Socialdemokraterne vil påtvinge kommunerne en såkaldt whistleblower-ordning.

Ordningen betyder, at medarbejdere i den offentlige sektor anonymt kan angive deres kollegaer, hvis de opdager, at de laver noget, der er imod god forvaltningsskik.

»Det er et problem, hvis medarbejdere i kommunerne sidder inde med en viden om misbrug af skatteydernes penge, men ikke tør stå frem af frygt for repressalier fra deres overordnede, derfor kan en whistleblowerordning være en god ventil, hvor medarbejderne kan videregive deres oplysninger anonymt«, siger socialdemokraternes kommunalordfører Rasmus Prehn.

Kommunal modvilje
Flere virksomheder i det private erhvervsliv heriblandt Lundbeck og Novo Nordisk har allerede stor succes med deres whistleblower-ordninger.

En sladreordning går ud på, at medarbejderne anonymt kan tippe et lille udvalg af betroede medarbejdere i virksomheden eller forvaltningen, hvis de opdager, at der er noget, der ikke foregår, som det bør foregår inden for virksomheden eller forvaltningen.

Politiken har foretaget en rundspørge blandt kommunaldirektører om, hvorvidt de ønsker en sladreordning eller ej.

Rundspørgen viser klar kommunal modvilje overfor at indføre whistleblower-ordninger.

Af de 46 ud af landets 98 kommunalchefer, der har svaret, er det kun to, der siger, at de har eller vil have sladreordningerne.

LÆS ARTIKEL Kommuner afviser sladreordninger for ansatte

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra indenrigsminister Bertel Haarder (V), der er på udlandsrejse til Cypern, men Rasmus Prehn vil spørge ham til muligheden for at indføre et sladresystem i kommunerne.

»Der dukker løbende skandalesager op, som man måske kunne have opdaget noget før eller måske helt have undgået med sådan en ordning«, siger Rasmus Prehn.

Internt i centrum-venstre alliancen, der består af S og SF, er der dog uenighed om, hvorvidt et kommunalt sladresystem er en god idé. SF’s kommunalordfører Flemming Bonne tager skarpt afstand fra at indføre det kommunale sladresystem.

»Jeg synes ikke, at det hører hjemme på en moderne arbejdsplads. Jeg er opdraget i en solidarisk ånd, hvor vi passer på hinanden. Det ville blive en hel utålelig arbejdsplads, hvor man går og mistænker hinanden for, om nogen har sladret om en«.

LÆS OGSÅ Kommunal topchef fik middag og Madonnabilletter

De radikale er mere positivt indstillede over for en whistleblower-ordning, men mener ikke, at der skal være tale om fuldstændig anonymitet.

Retsordfører Lone Dybkjær peger blandt andet på en løsning, hvor medarbejderne bliver garanteret anonymitet, hvis der bliver gået videre med sagen, men hvor man i udgangspunktet skal give sig til kende.

»Man kan ikke nøjes med at henvise til, at det skyldes dårlig ledelse. Problemerne er der, og de forsvinder ikke bare sådan. Jeg synes, at det må være op til kommunerne og KL (Kommunernes Landsforening, red) at komme med et udspil på, hvad de vil gøre ved det det her«, siger hun.

LÆS ARTIKEL Fagforeninger: Sladreordninger kan sikre ansatte mod afstraffelse

De konservatives kommunalordfører Henrik Rasmussen vil ikke bakke op om et kommunalt sladresystem. Man må stå frem, hvis man har opdaget, at noget er som det ikke skal være, siger han.

»Jeg synes, at man har en pligt til både som høj og lav at udtrykke sig, hvis man mener, at der er ting, der skal gøres anderledes«, siger han og fortsætter:

»Vi ønsker ikke et samfund, hvor borgerne sladrer om hinanden, og vi ønsker heller ikke, at medarbejdere i det offentlige sladrer om hinanden. Hvis man har et problem med sin nabo må man tage det upfront – det gælder også på arbejdspladsen. Vi skal ikke have et samfund, hvor man kan rende rundt og mistænkeliggøre hinanden«, siger den konservative kommunalordfører.