På tværs af partipolitiske skel erklærer danske medlemmer af Europaparlamentet sig skeptiske over for tanker om at slå klimaet sammen med resten af miljøområdet i det job, Connie Hedegaard får i den nye EU-kommission.

Kommissionsformand José Manuel Barroso ventes om kort tid at offentliggøre fordelingen af 25 nye kommissærers ansvarsområder.

Barrosos talskvinde, Pia Ahrenkilde Hansen, siger til Politiken, at formanden »intet har afgjort endnu«. Men en foreløbig liste er lækket til den franske avis Libération – og ifølge den kan Hedegaard blive både klima- og miljøkommissær.

LÆS ARTIKELHedegaards fremtid er stadig uvis

I så fald vil det give mere politisk vægt til Danmarks nye kommissær, men alligevel udløser muligheden ikke den store begejstring blandt parlamentarikerne.

»Det er da bedre end ingenting. Men det er skidt at lukke klimakommissæren ude fra det vigtigste, nemlig energipolitikken. Det ville være meget bedre at gøre hende til klima- og energikommissær«, siger Venstres Jens Rohde, der sidder i parlamentets energiudvalg.

De Grønne er bekymrede
Stort set samme melding kommer fra næstformanden i miljøudvalget, socialdemokraten Dan Jørgensen:

»Det er vel naturligt nok at koble miljø og klima. Men jeg fristes til at spørge, hvad der så er nyt. Vi har jo i forvejen en miljøkommissær, der har beskæftiget sig med klima. Den ideelle løsning ville være at give Hedegaard indflydelse på dele af EU’s politik for energi og transport«.

LÆS ARTIKELFransk avis: Hedegaard får også miljøet

Måske mest overraskende er der også bekymring at finde hos De Grønne, hvor de danske SF’ere hører til.

»Det ville være godt for Connie Hedegaards tyngde i kommissionen, men det er måske ikke det bedste for klimaet. Vi er bange for, at det bliver for stort et område, hvis hun også får hele miljøpolitikken. Det er et kæmpe område med megen tung lovgivning«, siger Emilie Turunen.

I parlamentets store konservative gruppe lægger Hedegaards partifælle Bendt Bendtsen stor vægt på, at den nyoprettede post som klimakommissær får sit eget generaldirektorat at trække på.

Populær kommissær
Alle de danske EU-parlamentarikere føler sig sikre på, at den nye danske kommissær vil blive godt modtaget i både højre og venstre side af salen, når hun skal høres af parlamentet i januar.

Men de forudser, at mange kritiske spørgsmål især vil handle om, hvorvidt hun egentlig får magt til at gennemtrumfe klimadagsordenen over for andre kommissærer. Svarene afhænger i vidt omfang af, hvilke politiske områder og budgetter José Manuel Barroso kan give Connie Hedegaard direkte indflydelse på uden at træde andre medlemslande over tæerne.

De overvejelser er ikke overstået endnu. Den liste, som den franske avis Libération har fået fingre i, er dateret tirsdag 24. november.

Der kan være sket væsentlige ændringer siden, fordi Barroso i disse dage er under hårdt pres fra medlemslandenes regeringer. Men listen er ikke blevet afvist som falsk af kommissionen – og den illustrerer i hvert fald meget godt potentielle konflikter i den kommende kommission.

Klimaskeptikere får tunge poster
Ifølge Libération forbliver energipolitik et selvstændigt kommissærembede. Det tegner oven i købet til at blive så betydningsfuldt, at stormagten Tyskland går efter at få jobbet til den nye tyske kommissær, delstaten Baden-Württembergs ministerpræsident, Günther Oettinger.

I så fald bliver han en magtfuld modpol til Hedegaard i kommissionen.

Andre kontroversielle oplysninger i den lækkede liste er den mulige placering af ikke særlig klimavenlige kommissærer på vigtige poster som industri, landbrug og det indre marked.

De tre job kan ifølge Libération gå til henholdsvis Polens Janusz Lewandowski, Rumæniens Dacian Ciolos og Frankrigs Michel Barnier – mens Italiens Antonio Tajani står til at beholde transport, der også har enorm indflydelse på klimaet.

Polen er det EU-land, der er mest kritisk over for EU’s klimamål, fordi næsten al landets elektricitet kommer fra kulkraft. Og skulle Rumæniens tidligere landbrugsminister virkelig blive landbrugskommissær, så er det et kup for Paris. Han er nemlig lige så skeptisk over for grønne landbrugsreformer som Frankrig.