Ligesom der kan gå mode i frakker til mænd og hatte til damer, kan det også være oppe i tiden at stikke kniven i ryggen på sine nærmeste allierede og kuppe sig til en borgmesterpost.

Der er i hvert fald ingen gode forklaringer at hente i samfundsforskningen på, hvorfor borgmesterkæderne har skiftet ejermænd på livet løs efter valget 17. november, mener kommunalforsker ved Journalisthøjskolen Roger Buch.

»Vi har jo slet ikke set kup i det her omfang før. Men det er da klart, at politikerne har skelet til andre kommuner og sagt 'sådan kan man måske også gøre'. Der er nok nogen, der har ladet sig inspirere af andres gode ideer«, siger Roger Buch til politiken.dk.

Sidste kup ved midnat
Efter midnat i dag er det slut for denne gang med kommunale intriger og brudte løfter. Den 15. december er indenrigsministeriets skæringsdato for, hvornår konstitueringerne skal være faldet på plads.

LÆS ARTIKELCirkusset om borgmesterposter er slut

Til det sidste er gamle partifæller og samarbejdspartnere faldet hinanden i ryggen i et mudret grænseland, hvor gammelt nag, svigt, politisk prestige og penge spiller ind.

Senest mandag aften, hvor socialdemokraten Jørgen Simonsen måtte sande, at han alligevel ikke skal være borgmester i Nordfyns Kommune. To partifæller sprang i målet og pegede på venstremanden Morten Andersen.

LÆS OGSÅBorgmesterkup i Nordfyns Kommune

Politiker lader sig styre af penge
Ifølge Roger Buch foregår forhandlingerne om politiske udvalgsposter som i alle andre sociale relationer. Og penge er en afgørende faktor.

»Kommunalpolitikere er også mennesker. De lader sig også styre af penge. Der er en kæmpe forskel på, om man sidder som menigt byrådsmedlem og får 110.000 kroner om året, eller om man kan få en borgmesterpost til 700.000-800.000 kroner om året«, siger Roger Buch.

»Og selvfølgeligt spiller personlige bekendtskaber ind og gammelt nag ind. Det er lige meget, om man er skolelærer eller politiker. Vennetjenester er en faktor - sådan er det også i et demokrati. Det er der slet ikke noget odiøst i«.

Vælgerne har glemt om fire år
Mange vælgere har følt sig stærkt provokeret af, at de politikere, de har stemt på, er sprunget fra aftaler og enkelte tilfælde helt ud af partiet for at søge magten.

I Kerteminde har hundredevis af borgere demonstreret foran det lokale rådhus mod den kommende borgmester, Sonja Rasmussen, der brød med Socialdemokraterne for at blive borgmester.

LÆS OGSÅ Afhopper kupper borgmesteren i Kerteminde

Men kupmagerne kan roligt gå til valg om fire år. Langt de fleste vælgere har nemlig glemt de luskede aftaler i kølvandet på valget, mener Roger Buch.

»Vælgerne vil først og fremmest vurdere borgmestrene på deres arbejde, om økonomien er i orden, og om hullerne i vejen er lukket. Der vil måske sidde en eller to tilbage, som husker, men det får ingen betydning«, siger Roger Buch.

Til gengæld glemmer de politikere, som kuppene gik ud over, næppe, mener kommunalforskeren. De har en vis motivation for at søge hævn.

Dermed er vejen banet for nye kup efter næste valg.

LÆS OGSÅ Årets kupmester er Klaus Bondam

Vælgere vil vælte borgmestre
Om tendensen fortsætter eller ej, vil Roger Buch ikke sætte sine penge på.

Men mens borgerne de senste uger har revet sig i håret over den livlige roteren i svingdøren ind til borgmesterkontorerne, vil vælgerne i de kommende fire år efterlyse muligheden for at skille sig af med borgmesteren. Det er nemlig stort set umuligt.

»I mange kommuner vil vælgerne spørge efter, hvorfor pokker man ikke kan vælte borgmesteren, når han nu gør det så elendigt. Det så vi for eksempel i Farum med Peter Brixtofte. Så det er den samme debat som ved konstitueringerne - bare med omvendt fortegn«, slutter Roger Buch.

GRAFIKSe oversigt i stort format