Er man er udlænding, velintegreret og har boet fire år i Danmark, behøver man måske ikke at vente længere på sin permanente opholdstilladelse.

Som led i regeringens og Dansk Folkepartis nye udlændingeaftale er der lavet en ordning, der giver særligt velintegrerede indvandrere mulighed for at få tidligere permanent ophold.

Reglerne er simple: Scorer man 100 point i det nyoprettede pointsystem, gives opholdstilladelsen allerede efter fire år.

LÆS ARTIKELVKO strammer udlændingeregler

Første skridt er at opnå de 70 basispoint. Det gøres ved at opfylde følgende otte kriterier.

• At man som udlænding har haft lovligt ophold i Danmark i mere end de seneste fire år.
• At man har underskrevet en erklæring om integration og aktivt medborgerskab.
• At man har bestået Prøve i Dansk 2 eller tilsvarende. Niveauet svarer nogenlunde til engelskniveauet i folkeskolens 9. klasse.
• At man ikke er idømt en ubetinget straf af 60 dages fængsel eller mere for forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed eller forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder.
• At man ikke er idømt ubetinget en fængselsstraf på halvandet år eller mere - uanset typen af kriminalitet.
• At man ikke har gæld til det offentlige på mere end 100.000 kroner.
• At udlændingen har haft to et halvt års ordinær fuldtidsbeskæftigelse i en periode på tre år forud for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse og fortsat er i ordinær beskæftigelse.
• At man ikke har modtaget offentlig hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven i en periode på 3 år.

Bonus for uddannelse
Er alle kriterier opfyldt, udløser det de 70 basispoint. Herudover kan man som udlænding opnå 15 point gennem beskæftigelse og uddannelse samt 15 point gennem såkaldt 'medborgerskab' - alt 100 point tilsammen.

I den første kategori lønner det sig at tage en uddannelse eller at være særligt skarp til dansk.

LÆS OGSÅVenstre: Udlændingeaftalen er intelligent

15 point for beskæftigelse og uddannelse gives for hvert af følgende kriterier:

• Man har haft halvandet års fuldtidsbeskæftigelse udover det såkaldte beskæftigelseskrav og er fortsat i beskæftigelse.
• Man har færdiggjort en lang videregående uddannelse, en professionsbacheloruddannelse, en erhvervsakademiuddannelse eller en erhvervsrettet ungdomsuddannelse i Danmark.
• Man har bestået Prøve i Dansk 3 eller Studieprøven, der omtrent svarer til engelskniveauet i folkeskolens 10. klasse.

Trænere får pluspoint
Og endelig kan man som udlænding opnå 15 point for medborgerskab for at deltage særligt aktivt og uopfordret i det danske samfund. Eksempelvis er der point at hente, hvis du melder dig som træner for det lokale fodboldhold eller bliver valgt til skolebestyrelsen.

Hvert af følgende kriterier giver 15 point:

• At man har bestået en skriftlig medborgerskabsprøve. Prøven skal vise, at man som udlænding har kendskab til det danske samfund og dansk historie og kultur. Niveauet ligger lidt under indfødsretsprøvens.
• At man kan dokumentere at have udvist aktivt medborgerskab gennem en reel indsats i et år i organisationer og lignende. Eksempelvis ved at sidde i en forældrebestyrelse, en skolebestyrelse, en almennyttig boligorganisations bestyrelse, et integrationsråd eller et ældreråd, være træner i idrætsforeninger, gennemføre et højskoleophold, deltage i lektiehjælp eller andet almennyttigt organisationsarbejde.

DOKUMENTATIONLæs hele udlændingeaftalen her(eksternt link)

Politiken kunne for godt en måned siden fortælle, at V og K var klar til at fremrykke tidspunktet for at få permanent ophold fra syv til tre år for alle de udlændinge, som integrerer sig hurtigt i det danske samfund.

»Det er et godt borgerligt synspunkt at belønne de mennesker, som gør en god indsats. Så hvis man viser vilje til at integrere sig, så skal man kunne gå efter en hurtigere permanent opholdstilladelse. En form for gulerod«, sagde integrationsordfører Naser Khader (K) dengang om forslaget, der altså nu er blevet en realitet.

LÆS ARTIKELVK vil gøre det lettere at få permanent ophold