Regeringen kan ikke lave nye love eller regler, der kun vil ramme de kvinder, der klæder sig i burka eller niqab, uden at det vil bryde grundloven.

Det fastslår en af landets førende eksperter i forvaltningsret, mens regeringen arbejder på højtryk på at finde ud af, hvordan burkaerne kan bekæmpes.

»Grundloven sikrer religionsfrihed, og burkaen er en måde, som friheden udnyttes på. Uanset om regeringen laver nye love eller nøjes med at præcisere over for kommunerne, at burkaerne skal bekæmpes på forskellig vis, vil det være ulovligt«, siger lektor i forvaltningsret Sten Bønsing fra Aalborg Universitet.

LÆS ARTIKELSkoler beskylder Løkke for sort burkasnak

Kun hvis der kan findes en konkret begrundelse for, at burkaen eller niqaben udgør et konkret problem, kan politikerne skride ind.

Det gælder for eksempel i lufthavne, hvor det er nødvendigt at kunne identificere den rejsendes ansigt, uanset om hun er muslim eller kristen. Og det gælder i klasseværelset, hvor det er nødvendigt for undervisningens kvalitet, at eleverne kan se lærerens ansigt.

»Det betyder, at reglerne skal være ens for alle, også selv om det er regeringens erklærede mål, at det er det islamistiske kvindesyn, man ønsker at bekæmpe. Man er derfor nødt til at finde ’en undskyldning’ for at stramme reglerne. Man er nødt til at tage alle de områder i samfundet, man kan komme i tanke om, et for et og se, om man kan finde nogle begrundelser for et forbud, uden at det er religionen, der bliver grunden. Man skal finde noget andet, man kan få det pakket ind i, som paskontrol eller kvalitet i undervisningen«, siger Sten Bønsing.

LÆS ARTIKELEkspert: Burkaforbud på skoler er grundlovsstridigt

Den øvelse kastede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) sig ud i, da han på sit pressemøde tirsdag erklærede, at regeringen ønsker, »at bekæmpe det kvindesyn, som de her klædedragter repræsenterer. Dét, der er den praktiske diskussion, det er, hvordan gør man det bedst«.

Samtidig slog statsministeren fast, at »hvis der opstod en situation, hvor min søn blev undervist i den danske folkeskole af en lærer, der var i niqab, så ville det være én niqab for meget«.

Skoleledere afviser burka
Lige præcis kampen for burkafri klasselokaler er imidlertid helt overflødig. Det siger formanden for landets skoleinspektører, der ryster på hovedet af de politiske bestræbelser på at finde en måde at bekæmpe burkaen ved kateteret.

»Det er faktisk allerede i dag vores ret og pligt som ledelse at sikre, at kvaliteten af undervisningen er i orden. Og kvaliteten er ikke i roden, hvis læreren er dækket af burka eller niqab. Øjenkontakt og kropssprog betyder alt i en undervisningssituation. Derfor vil ingen skoleleder acceptere en burka«, siger Anders Balle, formand for Skolelederne.

LÆS ARTIKELVU: Løkke krænker basale frihedsrettigheder

Alligevel arbejder regeringen stadig på stramninger på en række områder. Selv om Venstre og de konservative ikke er enige om, hvorvidt stramninger på området skal ske ved lovgivning eller alene ved hjælp af præciseringer i den nuværende lovgivning.

Venstres integrationsordfører, Karsten Lauritzen, mener, at den nuværende lovgivning er tilstrækkelig.

»Vi flytter ikke ret meget ved at lovgive mere omkring det her. Men vi skal have klargjort for kommunerne, hvad retstilstanden er på de forskellige områder. Og mit indtryk er, at retstilstanden på en lang række områder har løst de problemer, der måtte være. Vi har fundet ud at, at man skal identificere sig i paskontrollen, og når man kører på månedskort i bussen«, siger Karsten Lauritzen (V).

LÆS ARTIKELNaser: Frivillig burka undertrykker også

Dermed lægger han sig helt på linje med integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V), der ikke ønsker at kommentere sagen, før regeringen er nået til enighed. Hun henviser i stedet til et debatindlæg i Kristelig Dagblad, som hun skrev i august.

»Ved at skride til forbud ved lovgivning gør vi præcis som muslimerne. Vi lovgiver om tøj. Det er kun en totalitær stat, der udformer en tøjlov for religiøs påklædning«, skrev integrationsministeren, der mener, at det er direkte skadeligt for integrationen at indføre en tøjlov.

Men både de konservative og især Dansk Folkeparti har fortsat et ønske om, at der kan laves ny og skrappere lovgivning, som kan begrænse kvinders brug af burka.

Utvetydigt signal
»Det vigtigste er, at der sker en præcisering, så kommunerne ved, hvad de skal rette sig efter. Jeg ser helst, at det sker ved lovgivning,« siger de konservatives politiske ordfører, Henriette Kjær.

De konservative opgav et totalforbud mod burkaer, da det blev fastslået, at det ville være i strid med grundloven, men partiet ser stadig gerne lovgivning på konkrete områder. Dansk Folkepartis næstformand mener også lovgivning er nødvendig.

»Vi skal sende et utvetydigt signal om, at vi ikke vil have burkaer. De umuliggør integration. Samtidig vil vi gerne udstyre kvinder i muslimske familier med et stærkt kort på hånden, så de kan sige, at det er ulovligt at bære burkaen, hvis deres familie kræver det«, siger næstformand Peter Skaarup (DF).