Annonce
Annonce

Mest læste

Politik 12. okt. 2009 KL. 03.00

Kina hævner dansk møde med Lama

Danmark og Kina er i diplomatisk krise efter statsministerens møde med Dalai Lama.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Da statsminister Lars Løkke Rasmussen i maj valgte at trodse Kinas protester og mødes med Tibets åndelige leder, Dalai Lama, udløste han en regulær diplomatisk krise.

Kina har lagt Danmark på is, og krisen rammer dansk erhvervsliv, ligesom fire ministres besøg i Kina er udskudt eller aflyst.

LÆS ARTIKEL Per Stig er sikker: Kina vil straffe os

»Undervisningsministeriet, Miljøministeriet, Forskningsministeriet og Udenrigsministeriet er alle orienteret om at ligge stille med planlagte udgående ministerbesøg (planlagt til september)«, står der i en mail fra Udenrigsministeriets chefkonsulent i kontoret for Asien og Stillehavet, Jonas Parello-Plesner.

Mailen, som Politiken har fået aktindsigt i, er dateret 10. juni – godt 14 dage efter at Løkke tog imod Dalai Lama. Af mailen fremgår det, at der er »flere eksempler på virksomhedsproblemer«, og at »virksomhederne kan (...) have interesse i at søge at løse sagerne uden den danske regerings mellemkomst«.

Kineserne er vrede
Det iskolde forhold understreges af et svar fra udenrigsminister Per Stig Møller (K) til Folketingets Udenrigsudvalg 21. september. Her skriver udenrigsministeren, at man »fra kinesisk side finder, at besøget i Danmark har undermineret Kinas vitale interesser og derfor har skadet det bilaterale forhold alvorligt«.

LÆS ARTIKEL Kina revser Lars Løkke

Ingen i regeringen vil udtale sig om problemerne. Men ifølge flere centrale kilder holder den danske regering bevidst lav profil, fordi den frygter, at fokus på Dalai Lama-mødet vil føre til yderligere repressalier mod dansk erhvervsliv i Kina.

I 1997 kostede det 10 procent af den danske eksport på 2 milliarder kroner, da den daværende regering gjorde sig upopulær hos kineserne ved at fremsætte en FN-resolution, der skulle få Kina til at overholde menneskerettighederne.

Kan ramme eksport for 10 milliarder
I dag eksporterer Danmark for hele 10 milliarder til Kina, og regeringen frygter, at Kina vil ramme eksporten endnu hårdere, end det har gjort, hvis det føler sig yderligere provokeret.

LÆS ARTIKELLama-besøg kan ramme dansk eksport

Hos Dansk Industri (DI) bekræfter afsætningspolitisk chef Peter Thagesen, at en række danske virksomheder har oplevet problemer efter Dalai Lamas besøg.

»Det er svært at sige, hvad der relaterer sig direkte til besøget, og hvad der bare er et generelt besværligt kinesisk marked. En ting er dog sikker: Besøget har ikke gavnet erhvervslivets interesser«, siger Peter Thagesen, der ikke ønsker at oplyse, hvilke virksomheder der har problemer.

»Det risikerer kun at gøre det værre for dem«, siger han.

Bekymring for klimatopmødet
Foruden eksporten har regeringstoppen været bekymret for, hvordan Dalai Lama-mødet ville påvirke forhandlingerne om en klimaaftale ved topmødet i København til december.

Men kineserne har indtil nu valgt at holde fast i klimadialogen. Angiveligt fordi Kina kan bruge den til at presse USA – og kineserne kan undskylde sig med, at forhandlingerne foregår FN-regi.

LÆS ARTIKELLøkke mødes kun 'privat' med Dalai Lama

Der er ikke umiddelbart udsigt til en løsning på krisen mellem Danmark og Kina. Kineserne ønsker en undskyldning, men det får de ikke, og derfor vurderer regeringskilder, at Kina skal have lov til at ydmyge Danmark – f.eks. ved at aflyse flere ministermøder – før der sker bedring.

Dansk Folkepartis leder, Pia Kjærsgaard, er rasende over den kinesiske reaktion. Men samtidig langer hun ud efter regeringen og kræver, at den skal stå fast.

»Det kan ikke direkte sammenlignes med Muhammedkrisen, men vi har friheden i Danmark til at gøre, hvad vi vil. Have besøg af, hvem vi vil. Gæste, hvem vi vil. Og sige, hvad vi vil. Det skal vi bruge, og jo mere vi dukker nakken, jo mere bliver vi trampet på«, siger Pia Kjærsgaard.

Annonce
Annoncer
stolt. Peter Aalbæk i højt humør efter aftenens prisshow i Cannes. »Det vildeste er, at Mads Mikkelsen har fået prisen som bedste skuespiller for en karakter, der er en mandlig børnehavepædagog. Det må virke vildt eksotisk ude i resten af verden«, siger han. - Foto: LARS JUST

Peter Aalbæk: Dogmedrengene kan godt gå hjem og lægge sig

Det er det bedste år i dansk film nogensinde, siger en stolt Zentropa-boss.

Kunst
27. maj. KL. 21.24
Mester- eller makværk? ’La PietÀ’ af jomfru Maria med den døde Jesus på skødet, som diskuteres blandt Michelangelo- forskere. Det er en dårlig kopi, mener amerikansk forsker.

Omdiskuteret 'Michelangelo' blev fundet bag sofa

En amerikansk forsker har fremlagt nyt om det omdiskuterede maleri 'La Pieta'.

Dine penge
27. maj. KL. 22.36
Selvjustits. Forbrugerøkonom i Nordea mener, at de unge selv skal have lov at bestemme over deres penge. - Foto: Privatfoto

Lad konfirmanderne råde over pengegaverne

Unge skal lære at håndtere penge og ikke drukne i forældres gode råd.

Annoncer
Annoncer

Meningsmåleren

Seneste TV Politik

02:14

25. maj. KL. 09.43 TV »Man kan tabe valg på at pille ved boligskatten«

Det sker
Børn. Forvent alt af at blive forældre, men forvent så lidt som muligt af 'Du kan vente dig'.
26. maj. KL. 12.51

Graviditetskomedie efterlader tilskueren med kvalme

ibyen anbefaler

restaurant & cafe