Annonce
Politik 17. mar. 2010 KL. 03.00

Flertal vil lægge loft over bankløn

Svære forhandlinger om bankerne er udskudt på ubestemt tid. Regeringen har et flertal imod sig, som vil forbyde store bonusser til bankbosser.

Annonce

Mest læste

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Regeringen står til et klart nederlag i forhandlingerne om, hvordan bankdirektørers løn skal reguleres.

Et flertal uden om regeringen bestående af Socialdemokraterne, SF og regeringens faste støtteparti, Dansk Folkeparti, er enige om, at regeringens udspil på området er for blødt.

»Regeringen lægger generelt en alt for slap linje over for bankerne. Det var tilfældet med Lene Espersen som minister, og meget tyder på, at det bliver det samme under Brian Mikkelsen«, siger Kristian Thulesen Dahl, finansordfører i Dansk Folkeparti.

Udskudt på ubestemt tid
Forhandlingerne skulle være begyndt i dag, men sent i går eftermiddag meddelte Økonomi- og Erhvervsministeriet, at mødet mellem partierne er udskudt. Der er i meddelelsen ikke sat en ny dato for forhandlingerne, hvor bankernes lønninger er helt centrale.

Hvis forhandlingerne var begyndt nu, havde regeringens udspil, som blev fremsat i januar, stået til at falde med et brag.

LÆS MERERegeringen vil bremse bankbonus

Dansk Folkeparti kræver blandt andet, at højst 30 procent af bankdirektørernes lønninger må være variable – eksempelvis i form af bonusordninger. Dermed er partiet på linje med Socialdemokraterne, der vil have et loft på 20 procent.

»Det skal være et krav til bankerne, ikke kun en retningslinje. Her står vi langt fra regeringen«, siger Kristian Thulesen Dahl.

Slut med løn i aktieoptioner
I lighed med SF og Socialdemokraterne kræver Dansk Folkeparti samtidig et totalforbud mod aflønning af bankdirektører med de såkaldte aktieoptioner, der sikrer direktørerne en gevinst, hvis bankens aktiekurs stiger.

I regeringens udspil lægges der op til, at op mod 50 procent af lønnen må være variabel.

Desuden »opfordres« de finansielle virksomheder til at rette sig efter en stribe anbefalinger om god selskabsledelse, samt følge et kodeks om lønpolitik, som sektoren selv udarbejder. Endelig skal Finanstilsynet løbende vurdere, om virksomhedens lønpolitik er i overensstemmelse med de langsigtede mål.

Trækkes til truget
Dansk Folkeparti retter en knusende kritik mod hele regeringens bankindsats.

»De forholder sig meget fodslæbende til emnet, og det har en karakter af, at regeringen egentlig ikke rigtigt ønsker at stramme reguleringen af bankerne. De skal så at sige trækkes til truget og tvinges til at forholde sig seriøst til det«, siger Kristian Thulesen Dahl.

Hos SF og Socialdemokraterne er der glæde over DF’s klare udmelding.

»Regeringen må indse, at både Socialdemokraterne, SF og Dansk Folkeparti står stejlt på det her, og dermed er regeringen kørt fast. Der er en bred folkelig aggression mod den måde, bankerne har opført sig på«, siger finansordfører Morten Bødskov fra Socialdemokraterne.

LÆS OGSÅBrian M. vil kende bankdirektørers løn

Regeringspartiet Venstre er ikke klar til at forbyde aflønning med aktieoptioner.

»De findes netop for at sikre, at medarbejdere har interesse i, at deres virksomhed drives fornuftigt«, siger erhvervsordfører Torsten Schack Pedersen (V), som tror på, at regeringen får en aftale i hus.

Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) vil ikke kommentere sagen, mens der forhandles. Hans forgænger, Lene Espersen (K), har tidligere afvist at lovgive om lønnen.

Annonce
Annoncer
stolt. Peter Aalbæk i højt humør efter aftenens prisshow i Cannes. »Det vildeste er, at Mads Mikkelsen har fået prisen som bedste skuespiller for en karakter, der er en mandlig børnehavepædagog. Det må virke vildt eksotisk ude i resten af verden«, siger han. - Foto: LARS JUST

Peter Aalbæk: Dogmedrengene kan godt gå hjem og lægge sig

Det er det bedste år i dansk film nogensinde, siger en stolt Zentropa-boss.

Kunst
27. maj. KL. 21.24
Mester- eller makværk? ’La PietÀ’ af jomfru Maria med den døde Jesus på skødet, som diskuteres blandt Michelangelo- forskere. Det er en dårlig kopi, mener amerikansk forsker.

Omdiskuteret 'Michelangelo' blev fundet bag sofa

En amerikansk forsker har fremlagt nyt om det omdiskuterede maleri 'La Pieta'.

Politik
27. maj. KL. 18.34
Uenighed. Det har ifølge skatteministeren social balance at skaffe et provenu på tre milliarder fra kontanthjælp, dagpenge og førtidspension. - Foto: Jacob Ehrbahn

Skatteminister: Vi tager ikke penge fra nogen

Skatteministeren opfordrer til konstruktive forhandlinger om skattereform.

Annoncer
Annoncer

Meningsmåleren

Seneste TV Politik

02:14

25. maj. KL. 09.43 TV »Man kan tabe valg på at pille ved boligskatten«

Det sker
Børn. Forvent alt af at blive forældre, men forvent så lidt som muligt af 'Du kan vente dig'.
26. maj. KL. 12.51

Graviditetskomedie efterlader tilskueren med kvalme

ibyen anbefaler

restaurant & cafe