Regeringen gør langt fra nok for at sikre Danmarks økonomiske fremtid, kritiserer bankøkonomer.

Det gør den ved at sende nødvendige reformer til hjørnespark, og den har ikke givet et tilfredsstillende svar på, hvordan den kan spare 31 mia. kr. inden 2015.

Det mener et flertal af bankøkonomer i Ritzau og RB-Børsens Økonomiske Panel.

»Det allervigtigste for dansk økonomi«
91 procent af økonomerne - svarende til 10 - mener, at regeringen svigter dansk økonomi ved at parkere reformer på ubestemt tid, mens kun en mener, at den ikke svigter ved at udskyde reformer.

Men samtlige økonomer er enig med den økonomiske overvismand, Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, i, at jo før regeringen får taget hul på reformerne des bedre, fordi strukturreformer virker på langt sigt.

Cheføkonom i Handelsbanken Jes Asmussen siger, at selv om det er politisk tabu, så er det meget nødvendigt at få sat navn på reformerne nu.

»Det er det allervigtigste for dansk økonomi at få gang i reformerne. Jo før det sker, des mindre vil byrden være. Selv om reformer virker på den lange bane, kan de i realiteten gøre, at der ikke i de første år behøver at blive strammet så meget op«, siger Jes Asmussen.

Reformer af efterløn og dagpenge
Cheføkonomen peger på, at regeringen har meldt ud, at det snarere er sparekniven, der skal løse problemerne for dansk økonomi, end det er reformer.

Men ifølge økonomerne kommer regeringen alligevel ikke udenom reformer af eksempelvis efterløn og eller dagpenge, hvis den skal spare 31 mia. frem mod 2015.

Det mener 64 procent af økonomerne, svarende til syv, mens fire økonomer mener, at besparelserne godt kan ske uden reformer.

For at leve op til EU-Kommissionens ventede krav om at bringe underskuddet på de offentlige finanser ned i pagt med reglerne i euroens grundlov, Vækst og Stabilitetspagten, regner regeringen med at skulle spare 24 mia. kr.

Knap 14 mia. vil regeringen spare ved at holde de offentlige udgifter i ro frem til 2013, mens der ikke er sat navn på, hvor de sidste 11 mia. skal komme fra.

Seks økonomer, svarende til 60 procent, tror ikke på, at regeringen kan holde de offentlige udgifter i ro, mens fire økonomer - de sidste 40 procent - mener, at det godt kan lade sig gøre.

»Historisk har det vist sig, at skiftende regeringer har svært ved at leve op til egne mål i de offentlige udgifter. Det regeringen har sat sig for, kræver i høj grad politisk vilje. Det er en stor udfordring ikke mindst i lyset af, at 2011 er et valgår«, siger Jes Asmussen.

LÆS ARTIKLEN S og SF: Udskyd lettelsen af topskatten