21 minutter.

Længere tid tog det ikke Connie Hedegaard at beslutte sig for at sige ja, da de konservatives formand Bendt Bendtsen i august 2004 tilbød hende stillingen som Danmarks nye miljøminister.

Det var lige præcis den stilling, der kunne lokke hende tilbage til politik efter en 14 års selvvalgt pause fra Christiansborg, og siden har hun ikke ligget på den lade side.

LÆS OGSÅ Løkke sender Hedegaard til Bruxelles

Med sine utallige rejser rundt i verden har hun for længst fået slået sit navn fast internationalt som en seriøs og ambitiøs klimaforkæmper fra det lille land i Skandinavien, og da det ansete Time Magazine i april i år offentliggjorde en liste over verdens 100 mest indflydelserige personer, var hun også at finde her.

LÆS OGSÅTime Magazines liste (Eksternt link)

De sidste fem år har med andre ord været en karruseltur af dimensioner for den nu 48-årige konservative frontfigur, men hun er sandsynligvis efterhånden vant til at ligge højt på popularitetsbarometeret.

Yngste folkevalgte nogensinde
Sådan var det allerede dengang tilbage i 1984, da hun mødte op i Folketinget som den yngste folkevalgte nogensinde.

Forinden havde hun arbejdet som pressemedarbejder i de konservatives pressetjeneste, men livet på Christiansborg fascinerede, og den 24-årige cand.mag. i litteraturvidenskab og historie ville selv lege med.

Hun blev herefter hurtigt kendt som Poul Schlüters darling, og han tøvede da heller ikke med at gøre hende til både politisk ordfører og forsvarspolitisk ordfører for det gamle parti.

Fem år senere havde hun dog fået nok.

FOTO Vejen til kommisær for klimaet

Om det var det attraktive reporterjob på Berlingske Tidende, der trak mest eller det faktum, at hun egentlig ikke havde så meget at skulle have sagt i det dengang største regeringsparti, har hun ikke selv råbt højt om.

Sikkert er det, at hun gjorde sig særdeles bemærket, da hun i 1989 forlod det konservative landsmøde, mens resten af salen hyldede Erik Ninn-Hansen.

Tamilsagens uregelmæssigheder var tilsyneladende dråben for Connie Hedegaard, der kastede sig over en mediekarriere i stedet.

Connie-effekten
Det blev til fire år på Berlingske Tidende, fire år som chef på Radioavisen og godt seks år som vært på DR2's nyhedsmagasin Deadline, før hun altså en sensommerdag i 2004 fik et opkald fra Bendt Bendtsen.

Den konservative leder var lykkelig over Connies beslutning om at vende tilbage til politik og kaldte hende 'den fortabte datter, der vendte tilbage til gården', men generelt opstod der hos mange konservative en mindre eufori over Connie Hedegaards genkomst.

Ordet 'Connie-effekten' blev landskendt, og ved folketingsvalget i 2005 gik de konservative mærkbart frem i meningsmålingerne. Selv fik Connie Hedegaard 25.853 personlige stemmer i Gentofte kredsen, hvor hun stillede op.

Men frelseren var ikke lutter lagkage for VK regeringen, der snart skulle opdage, at den nyvalgte minister havde skarpe kanter.

Ikke bedste ven med Pia K
Således har Connie Hedegaard utallige gange lagt sig ud med både regeringstoppen og støttepartiet Dansk Folkeparti.

Der gik eksempelvis ikke lang tid fra sin indsættelse, før Connie Hedegaard langede hårdt ud efter sidstnævnte.

»Der må være forskel på Dansk Folkepartis skingre retorik og den måde, et anstændigt borgerligt menneske kan tilade sig at tale på«, sagde hun i et interview med Weekendavisen.

Pia Kjærsgaard svarede tørt igen med, at miljøministeren nu var placeret på Pias 'observationsliste'.

Får ikke altid sin vilje - men prøver
Det rørte dog ikke Hedegaard, der har skabt røre i regerings-andedammen en stribe gange.

Eksempelvis da hun nægtede at tillade det meget omtalte Bilka-byggeri i Horsens, der endte med at blive tre gange større end tilladt. Højesteret kendte da også byggeriet ulovligt, men statsminister Anders Fogh Rasmussen fik dysset sagen ned ved at fjerne sin miljøminister fra sagen.

Hun kom dog snart i vælten igen, da hun nægtede at lægge sin mands personlige regnskaber frem, som Anders Fogh Rasmussen krævede af sine ministre.

Begge gang måtte hun bøje sig for overmagten, men til gengæld fik hun trumfet en kontant pengeindsprøjtning igennem til sit miljøministerium - simpelthen ved at true med at trække sig fra posten, hvis hun ikke fik flere midler.

Det virkede, og det er lige præcis den slags ihærdighed, der ifølge flere kilder kendetegner Connie Hedegaard.

Og også den ihærdighed, der har fået klimakonferencen COP15 til København i december.

På vandreture i Argentinas bjerge
Det første skridt til det tog Hedegaard i Nairobi i Kenya i 2006, hvor hun tilbød sig som værtsland til miljøkonferencen i 2009.

Siden har hun turneret kloden rundt på sit klimatogt og blandt andet inviteret alverdens miljøministre til møder på Grønlands isbræer og vandreture på forsvindende gletchere i Argentinas bjerge.

Det er derfor ikke for ingenting, at hun af nogle betragtes som en regulær prædikant på klimaets vegne, og den mission kan hun altså nu fortsætte i Bruxelles som EU's nye klimakommissær.

Når hun først lige har fået overstået COP15 til december.

Havde set frem til en juridisk bindende aftale
Her har hun længe holdt fast i håbet om en ambitøs aftale, der kunne afløse Kyoto-aftalen fra 1997, men inden for de seneste uger, er det blevet klart, at det næppe bliver tilfældet.

I stedet for en juridisk bindende klimaaftale i København vil Hedegaard og co. derfor gå efter at forsøge at sikre en politisk aftale med det samme klimapolitiske indhold.

LÆS OGSÅ Topmøde kan ikke redde klimaet

Men hensigtserklæringer har aldrig huet Connie Hedegaard, og som hun udtrykker det til Berlingske Tidende:

»Jeg ved godt, at mange af landene havde set frem til en juridisk bindende aftale. Det havde jeg også selv«.