Kirkeasyl er en torn i øjet på den borgerlige regering, og med sine seneste forslag til lovstramninger forsøger regeringen at ramme netværket.

Sådan ser folkene bag Kirkeasyl på de bebudede lovstramninger, som regeringen vil gennemføre sammen med Dansk Folkeparti.

Ifølge forslaget skal der blandt andet uddeles hårdere straf til folk, der står i vejen for politiets busser, når afviste asylansøgere skal køres til lufthavnen. Det samme gælder folk, der skjuler flygtninge eller asylansøgere, som skal sendes ud af landet.

LÆS OGSÅRønn strammer udlændingeloven igen

»For Kirkeasyl at se er der ingen tvivl om, at man prøver at ramme nogle af de initiativer, som Kirkeasyl gennemførte i 2009«, siger Jakob Hjuler Tamsmark, der er talsmand for Kirkeasyl.

Vil fortsætte arbejdet
Kirkeasyl var netværket, der samlede og koordinerede støtten til de afviste irakiske asylansøgere, der skjulte sig i Brorsons Kirke på Nørrebro sidste efterår.

»Heldigvis er vi mange, der ikke vil lade mennesker gå til grunde i samfundet, hvad enten det er irakiske asylansøgere eller østeuropæiske hjemløse«, siger Jakob Hjuler Tamsmark.

LÆS OGSÅ Socialdemokrater er åbne for udlændingestramninger

Han tror ikke på, at truslen om højere straf har nogen betydning for dem, der er tilknyttet Kirkeasyl.

Vil stadig hjælpe mennesker i nød
»Jeg er sikker på, at alle, der har været involveret i Kirkeasyl, allerede har overvejet konsekvenserne af deres arbejde. Og jeg tvivler på, at lovgivningen vil gøre nogen forskel for dem. Man vil stadig huse mennesker i nød, når man støder på dem. I sidste ende står folk ikke og overvejer, om strafferammen er blevet højere. De vil gøre det, der er nødvendigt, alligevel«, mener talsmanden.

Ifølge regeringens forslag skal det blandt andet også være sværere at bytte en midlertidig opholdstilladelse i Danmark ud med en permanent. For fremtiden skal udlændingene optjene point, før de kan søge, for eksempel ved at deltage i kurser i dansk sprog eller samfund.

Danmark bliver hjerteløst
I Kirkeasyl er skuffelsen over lovstramningen stor.

»Det er horribelt, beskæmmende og dybt, dybt sørgeligt, at folk, der kommer her til i nød, som det første skal mødes med krav om at komme på skolebænken og tage viden til sig. Mange af dem har dybe traumer«, siger Jakob Hjuler Tamsmark.

»Men det er del af en generel linje i dansk politik, hvor man omdanner Danmark til et af de mest lukkede og hjerteløse samfund i Europa«, mener han.