Politikens Irak Center hænger i en tynd tråd efter udlændingeforliget tirsdag aften mellem Venstre, de konservative og Dansk Folkeparti.

Det er en del af forliget, at afviste asylansøgere her i landet ikke længere skal have en mulighed for at søge ophold efter den såkaldte beløbsordning. Dermed vil der ikke fremover kunne rekrutteres afviste irakere i Danmark til centeret.

»Og så er det svært at forestille sig, at centeret kan sættes i drift«, siger Irak Centerets bestyrelsesformand, chefredaktør på Politiken Stig Kirk Ørskov.

LÆS OGSÅ VKO strammer udlændingeregler

Fire afviste irakere søgte før jul Udlændingeservice om opholdstilladelse, fordi de har fået aftale om ansættelse i centeret, der blandt andet skal drive oplysningsvirksomhed om Irak.

Ansøgningerne er endnu ikke færdigbehandlet, men Stig Kirk Ørskov har ikke den store forventning til, at irakerne får den nødvendige tilladelse.

»De politiske signaler har været tydelige imod vores projekt, og nu vil man endda lave en lovgivning direkte vendt mod den mulighed. Selv om sagerne ikke er afklarede, er vi bekymrede for, at det bliver et afslag«, siger han.

Afslag i alle sager
Og den pessimisme er det grundlag for. Udlændingeservice har i efteråret behandlet en halv snes sager, hvor afviste asylansøgere forklarede, at de havde fået tilbudt et job til en løn på cirka 32.000 kr. om måneden. Dermed opfylder de det krav om en indtægt på 375.000 kroner årligt, der kan give adgang til ophold og arbejde i Danmark.

Men i alle sager blev det til afslag, fordi udlændingeservice vurderede, at der var tale om proforma-ansøgninger.

Beløbsordningen blev blandt andet anvendt af folkene bag gruppen Kirkeasyl, der i efteråret kæmpede for, at et par hundrede afviste irakere kunne blive i landet. Irakerne havde været i Danmark i op til ti år, fordi de ikke selv ville rejse hjem efter afslag på asyl. De kunne til gengæld heller ikke sendes hjem med tvang, fordi der ikke var en aftale mellem Irak og Danmark om hjemsendelse. Men i maj sidste år kom en sådan aftale i stand, og så begyndte tvangshjemsendelserne.

Penge konfiskeret
Kirkeasyl-folkene lavede et vikarbureau, som skulle ansætte afviste irakere efter beløbsordningen, men projektet døde, bl.a. fordi politiet beslaglagde de indsamlede penge, knap en halv million kroner. Mistanken var, at pengene blev brugt til at støtte irakere, der levede i skjul her i landet, og det er ulovligt.

Politikens chefredaktør, Tøger Seidenfaden, lancerede i november ideen om et Irak Center, hvor afviste asylansøgere kunne tilbyde deres viden om Irak til f.eks. danske virksomheder. Samtidig kunne irakerne få erfaring med arbejdsmarkedet, og det kunne danne grundlag for et nyt job.

LÆS OGSÅ Derfor ville Politiken lave centeret

Politikens læsere bidrog til projektet med cirka halvanden million kroner, men allerede fra begyndelsen vakte projektet bred politisk modstand. Et flertal af partier konstaterede, at hvis der blev givet irakere tilladelse til at blive ansat, så måtte loven laves om.

Stopklods mandag aften
Men mandag aften slog VKO som et af en snes punkter i en stramning af udlændingeloven fast, at »udlændinge, som forsøger at misbruge reglerne, afvises«. I aftaleteksten henvises der som begrundelse direkte til »flere sager i den seneste tid«, altså Kirkeasyls projekt og Irak Centeret.

»Aftalen viser jo, at konstruktionen ikke var ulovlig, som flere politikere påstod. For ellers havde de ikke været nødt til at skride ind mod den«, siger Stig Kirk Ørskov.

Men det vil også efter lovændringen være muligt for en iraker at søge fra Irak?

»Ideen med centeret var at skabe mulighed for at give afviste irakere her i landet et job, så de kunne få erhvervserfaring. Meningen er ikke at give irakere andre steder fra et job. Og i øvrigt har vi ikke oplevet nogen konkret interesse fra de afviste irakere, der allerede er sendt hjem fra Danmark«.

Men der findes jo irakere i Danmark, der ikke er afviste asylansøgere?

»Ja, men igen. Hovedformålet var at give afviste irakere et job. Og det stopper nu«.

Er centerets dage talte?

»Det ser jo svært ud«.

Tilbagesendte irakere kan få pengene
Stig Kirk Ørskov oplyser dog, at skulle de fire irakere, der har søgt Udlændingeservice om ophold for at bestride et job i Irak Centeret, få o.k., så kan centeret sættes i drift. Men hvis det ikke kommer i gang, vil de indsamlede penge kunne bevilges til afviste irakere, der allerede er sendt hjem, som det også blev gjort klart ved indsamlingens start.

»Sagen mod Kirkeasyls vikartjeneste viser, at der kan være uklarhed, om man må give penge til afviste irakere her i landet. Så derfor vil vi, hvis det bliver aktuelt, indkalde ansøgninger om støtte fra de afviste irakere, der allerede befinder sig i Irak eller Syrien«, siger Stig Kirk Ørskov.

--------

Rettelse: Det fremgik af en tidligere version, at Kirkeasyl havde fået konfiskeret et større pengebeløb. Der er tale om, at politiet har beslaglagt ca. 318.000 kroner, men det er op til domstolene at afgøre, om pengene skal konfiskeres og tilfalde statskassen. Ifølge Kirkeasyl har politiet endnu ikke rejst sigtelse i sagen.