Regeringens forventning til fremtidens vækst er optimisk og det kræver reformer, hvis Danmark skal nedsætte sit statsunderskud.

Det fremgår af en bedømmelse fra EU-kommissionen af Danmarks konvergensprogram.

I det danske konvergensprogram hedder det, at de offentlige udgifter skal nedbringes med 24 milliarder frem mod 2013 for at nedsætte det nuværende offentlige underskud med en halv procent om året.

LÆS ARTIKELHjort: Vi mangler 31 milliarder

Men problemet er, at EU-Kommissionen ikke kan se nogen opskrift fra den danske regering på, hvordan det skal ske.

»Programmet giver ikke specifikke retningslinier for, hvordan gælden kan blive nedsat«, hedder det i Kommissionens vurdering.

Optimistisk vækstskøn
Det skyldes blandt, at Finansministeriet i sine beregninger var været lige vel optimistiske i forhold til den vækst, der kan forventes.

»Statsbudgettet kan blive værre, end det er forventet i programmet i perioden som følge af en meget optimistisk forventning om vækst efter 2011«.

Kommissionen peger på, at arbejdsmarkedsreformer er nødvendige for at sikre den danske økonomi.

Risikerer anmærkning
Alle 27 EU-lande fremlægger hvert år et økonomisk program med en beskrivelse af landene strategi for at holde balance eller opnå overskud på budgetter over de kommende år, som vurderes af EU-Kommissionen og ministerrådet.

Det danske konvergensprogram skal endeligt godkendes af EU's finansministre i april. Her kan Danmark for første gang risikere at få anmærkninger og blive bedt om at iværksætte politiske tiltag.

DOKUMENTATIONRegeringens konvergensprogram for 2009(eksternt link)

Da Danmark ikke er en del af eurosamarbejdet er Danmark ikke underlagt den teoretiske mulighed for at blive underlagt sanktioner fra EU

Lignende kritik fra Nationalbanken
Kritikken ligner den, Nationalbanken i sidste uge leverede af regeringens økonomiske politik i forbindelse af offentliggørelsen af sin kvartalsrapport.

LÆS ARTIKELNationalbanken skyder regeringens spareplan ned

Herfra var vurderingen blandt andet, at en forventet nulvækst i det offentlige forbrug for perioden 2011-2013 var optimistisk.

Flere økonomer meldte siden ud, at den vurdering underminerede regeringens argumenter for skattestoppet, nemlig at det har til formål at holde styr på udgiftssiden af det offentlige budget.

Beregninger fra Nationalbanken viser, at regeringen risikerer at skulle spare 34 milliarder kroner om året og ikke kun 13, som Finansministeriet har meldt ud, for at få nulvækst i det offentlige forbrug de næste tre år.