De europæiske stats- og regeringschefer forventes at nå til enighed om en aftale om hjælp til Grækenland under topmødet i Bruxelles senere i dag.

Men det bliver ikke med bidrag fra Danmark, fastslår statsminister Lars Løkke Rasmussen.

Det er derimod et anliggende for de 15 lande, der foruden Grækenland er del af samarbejdet om euroen.

Kynisk statsminister
Statsministeren fastholder ellers, at krisen i Grækenland har direkte indflydelse på dansk økonomi.

»Uanset at det først og fremmest er en udfordring for eurolandene, så er det jo også en udfordring til hele Europa som en sammenhængende økonomi«, sagde statsministeren på et pressemøde i Bruxelles kort før EU-lederne mødtes klokken 17.

»Og i den nuværende situation ser vi jo, at den græske økonomi har en direkte afsmittende effekt på den danske krone, som jo er bundet til euroen«.

LÆS ARTIKELSpanien kræver løsning på græsk krise

»Så der er store bevægelser i gang i øjeblikket, som direkte påvirker den danske økonomi«.

Når hvis vi er direkte påvirket, hvorfor afviser du så, at Danmark skal gå ind sammen med andre EU-lande og afhjælpe Grækenland gennem bilaterale lån?

»Hvis de løsningsmodeller, der blev foreslået, var nogen, der potentielt involverede Danmark, så ville jeg da heller ikke afvise det«, siger Lars Løkke Rasmussen.

»Det er ikke en principiel afstandstagen. Men hvis man nu skal være lidt kynisk omkring det, så er der jo ikke nogen grund til at tale sig ind i de løsningsmodeller, der ligger«.

Sagt med andre ord, er der ikke nogen grund til, at Danmark melder sig på banen, når nu eurolande er parate til at klare ærterne selv.

Schweiz og Sverige er klar med hjælp
Det er ellers, hvad både Schweiz og Sverige har gjort.

I hvert fald har begge landes statsledere tilkendegivet, at de ikke vil afvise muligheden for at hive checkhæftet frem for at hjælpe Grækenland, hvis det skulle blive nødvendigt.

Det til trods for, at begge lande ligesom Danmark står uden for euroen - Schweiz er ikke engang fuldgyldigt medlem af EU.

»Vi er klar til at hjælpe Grækenland. Vi har også et ansvar for at stabilisere den finansielle situation«, siger den schweiziske præsident, Doris Leuthard.

Forventet løsning i aften
Det forventes, at eurolandene i aften bliver endeligt enige om en hjælpepakke til den gældsplagede græske økonomi, som landene i flere uger har forsøgt at nå til enighed om.

Flere nyhedsbureauer beretter, at eurogruppens to giganter Frankrig og Tyskland allerede før topmødet er blevet enige om en endelig plan, som vil bestå i frivillige bilaterale lån - altså direkte lån fra et land til et andet - fra eurolandene og støtte fra Den Internationale Valutafond (IMF).

Den vil dog udelukkende træde i kraft, hvis Grækenland ikke længere kan få adgang til lån på de finansielle markeder.

Hård presset økonomi
Grækenland har forud for EU-topmødet presset hårdt på for at få et klarere løfte om hjælp fra de øvrige eurolande. Selvom den græske regeringsleder George Papandreou endnu holder fast i, at der ikke er behov for finansiel støtte, så betaler grækerne meget høje renter for at låne penge på de finansielle markeder.

Det græske håb er, at de finansielle markeder vil se mere positivt på landets kreditværdighed, hvis det får et sikkerhedsnet fra eurolandene.

Grækenland har en enorm gæld på tæt ved 300 milliarder euro og stort minus på de offentlige budgetter

Derfor har de igangsat omfattende økonomiske spareprogrammer for den offentlige sektor indebærer blandt andet momsstigninger på luksusgoder, forhøjelse af pensionsalderen, reduktion af ansattes feriepenge og en generel lønnedgang, hvilket har givet anledning til massive folkelige protester og generalstrejke.