Annonce
Politik 21. jan. 2010 KL. 07.31

Job hos Frank Jensen var afgjort på forhånd

Anklagerne om kammerateri mod overborgmesteren tager til. Ingen kom til jobsamtale bortset fra dem, der senere blev ansat.

Annonce

Mest læste

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Kun medlemmer af Frank Jensens (S) politiske kampagnestab eller med bånd til Socialdemokraterne har i realiteten haft en chance for at få nogle omstridte job i overborgmesterens sekretariat.

Det står klart, efter at Københavns Kommune nu indrømmer, at ingen ansøgere er blevet kaldt til samtale ud over dem, der har fået stillingerne.

Hustru til eks-minister ansat
Siden i sidste uge har der været anklager om kammerateri og mistanke om, at den nytiltrådte overborgmester i strid med reglerne har belønnet sine politiske kampfæller med embedsmandposter.

Folketingets Ombudsmand har derfor bedt Frank Jensen redegøre for, på hvilket grundlag han har ansat to fra sin stab under valgkampen, en sekretær for socialdemokratiske folketingsmedlemmer på Christiansborg samt tidligere trafikminister Jacob Bukstis (S) hustru.

LÆS MEREVagthund går i kødet på Frank Jensen

Både Frank Jensen og Københavns Kommunes direktion har afvist, at der skulle være noget at komme efter i forbindelse med ansættelserne af overborgmesterens pressechef, personlige assistent, borgmestersekretær og konsulent.

De henviser til, at et jobopslag på kommunens hjemmeside er tilstrækkeligt, og at 30 skal have søgt de fire stillinger.

Stilling gik til eks-lokalformand i DSU
Nu viser det sig imidlertid, at kommunen ikke har kaldt en eneste til samtale ud over de hyrede medarbejdere.

Politiken har blandt andet talt med en ansøger, der undrer sig over forløbet, men foretrækker at være anonym. Hun opdagede kun stillingsannoncen, fordi hun tidligere har arbejdet for kommunen.

Men selv om hun er indehaver af en kandidatgrad fra universitetet, blev hun end ikke indkaldt til samtale om stillingen som konsulent. Den gik til Frank Jensens 23-årige presserådgiver fra valgkampen, Simon Kollerup, der læser statskundskab og er tidligere formand for DSU i Thy/Mors.

Magtfordrejning
Ifølge Venstres gruppeformand, Lars Dueholm, har affæren udviklet sig til en ren tilståelsessag.

»Det har været aftalt spil, og jeg kan kun opfordre til, at hele ansættelsesrunden i overborgmesterens sekretariat går om. Sagen viser, at Frank Jensen i lighed med sine forgængere ikke kan skelne mellem, hvad der er Socialdemokraterne, og hvad der er Københavns Kommune«, siger han.

Vellykket valgkampagne er ikke nok
Professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet Steen Rønsholdt forklarer, at det er magtfordrejning, hvis en kommune lægger vægt på usaglige hensyn i sine ansættelser:

»Man må ikke bare ansætte sine politiske venner på grund af en vellykket valgkampagne. Det er ansøgernes kvalifikationer, der er det afgørende, og hvis København har ansat medarbejdere ud fra andre hensyn, så står den med et problem. Ombudsmanden vil utvivlsomt kræve ansættelsesgrundlaget fremlagt«, siger Steen Rønsholdt.

Indtil ombudsmanden har fået en redegørelse og udtalt sig, har Frank Jensen ikke yderligere kommentarer.

Men han har tidligere sagt, at medarbejdernes partitilhørsforhold er deres privatsag, og at »alle i mit sekretariat er ansat efter kvalifikationer og helt normale procedurer«.

Annonce
Annoncer

Mads Mikkelsen mistede mælet i Cannes

Den danske prisvinder var overvældet, da han pludselig stod på den store scene i Cannes.

Kunst
27. maj. KL. 21.24
Mester- eller makværk? ’La PietÀ’ af jomfru Maria med den døde Jesus på skødet, som diskuteres blandt Michelangelo- forskere. Det er en dårlig kopi, mener amerikansk forsker.

Omdiskuteret 'Michelangelo' blev fundet bag sofa

En amerikansk forsker har fremlagt nyt om det omdiskuterede maleri 'La Pieta'.

Politik
27. maj. KL. 18.34
Uenighed. Det har ifølge skatteministeren social balance at skaffe et provenu på tre milliarder fra kontanthjælp, dagpenge og førtidspension. - Foto: Jacob Ehrbahn

Skatteminister: Vi tager ikke penge fra nogen

Skatteministeren opfordrer til konstruktive forhandlinger om skattereform.

Annoncer
Annoncer

Meningsmåleren

Seneste TV Politik

02:14

25. maj. KL. 09.43 TV »Man kan tabe valg på at pille ved boligskatten«

Det sker
Børn. Forvent alt af at blive forældre, men forvent så lidt som muligt af 'Du kan vente dig'.
26. maj. KL. 12.51

Graviditetskomedie efterlader tilskueren med kvalme

ibyen anbefaler

restaurant & cafe