Annonce
Politik 18. mar. 2010 KL. 19.39

V-borgmestre: Kommunekongen har ret

Regeringen mangler realitetssans og er »helt ude i hampen«, siger V-borgmestre.

Annonce

Mest læste

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Formanden for Kommunernes Landsforening, Erik Fabrin (V), har ret, når han anklager regeringen og Dansk Folkeparti for at være populistisk, reformangst og bange for at tage politisk ansvar.

Det siger en række Venstre-borgmestre til politiken.dk, der dermed bidrager yderligere til kritikken.

I sin afskedstale i formiddags på KL-topmødet i Aalborg sagde Erik Fabrin, at regeringen optræder populistisk, når den ikke prioriterer de knappe ressourcer hårdt, men i stedet deler tilfældige gaver i millionklassen ud til højre og venstre, når der forhandles finanslov.

LÆS ARTIKELKommunekonge kalder regeringen naiv

»Sidste gang blev der eksempelvis afsat 300 millioner kroner på finansloven til et uspecificeret løft i kvaliteten i ældreplejen. Men hvem havde efterspurgt det? Og hvorfor blev det ikke tilbudt i forbindelse med kommuneøkonomiforhandlingerne, hvor det hører hjemme? Var det kun betalingen for 2 x 5 minutter i den bedste sendetid?«, spurgte KL-formanden retorisk og anklagede således regeringen for at tænke mere i tv end i politik.

Og den udlægning møder opbakning fra borgmester i Ikast-Brande Kommune, Carsten Kissmeyer (V), der erklærer sig »100 procent enig«.

»Jeg er fuldstændig enig med Erik Fabrin. Politikerne på Christiansborg lover med arme og ben, og det startede reelt ved folketingsvalget i 2007. Der kommer flere ældre, men også markant flere i de svageste grupper, og når regeringen varsler nulvækst, så bliver der forringelser i vores kommune«, siger Carsten Kissmeyer.

Ude i hampen
Regeringen med indenrigsminister Bertel Haarder i spidsen har forsikret, at ældreplejen skal være i verdensklasse. Men så længe der ikke er nogen penge, bliver det svært at forbedre forholdene for de ældre, siger borgmesteren.

»Det er helt ude i hampen at sige, at kommunerne skal hæve ældreplejen. Simpelthen utidig indblanden. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre, sådan som situationen ser ud«, siger Carsten Kissmeyer.

Borgmester i Esbjerg Kommune, Johnny Søtrup (V), lægger sig i slipstrømmen af sine to borgmesterkolleger, der mener, at Christiansborg er præget af en angst for at sige tingene, som de er.

DOKUMENTATIONLæs hele Fabrins tale her(eksternt link)

»De fleste i den borgerlige lejr forstår selvfølgelig også godt, at landet er i krise, men vi kan altså ikke foregøgle, at vi kan komme igennem det her uden forringelser«, siger Johnny Søtrup, der dermed giver kritikken yderligere tyngde.

Da direktør i Nationalbanken, Nils Bernstein, i går såede kraftig tvivl om regeringens spareplan, slog finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) fast, at skattestoppet godt kan genneføres uden at skære i velfærden.

Det tvivler Esbjerg-borgmesteren dog kraftigt på.

Lyver om nulvækst
»Selv om finansministeren snakker om nulvækst, så er det jo reelt ikke nulvækst - det betyder forringelser. Men politikerne er jo bange for at støde vælgerne«, lyder kritikken.

Regeringen har dog en pointe i, at man i kommunerne kan lære af hinanden, og at der ikke nødvendigvis er lighedstegn mellem kvalitet og penge, forklarer Johnny Søtrup.

Herning-borgmester Lars Krarup (V) mener, at »de fleste større partier på Christiansborg er for populistiske«.

LÆS OGSÅS og SF lover kommunerne flere penge og mere frihed

»Jeg er bestemt enig i, at der føres mere symbolpolitik end realpolitik«, siger han med henvisning til de 300 millioner, som VKO afsatte på finansloven til at løgte ældreplejen, men uden egentlig adresse.

»På Christiansborg er man gået i valgkampsstemning. Derfor kan vi ikke komme til at tale ordentligt om de store udfordringer, vi står over for. Vi er nødt til at turde tale om reformer og brugerbetaling, sådan som situationen ser ud«, siger Lars Krarup.

Annonce
Annoncer
stolt. Peter Aalbæk i højt humør efter aftenens prisshow i Cannes. »Det vildeste er, at Mads Mikkelsen har fået prisen som bedste skuespiller for en karakter, der er en mandlig børnehavepædagog. Det må virke vildt eksotisk ude i resten af verden«, siger han. - Foto: LARS JUST

Peter Aalbæk: Dogmedrengene kan godt gå hjem og lægge sig

Det er det bedste år i dansk film nogensinde, siger en stolt Zentropa-boss.

Kunst
27. maj. KL. 21.24
Mester- eller makværk? ’La PietÀ’ af jomfru Maria med den døde Jesus på skødet, som diskuteres blandt Michelangelo- forskere. Det er en dårlig kopi, mener amerikansk forsker.

Omdiskuteret 'Michelangelo' blev fundet bag sofa

En amerikansk forsker har fremlagt nyt om det omdiskuterede maleri 'La Pieta'.

Politik
27. maj. KL. 18.34
Uenighed. Det har ifølge skatteministeren social balance at skaffe et provenu på tre milliarder fra kontanthjælp, dagpenge og førtidspension. - Foto: Jacob Ehrbahn

Skatteminister: Vi tager ikke penge fra nogen

Skatteministeren opfordrer til konstruktive forhandlinger om skattereform.

Annoncer
Annoncer

Meningsmåleren

Seneste TV Politik

02:14

25. maj. KL. 09.43 TV »Man kan tabe valg på at pille ved boligskatten«

Det sker
Børn. Forvent alt af at blive forældre, men forvent så lidt som muligt af 'Du kan vente dig'.
26. maj. KL. 12.51

Graviditetskomedie efterlader tilskueren med kvalme

ibyen anbefaler

restaurant & cafe