Det var en tydeligt begejstret Jose Manuel Barroso, der kunne præsentere EU-kommissionens bud på EU's prioriteringer de næste ti år.

Men kommissionsformandens glæde over 2020-strategien er langt fra delt på den venstre del af det politiske spektrum.

LÆS ARTIKELConnie Hedeggard afviser kritik af klimastrategi

»Det fornægter sig ikke, at EU-kommissionsformand Jose Barosso er borgerlig. Hans plan sjofler både beskæftigelsen og miljøet. Vi har brug for en rød og grøn politik i EU, men får i stedet en, der er kulsort«, siger den socialdemokratiske europaparlamentariker Dan Jørgensen.

»I forhold til de mange mennesker, der hver dag mister deres job i EU, er det nærmest en hån. Målsætningerne er uambitiøse, og midlerne til at nå dem er alt for svage. Det kan vi ikke byde EU’s mange arbejdsløse. Der skal langt mere opfindsomhed til og langt mindre blind tro på, at markedskræfterne nok af sig selv skal løse problemerne«.

Blå Kommission
Strategien blev i dag fremlagt af EU-kommissionen - der i øjeblikket præges af en overvægt af liberale og konservative europæiske politikere.

Den udstikker en retning for EU de næste 10 år med henblik på at skabe »intelligent, bæredygtig og inkluderende vækst« i Europa.

2020-strategien er centreret omkring fem konkrete målsætninger beskæftigelse; forskning og udvikling; klima; uddannelse; og fattigdom.

LÆS ARTIKELHer er EU's mål frem til 2020

De fem målsætninger skal opfattes som et EU-gennemsnit, som vil blive udformet i konkrete programmer for hvert enkelt land, således at de rige lande forpligter sig til en større indsats.

Der vil i de kommende måneder være diskussioner i hele EU-systemet om strategien, inden den ventes at blive endeligt godkendt af EU's stats- og regeringschefer i 7.-8. juni.

»Gammeldags væksttankegang«
SF's EU-parlamentsmedlem, Emilie Turunen, håber, at den inden da er blevet rettet til. Kommissionens udspil er nemlig præget af »gammeldags væksttankegang«.

»Vækst burde være et redskab til at udvikle et bedre samfund og til at få folk i arbejde. Men her bliver det et mål i sig selv. Strategien burde i stedet være en vision for, hvad det for et Europa, vi ønsker os. Et socialt Europa, et bæredygtigt Europa«, siger Emilie Turunen, der efterspørger en konkret en plan, hvordan EU's arbejdsløshed på knap 10 procent, kan blive nedbragt.

Erhvervslivet er omvendt begejstret for EU's fokus på vækst. Hos Dansk Erhverv roser man i en pressemeddelelse EU for at præsentere en »fornuftig strategi for vækst og job«.

»Mange af vores topprioriteter er omfattet af strategien, hvilket er positivt. Et øget arbejdsudbud, mere forskning og flere, der tager en videregående uddannelse, er af afgørende betydning for at sikre Danmarks og EU’s konkurrenceevne fremover«, siger Dansk Erhvervs globaliseringschef Ole Schmidt.

Savner pionerånd
Også Venstres europaparlamentariker Jens Rohde er overordnet tilfreds med Kommissionens 2020-strategi, »der udmærker sig ved at have nogle meget konkrette og relativt realistisk målsætniger«.

Samtidig efterlyser han dog »mod og pionerånd«.

»Langt hen ad vejen, så skal målsætningerne jo bringes i mål af markedskræfterne. Vi når kun vores målsætninger, hvis erhvervslivet selv trækker i den rigtige retning. Og derfor må vi for eksempel vise, at energieffektivtet kan skabe forretning og give konkurrencefordele. Så nytter det jo ikke noget, at man ikke vil gøre kravene på klimaområdet bindende«, siger Jens Rohde.

»Vi har jo set på områder som U-landsbistand og investeringer i forskning og udvikling, hvad der sker, når målene er ikke er bindende - så er kun nogle lande, der lever op til forpligtelserne og det hele bliver ved skåltalerne«

LÆS ARTIKELEU fremlægger fem forslag for fremtiden

Lissabon-strategien, som 2020-strategien er efterfølger til, er blevet voldsomt kritiseret have alt for mange mål uden samtidig at have nogen sanktionsmuligheder over for medlemslande, der ikke nåede målene.

I den nye strategi er målsætninger reduceret til nogle få, men heller ikke denne gang er der lagt op til reelle sanktionsmuligheder.

Derimod er strategien baseret på et benchmarkingsystem, hvor landende skal aflevere jævnlige rapporter baseret på landespecifikke »reformprogrammer«.