»Hvis det ikke var fordi vi kørte Volvo, så var vi blevet dræbt på stedet. Hele den ene side af bilen blev smadret«.

Helle Lauritsen fortæller om ulykken, der ændrede hende og Kurt Lauritsens liv:

»Vi kiggede på hinanden og sagde: »»Er det livet det her?««.

Det er fem år siden, ulykken ramte ud for indkørslen til parrets daværende hjem ved nær Allerød.

De to folkepensionister valgte efter hændelsen at flytte til Langeland, hvor de nu begge to stiller op til kommunalvalget for Langelandslisten.

En rolig valgkamp
Valgkampen er på denne formiddag i fuld gang på den halvtomme gågade i Rudkøbing - øens største by.

Fra de forskellige partiers stande på Torvet tages begrebet valgflæsk meget bogstaveligt.

Duften af øens kendte pølse, Langelænderen, og stegt flæsk, har lagt sig som en tæt tåge over torvet og udfyldt rillerne i de gamle brosten.

Et par hundrede meter derfra - nede bag Brugsen - deler Kurt og Helle Lauritsen deres valgmateriale ud for Langelandslisten.

Ægteparret, som har været gift i 45 år, vil gerne udbrede kendskabet til den ø, som de holder så meget af.

Langeland på Facebook
»Historien om Langeland skal fortælles. Der er jo ingen mennesker, der ved noget som helst om Langeland, ude omkring i det store Danmark«, fortæller den 70-årige, tidligere virksomhedskonsulent Kurt Lauritsen og uddyber:

»Der findes moderne midler til det. Man kunne godt lægge Langeland på Facebook«.

Valgkampen virker her ikke hektisk som i hovedstaden - den er nærmere hyggelig og afspejler levemåden parret har valgt.

Tid til hinanden
»I København fiser man afsted, her går man. Det er pragtfuldt«, lyder det fra 68-årige Helle Lauritsen, som nyder nærheden menneskene imellem på Langeland.

»Da vi lige var flyttet hertil og gik i Brugsen, så sagde folk: »Dav, dig har jeg da aldrig set før?« Sådan gør man bare her«, fortæller hun.

Hendes ægtefælle siger:

»At flytte til Langeland er noget af det bedste, vi nogensinde har gjort. Vi flytter aldrig tilbage. I løbet af de fem år vi har boet her, har vi lært mange flere mennesker at kende, end vi nogensinde ville kunne nå på Sjælland«.

Plads til forskellighed
Kurt mener ikke, at de nogle bonderøve på Langeland, tværtimod.

»Jeg vil hellere vende den om og sige, at de er nogle bonderøve i Nordsjælland«, siger han med et glimt et øjet, og fortsætter, »På Langeland giver man folk rum til at være sære«.

Sær var også måden hvorpå de endte i kommunalpolitik.

Opstillet ved tilfældighed
Efter at parret havde læst en artikel i Fyns Amts Avis om Langelandslisten, valgte de at tage til vælgermøde.

De ville gerne støtte spidskandidaten Freddy Madsen. Herefter gik tingene pludselig hurtigt.

Parret havde knap drukket deres kaffe og spist deres kage, før de skulle opgive deres CPR-numre. Dem gav de gladeligt videre. De spurgte herefter Freddy Madsen:

»Nå, så nu er du opstillet?’«, hvorefter Freddy Madsen svarede, »Nej, nu er I opstillede««.

Efter at have kommet sig over chokket, er der ingen fortrydelse at spore hos de to mulige byrådsmedlemmer. Kurt Lauritsen fortæller med vævende ro:

»Først tænkte jeg, at jeg ville fortryde dagen efter og sige: »Du er en idiot, Kurt«. Men jeg har ikke fortrudt et øjeblik«.

Parret, som har været gift i en halv menneskealder, har heller ikke fortrudt sammenholdet i de mange år.

Uadskillelige
Der er ingen konkurrence parret imellem, selvom de stiller op for samme liste.

»Vi har været gift i 45 år, så vi er nærmest vokset sammen«, fortæller Helle Lauritsen som en selvfølgelighed, mens den to år ældre Kurt Lauritsen står urokkeligt ved hendes side.

»Ligegyldigt hvem af os der kommer ind, så vil den anden jo støtte«, siger hun, mens hun kigger efter nogle potentielle vælgere.

Desværrre, er der i dag flere langelænder-pølser end langelændere i Rudkøbings gamle gader. Der bliver derfor ikke afsat mange af de blå valgbrocurer.

Helle Lauritsen peger på valgmaterialets bagside, hvorpå Langelandsvisen står trykt:

»Jeg elsker dine veje - i sving og op og ned. Du stadig har i eje - idyl og ro og fred«, lyder de første linjer i visens sidste strofe.