Gade, siger John Dyrby Paulsen.

»Søren Gade har en betydelig goodwill hos mig. Men som han også selv siger; der er en til at tage konsekvensen i sådan en sag, og det er forsvarsministeren selv. Men jeg synes, vi skal vente på, hvad auditøren siger, og det er afgørende for sagen«, siger John Dyrby Paulsen.

LÆS OGSÅ Auditørkorps undersøger læk af jægerbog