Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ignorerer regeringens ansvar for besparelser på uddannelse og ambitioner om flere unge i uddannelse.

Det, mener Mette Frederiksen (S), er tydeligt, efter at ministeren i sin tale siger, at unges forældre skal skæres i børnechecken, hvis deres børn mellem 15 og 17 år ikke får en ungdomsuddannelse.

LÆS ARTIKEL Forældre skal straffes for unges lediggang

»Jeg synes, Løkke Rasmussen selv skal være med til at tage et ansvar for, at de unge får en uddannelse, i stedet for entydigt at skubbe det over på de unges skuldre. I virkeligheden løber han fra sit ansvar med den her tale«, konkluderer socialdemokraternes socialordfører.

Fattigt at lægge ansvar på unge
Mette Frederiksen mener, at regeringens tidligere udmeldinger om ungdomsuddannelser gør Løkke og co. ansvarlige for, at de unge kommer i uddannelse - eller ikke gør.

»Løkke Rasmussen ved godt, han står i spidsen for en regering, der har lavet besparelser på uddannelsesområdet. Han ved, at han ikke kommer til at leve op til sin egen ambition om, at 95 procent af de unge skal have en ungdomsuddannelse«.

»Derfor er det simpelthen for fattigt at sige, at det er den enkelte unges ansvar. Der skal også tages et politisk ansvar. Og det kan der kun gøres ved at gøre uddannelserne bedre«, siger socialordføreren.

LO: Social skævhed i forslag
Formanden for LO Harald Børsting mener, at forslaget kun vil ramme de svageste i samfundet og henviser til LOs Hvidbog, der har undersøgt ulighed i samfundet.

Den viser, at 36 procent af de unge under 25 år, hvis forældre er på kontanthjælp eller er førtidspensionister, har risiko for at havne uden en ungdomsuddannelse. For børn, hvis forældre ikke er på offentlig støtte, er det tal på kun 14,2 procent.

»Det er fuldkommen grotesk, at regeringen nu vil straffe de allersvageste familier ved at fjerne børnepengene for de store børn og kun give dem til de familier, der har formået at få deres børn i uddannelse eller beskæftigelse. Først forgylder de overklassen med en rødvinsreform og bagefter svinger de pisken over de svageste«, siger en rystet Harald Børsting.

København har 6000 fattige
Københavns Beskæftigelses- og integrationsborgmester Jakob Hougaard (S) er enig og frygter, at fratagelsen af ydelser forværrer de unges mulighed for sociale aktiviteter og sport.

»Vi bruger rigtig mange kræfter på at få netop de svageste unge ind i den slags aktiviteter, hvor de har chance for at møde unge rollemodeller og voksne ildsjæle, der giver dem nye fremtidsmuligheder«, siger borgmesteren.

»Vi har i forvejen 6.000 børn i København, der er vokset op i fattigdom. De familier bliver nu endnu fattigere, hvis storsøster eller storebror dropper ud af deres ungdomsuddannelse. Og det gør cirka hver anden af eleverne i gennemsnit – og langt flere, når vi taler om de socialt svage«.

S: Uddannelser skal forbedres
I stedet for at fokusere på, hvem der begynder på ungdomsuddannelserne, skal man ifølge socialdemokraterne fokusere på dem, der falder fra, og hvorfor.

»Løkke overser, at størstedelen af unge starter på en uddannelse. Det viser, at de er motiveret. Men der er et meget stort frafald, og det er det, der er interessant at se på«, mener Mette Frederiksen og påpeger, at især unge fra erhvervsskolerne falder fra.

»Det, at den unge ikke kan gennemføre en uddannelse, ændrer du ikke ved at give deres forældre færre penge at leve for. Det ændrer du ved at gøre blandt andet vores erhvervsskoler bedre«, siger Mette Frederiksen og foreslår i stedet lavere klassekvotienter, mindre ventetid til produktionsskoler og mindre teori i nogle uddannelser.