Politiekerne har inviteret Politiets Efterretningstjeneste til tag-selv-bordet på Christianborg efter terrortruslen mod Jyllands-Posten.

Men PET siger foreløbigt nej tak til en ændring af den tre år gamle terrorlov.

Ifølge Politikens oplysninger har Justitsministeriet endnu ikke modtaget forespørgsler fra PET om at få flere midler, og PET har heller ikke anmodet om bedre redskaber – herunder stramninger af lovgivningen – i kampen mod terror.

LÆS ARTIKELAmerikaner ville dræbe redaktør og tegner

Justitsminister Brian Mikkelsen (K) har ellers i længere tid været orienteret om anholdelsen af de to terrormistænkte mænd i USA. PET har løbende orienteret ministeren om sagen.

Eksperter har kritiseret loven
Alligevel har efterretningstjenesten ikke brugt den aktuelle terrorsag til at skaffe sig flere beføjelser.

På Christiansborg er regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne ellers klar til at bakke op om yderligere tiltag i terrorloven fra 2006, hvis PET ønsker det.

LÆS ARTIKEL Politikere er klar til at stramme loven

Loven er flere gange blevet kritiseret af eksperter for at være for vidtgående i forhold til privatlivets fred.

Det er blandt andet blevet lettere at aflytte personer, som PET mistænker for terror, og teleselskaberne skal i et år registrere og gemme alle oplysninger om, hvem man ringer til og mailer med, og stille dem til rådighed for PET, hvis PET kan fremvise en dommerkendelse.

Løkke klar til at stramme
I går understregede statsminister Lars Løkke Rasmussen, at anholdelserne viser, at både lovgivningen og efterretningsapparatet fungerer, men omvendt lægger han ikke skjul på, regeringen er parat til lovstramninger.

»Jeg kan jo ikke give en garanti for, at der ikke er nogen terrorister, som kan slippe forbi vores sikkerhedsnet, men vi skal selvfølgelig gøre, hvad der overhovedet er muligt for at minimere risikoen. Det kræver, at vores politi og efterretningstjeneste har de resurser, der skal til teknologisk og økonomisk. Det kræver også, at hvis der er nogle lovgivningsmæssige værktøjer, der bliver efterspurgt, så må vi se åbent på det«, sagde Lars Løkke Rasmussen efter et møde i Det Udenrigspolitiske Nævn.

»Der er fanatikere, som har muskelkraften, og de vil gå meget, meget langt for at give os et stød på vores værdier. Det er vi nødt til at tage alvorligt, og derfor har regeringen en række gange skærpet lovgivningen, givet vores myndigheder flere værktøjer, og vi er selvfølgelig også parate til oven på denne her sag at give det hele et servicetjek«, understregede han.

DF vil lukke grænsen
Lars Løkke Rasmussen ønsker ikke at uddybe, hvad servicetjekket skal indeholde, men Dansk Folkeparti, som har en central rolle i regeringens rets- og sikkerhedspolitik, har blandt andet foreslået, at tre af de mest vidtgående punkter i regeringens nu fire år gamle embedsmandsrapport om bekæmpelse af terror skal tilbage på den politiske scene.

Det er krav, som tidligere er blevet afvist af regeringen. Blandt andet skal danske myndigheder kunne nægte indrejse til personer, der har ytret sig ’demokratifjendtligt’, og politiet skal have mulighed for at skanne hele boligblokke, mener Dansk Folkeparti.

Seniorforsker i terror og radikalisering ved Dansk Institut for Internationale Studier Lars Erslev Andersen bakker op om en grundig evaluering af terrorloven, men er umiddelbart skeptisk over for de stramninger, Dansk Folkeparti foreslår.

»Set ud fra den konkrete sag har jeg svært ved at se, hvordan disse stramninger kunne have gjort en forskel«, siger Lars Erslev Andersen.

»Man skal altid passe på med at stramme terrorlovgivningen yderligere. For det første viser sagen jo, at systemet fungerer. For det andet har det jo aldrig været hensigten, at en antiterrorlov skal ramme uskyldige mennesker i forhold til endnu mere overvågning. Man skal virkelig være påpasselig med at stramme mere«, siger Lars Erslev Andersen.