Annonce
Politik 8. jan. 2010 KL. 03.00

Radikale kræver reformer for 30 milliarder kroner

De økonomiske udsigter er så dystre, at R frygter for sygehusene, folkeskolen og ældreplejen.

Annonce

Mest læste

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Den radikale plan

De offentlige finanser skal forbedres med 30 mia. kr. årligt inden 2020. Det skal ske ved, at 133.000 flere kommer i arbejde.

Det tal opnås ved:

Afvikling af efterlønnen:90.000 flere i arbejde - 18 mia. i forbedring

Forkortet dagpengeperiode: 13.000 flere i arbejde - 4,5 mia. i forbedring

Skatteomlægning: 8.000 flere i arbejde - 2 mia. i forbedring

Bedre beskæftigelsesindsats: 10.000 flere i arbejde - 3 mia. i forbedring

Diverse initiativer: 12.000 flere i arbejde - 2,5 mia. i forbedring

Det Radikale Venstre deltager ikke i en regering, der ikke fører en ansvarlig økonomisk politik

Margrethe Vestager (R), partileder

Hvis ikke Socialdemokraterne og SF vil være med til at lave reformer, der skal forbedre de offentlige finanser med cirka 30 milliarder kroner, vil de radikale ikke være med i en regering.

De siger de radikales leder, Margrethe Vestager. Hun er så bekymret for den danske økonomi på langt sigt, at hun nu lancerer en genopretningsplan, som skal sikre, at der fortsat er penge til at betale for folkeskolen, sygehusene og de ældres pleje.

»Vi ønsker at deltage i en regering, der fører en ansvarlig økonomisk politik. Det forudsætter, at man er parat til at forbedre de offentlige finanser med i omegnen af 30 milliarder kroner. Jeg vil ikke lægge mig fast på, om det skal være lidt mere eller lidt mindre end det, vi foreslår – men det skal være der omkring«, siger Margrethe Vestager.

Betyder det, at de radikale er parat til at stå uden for en S-SF-regering, hvis ikke I kan få jeres krav igennem?

»Det Radikale Venstre deltager ikke i en regering, der ikke fører en ansvarlig økonomisk politik«, siger Margrethe Vestager.

Skærper krav til S og SF
Dermed skærper de radikales leder kravene til de potentielle regeringspartnere Socialdemokraterne og SF.

Planens hjørnesten er en afskaffelse af efterlønnen og en forkortelse af dagpengeperioden fra fire til to år. Tilsammen skal det sende 103.000 flere i arbejde og forbedre de offentlige finanser med 22,5 milliarder kroner – men det er forslag, som hverken Socialdemokraterne eller SF vil være med til.

»Det er jo ingen hemmelighed, at vi hverken ønsker at forringe dagpengereglerne eller ændre på efterlønsforliget«, siger S-leder Helle Thorning-Schmidt.

»Men bortset fra det er jeg enig med de radikale i, at der ligger en kæmpe udfordring i at sikre den danske økonomi på langt sigt. Krisen har gjort os fattigere, og derfor bliver det en vigtig opgave for en ny regering«, siger hun.

S: Behøver ikke at gøre så ondt
»Jeg vil så ikke lægge mig fast på, hvor meget de offentlige finanser skal forbedres, for at tingene hænger sammen, men det er klart, at der skal ske noget«, siger Helle Thorning-Schmidt.

Hvis ikke det er efterlønnen eller dagpengeperioden, der skal skæres i, hvordan skal man så få forbedret finanserne?

»Det behøver ikke være løsninger, der gør så ondt – det kan jo være andre ting. Men det må vi se på, når vi kender udfordringens størrelse. Og det gør vi først på et senere tidspunkt«, siger Helle Thorning-Schmidt.

SF: Vi skal have et fælles udspil
Hos SF siger finansordfører Ole Sohn, at han er enig i, at der er behov for en genopretningsplan, og han håber, at S, SF og de radikale kan fremlægge en fælles plan inden næste valg.

»Det ville være klart det bedste. Vælgerne skal vide, hvad det er, vi vil gøre efter et valg. De skal have en sikkerhed for, hvad det er for virkemidler, vi tager i brug«, siger Ole Sohn.

Hvad siger du til, at de radikale ikke vil med i en regering, hvis ikke de får deres krav igennem?

»Nu synes jeg, at man skal hæfte sig ved, at vi er en opposition, der er enig om, at der skal gøres noget ved det her problem. Så er jeg sikker på, at vi nok skal nå til enighed om, hvordan det skal skrues sammen«, siger Ole Sohn.

Tilbage hos de radikale siger Margrethe Vestager, at hun er villig til at diskutere midlerne til at nå målet. Det vigtigste er, at der sker noget.

Åben for andre forslag
»Det her er vores bedste bud på en løsning. Hvis nogen har andre forslag, så lad os da få dem på bordet«, siger Margrethe Vestager.

»Det vigtigste er, at vi er enige om, at de offentlige finanser skal forbedres, så vi ikke skal skære i den offentlige service, hæve skatterne eller ud og låne penge, som vores børn skal betale tilbage på et senere tidspunkt«, siger Margrethe Vestager.

De konservative har åbnet for en diskussion om efterlønnen. Hvorfor rækker du ikke hånden ud mod dem, når nu du ved, at hverken Socialdemokraterne eller SF vil være med til at lave om på den ordning?

»Nu har den her regering siddet i otte år uden at gøre noget ved det her problem. Min erfaring siger mig, at der næppe kommer til at ske noget i den sag«.

»Og så skal man huske, at jeg altså har virkeligheden på min side. For dansk økonomi kommer til at stå i store problemer. Lige nu befinder vi os i økonomisk krise, men den går over. Først bagefter kommer de store problemer – og hvis ikke vi gør noget, så bliver det en virkelig langvarig krise«, siger Margrethe Vestager.

Annonce
Annoncer
stolt. Peter Aalbæk i højt humør efter aftenens prisshow i Cannes. »Det vildeste er, at Mads Mikkelsen har fået prisen som bedste skuespiller for en karakter, der er en mandlig børnehavepædagog. Det må virke vildt eksotisk ude i resten af verden«, siger han. - Foto: LARS JUST

Peter Aalbæk: Dogmedrengene kan godt gå hjem og lægge sig

Det er det bedste år i dansk film nogensinde, siger en stolt Zentropa-boss.

Kunst
27. maj. KL. 21.24
Mester- eller makværk? ’La PietÀ’ af jomfru Maria med den døde Jesus på skødet, som diskuteres blandt Michelangelo- forskere. Det er en dårlig kopi, mener amerikansk forsker.

Omdiskuteret 'Michelangelo' blev fundet bag sofa

En amerikansk forsker har fremlagt nyt om det omdiskuterede maleri 'La Pieta'.

Dine penge
27. maj. KL. 22.36
Selvjustits. Forbrugerøkonom i Nordea mener, at de unge selv skal have lov at bestemme over deres penge. - Foto: Privatfoto

Lad konfirmanderne råde over pengegaverne

Unge skal lære at håndtere penge og ikke drukne i forældres gode råd.

Annoncer
Annoncer

Meningsmåleren

Seneste TV Politik

02:14

25. maj. KL. 09.43 TV »Man kan tabe valg på at pille ved boligskatten«

Det sker
Børn. Forvent alt af at blive forældre, men forvent så lidt som muligt af 'Du kan vente dig'.
26. maj. KL. 12.51

Graviditetskomedie efterlader tilskueren med kvalme

ibyen anbefaler

restaurant & cafe