Annonce
Annonce

Mest læste

Politik 3. nov. 2009 KL. 14.59

Kommentator: Oppositionen er på tilbagetog

Regeringen står som vinder efter tovtrækningen om globaliseringspuljen, vurderer Henrik Qvortrup.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Det er gået galt for Socialdemokraterne og de radikale i deres forsøg på at presse regeringen i forhandingerne om globaliseringspuljen.

Det konkluderer TV 2's politiske redaktør, Henrik Qvortrup, efter S og R i dag har meldt sig tilbage i forhandlingerne om puljen med de mange milliarder, der blandt andet skal fordeles til uddannelse og forskning.

LÆS OGSÅ S og R taler med regeringen igen

»Jeg tror, Socialdemokraterne og de radikale har indset, at deres oprindelige begrundelse for at holde sig væk muligvis holdt vand ud fra en forhandlingmæssig principiel vinkel. Men at det er i stigende grad blevet vanskeligt for dem at forklare, hvorfor de holder sig ude af en fordeling af tre milliarder kroner på grund af noget forligsteknik«, lyder Qvortrups vurdering.

SR stillede hårde krav
I sidste uge gik forhandlingerne i stå, da S og R sagde nej til regeringens forslag om at skære i børnechecken for de 15-17-årige, der ikke er i arbejde eller under uddannelse.

Forslaget havde finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) inddraget i forhandlingerne om globaliseringspuljen.

Men da han ikke fik oppositionens støtte, trak han det ud af forhandlingerne for i stedet at vedtage det i folketingssalen med Dansk Folkepartis stemmer.

Det fik S og R til at konkludere, at finansministeren brød reglerne for forhandling. De krævede, at regeringen helt droppede planerne om at skære i børnechecken, før de ville forhandle videre.

Presset på regeringen lykkedes ikke
Og når S og R går tilbage til forhandlingsbordet i dag, bliver det uden at være kommet igennem med deres krav.

»Det er nøjagtigt samme udgangspunkt, forhandlingerne fortsætter på, som det de forlod i sidste uge«, siger Henrik Qvortrup.

»I sidste uge sagde S og R, at når forslaget én gang var smidt på forhandlingsbordet, må regeringen slet ikke gennemføre det i nogen som helst sammenhæng, heller ikke i en aftale med andre partier. Og det er på det krav, de taber«, siger den politiske redaktør.

Han mener, oppositionspartierne har slingret i deres taktik undervejs.

LÆS OGSÅS: Vi er ude af stor velfærdsaftale

»Når man har besluttet sig til at spille hard ball, skal man have is i maven og ikke tage sig så usikkert an, som de har gjort«.

Og vinderen er...
Efter Socialdemokraterne og de radikale i dag har meldt sig tilbage i forhandlingerne, uden at regeringen har droppet sine planer om børnechecken, tøver Henrik Qvortrup ikke med at kåre regeringen som sejrherre:

»Hvis man skal udnævne en vinder, må det blive regeringen. Den kom fra et dårligt udgangspunkt, hvor Claus Hjort kom til at blotte sig ved at lægge forslaget om børnechecken på forhandlingsbordet, men nu er det vendt til regeringens fordel. Uanset hvordan du vender og drejer det, er det S og R, der fremstår som parten, der måtte bide i det sure æble og krybe til korset og tilbage til forhandlingerne«, siger Henrik Qvortrup.

LÆS OGSÅClaus Hjort: Jeg fatter det ikke

Annonce
Annoncer
stolt. Peter Aalbæk i højt humør efter aftenens prisshow i Cannes. »Det vildeste er, at Mads Mikkelsen har fået prisen som bedste skuespiller for en karakter, der er en mandlig børnehavepædagog. Det må virke vildt eksotisk ude i resten af verden«, siger han. - Foto: LARS JUST

Peter Aalbæk: Dogmedrengene kan godt gå hjem og lægge sig

Det er det bedste år i dansk film nogensinde, siger en stolt Zentropa-boss.

Kunst
27. maj. KL. 21.24
Mester- eller makværk? ’La PietÀ’ af jomfru Maria med den døde Jesus på skødet, som diskuteres blandt Michelangelo- forskere. Det er en dårlig kopi, mener amerikansk forsker.

Omdiskuteret 'Michelangelo' blev fundet bag sofa

En amerikansk forsker har fremlagt nyt om det omdiskuterede maleri 'La Pieta'.

Dine penge
27. maj. KL. 22.36
Selvjustits. Forbrugerøkonom i Nordea mener, at de unge selv skal have lov at bestemme over deres penge. - Foto: Privatfoto

Lad konfirmanderne råde over pengegaverne

Unge skal lære at håndtere penge og ikke drukne i forældres gode råd.

Annoncer
Annoncer

Meningsmåleren

Seneste TV Politik

02:14

25. maj. KL. 09.43 TV »Man kan tabe valg på at pille ved boligskatten«

Det sker
Børn. Forvent alt af at blive forældre, men forvent så lidt som muligt af 'Du kan vente dig'.
26. maj. KL. 12.51

Graviditetskomedie efterlader tilskueren med kvalme

ibyen anbefaler

restaurant & cafe