Kun en ud af ti danskere fik flere penge, end de havde regnet med, da januarlønsedlen kom, viser en ny meningsmåling.

Derimod siger næsten tre ud af ti, at de fik mindre end forventet efter den skattereform, der udgør en grundpille i regeringens kriseplan.

»Hvis så mange er skuffede nu, bliver de i de kommende år svært skuffede. Så begynder man at stramme op – og år for år får folk mindre ud«, siger Socialdemokraternes politiske ordfører, Henrik Sass Larsen (S).

»Når skattereformen er fuldt indfaset og alle regninger er udstedt, er det spørgsmålet, hvem der får hvad. For langt hovedparten vil det være en kedelig oplevelse i 2019, medmindre man tilhører de højestlønnede, hvor der vil være uændret grundlag for at holde fest, fordi reformen er så hamrende skæv«, fortsætter han.

Minister: Det kunne være værre
Skatteminister Kristian Jensen (V) får noget ganske andet ud af meningsmålingen, som Megafon har lavet for Politiken og TV 2/Nyhederne. Han fremhæver, at 45 procent fik, hvad de forventede, mens 10 procent blev positivt overrasket:

»Andelen af utilfredse er ikke så stor, som man kunne have frygtet. Der var meget omtale op til første lønseddel, og vi kan se, at mange andre aspekter spiller ind end skattereformen«, siger Kristian Jensen og konkluderer:

»Et flertal af danskerne får enten mere eller nogenlunde det, de havde regnet med«.

LÆS OGSÅSkattelettelsen bliver i lommerne

Den såkaldte forårspakke 2.0 har sænket skatten på arbejde med næsten 30 milliarder kroner, primært ved at fjerne mellemskatten og hæve topskattegrænsen med godt 40.000 kroner til 389.000.

Pengene hentes ind igen gennem andre skatter og afgifter. Blandt andet er der kommet en ny beskatning af arbejdsgiverbetalt fryns, ligesom afgifterne på tobak og usunde fødevarer er steget.

Arbejd, arbejd
Ideen har været at gøre det mere attraktivt at bestille noget.

»Vores forventning var ikke, at alle i job skulle ud og arbejde mere. Vores forventning var, at skattereformen vil skabe ekstra lyst til at arbejde, svarende til 19.000 fuldtidsansatte ud af en befolkning, hvor 2,7 millioner er i beskæftigelse«, forklarer Kristian Jensen.

I krisetiden er skattelettelsen også blevet et argument for at sætte fut i økonomien. Til at begynde med hæver man derfor ikke de andre skatter lige så meget, som man sænker skatten på arbejde.

Ideen er, at forbrugerne skal tage spenderbukserne på, indtil skattereformen er fuldt indfaset i 2019.

S: Regeringen har skræmt tegnebøgerne væk
Men strategien er forfejlet, fremhæver oppositionen. Skattelettelserne kommer ikke til at sætte gang i økonomien, for regeringen har de seneste uger skræmt tegnebøgerne tilbage i folks lommer.

Det er sket gennem snak om eksplosivt stigende statsgæld og nulvækst i den offentlige sektor:

LÆS MEREHjort: Vi skal spare 27 milliarder på tre år

»Folk tør jo ikke bruge pengene. Hvis man selv troede på sin egen økonomiske strategi om at lette skatten for at sparke gang i forbruget, skal man ikke fortælle folk, at nu står den på hestekur og nulvækst«, siger Henrik Sass Larsen.

Realistisk billede
Ifølge meningsmålingen siger 66 procent, at de rent faktisk har fået en skattelettelse. 14 procent siger, at de har status quo eller decideret tabt penge på skattereformen.

Ifølge økonomer viser udsagnene, at skatteyderne har en realistisk vurdering af deres egen situation.

»Jeg er faktisk lidt overrasket over, hvor højt oplysningsniveauet er«, siger privatøkonom Las Olsen fra Danske Bank.

Mange ting spiller ind
I lighed med skatteministeren siger analytikeren, at stort set ingen har tabt penge på selve skattereformen.

»At flere er blevet skuffede, hænger nok sammen med den forudgående diskussion om, at der både kommer skattelettelser og rentefald. Folk kan have rodet det sammen og sat næsen op efter mere. Og så er en del blevet ramt af, at deres kommune har sat skatten op«.