Grækenland må foreløbig selv klare sig ud sine økonomiske problemer.

Det siger statsminister Lars Løkke Rasmussen oven på dagens ekstraordinære topmøde om den økonomiske krise i Bruxelles.

»Der er ikke nogen redningsaktion på bedding. Det er ikke noget græsk ønske, og det er ikke noget, som der er behov for«, siger statsministeren.

»Det er Grækenlands eget ansvar at får styr på deres økonomi«.

Dagsordenen blev ændret
Oprindeligt skulle mødet have handlet om de langsigtede planer for EU - den såkaldte 2020-strategi. Men på grund af situationen i Grækenland, blev det sydeuropæiske land mødets egentlige omdrejningspunkt.

Regeringslederene blev i dag enige om en erklæring, som alle 27 stats- og regeringschefer ifølge statsministeren bakker op om.

LÆS ARTIKELEU støtter grækerne med ord - ikke penge

Erklæringen lægger op til, at grækerne skal gennemføre en meget omfattende spareplan, der bl.a. omfatter massive nedskæringer i den offentlige sektor. Underskuddet på det offentlige budget skal allerede i løbet af i år nedbringes med fire procent fra de nuværende 12,7 procent.

EU vil sørge for at en nøje overvågning af Grækenland, hvis økonomiske problemer har skabt usikkerhed om hele euroen, der ligger på det laveste stadie i mere end syv år.

»Græsk tragedie«
»Den græske tragedie er et meget voldsomt eksempel på noget, der også tegner sig i resten af Europa. Efter den finansielle krise er det åbenlyst, at vi står over for en kæmpe udfordring«, siger Lars Løkke Rasmussen.

»Sidste år var der en samlet nedgang i væksten på fire procent i Europa, hvilket er det dårligste resultat siden 1930'erne. Bruttonationalproduktet (BNP) er faldet med en femtedel. Der er vi tilbage til den situation, vi havde i 1990'erne. Og så har vi 23 millioner arbejdsløse«.

»Det kalder på handling«, siger statsministeren, der dog understreger, at der på det seneste er kommet en smule vækst, men markant mindre end i konkurrerende økonomier i for eksempel i Asien.

Danmark er også ramt
Selv om Danmark ikke er del af euroen, bliver vi i høj grad ramt, når euroen er ustabil, siger statsministeren. Det skyldes, at den danske kroner er bundet til euroen.

»Vi har jo i en vis forstand euroen også i Danmark - vi har bare valgt at kalde den for kronen«, siger han.

LÆS ARTIKELHjort: Danmark er ikke hårdt ramt

»Derfor er det også vigtigt for Danmark, at der bliver sendt et klart signal«.

På mødet skulle de 27 stats- og regeringschefer også have diskuteret Haiti og klimatopmødet i København, men det blev der ikke tid til.

Tirsdag mødes medlemslandenes økonomi- og finansministre for at fortsætte diskussionen af den økonomiske situation.