Ud fra seks konkrete parametre skal landets kommuner fremover hjælpe fattige og udsatte mennesker bedre, end det sker i dag.

De seks parametre er defineret af VK-regeringen i et nyt udspil om fattigdom, og de handler ikke om, hvor mange kroner og øre der står på borgernes bankkonto.

»Fattigdom handler ikke kun om penge. Det handler også om de sociale problemer, fattige mennesker og deres børn oplever, og de problemer vil vi gerne sætte bedre ind mod. Men løsningen er ikke at sende en større check«, siger socialordfører Vivi Kier (K).

LÆS OGSÅ: Fattigdommen sætter rekord

De seks parametre, som myndighederne fremover skal have fokus på i fattigdomsbekæmpelsen, er:

• Hvis man har været på nedsat ydelse fra det offentlige i mere end 12 måneder, uanset om det er starthjælp eller kontanthjælp.
• Hvis man får en diagnose på en psykisk sygdom.
• Hvis man har et misbrug af alkohol eller stoffer.
• Hvis et barn får et stort fravær fra skolen.
• Hvis kommunen får kendskab til en sag om dårlig behandling af børn i en familie.
• Og hvis en borger ufrivilligt mister sin bolig.

Ifølge regeringen er det ude i kommunerne, at de fattige skal spottes og hjælpes mere effektivt. Og partierne er indstillet på at bruge flere penge på indsatsen.

»Nogle steder er der brug for en mere håndholdt indsats fra kommunens side. Når kommunen oplever et af de seks parametre, så skal der tænkes fattigdom ind, når man går i gang med at hjælpe borgeren. Højt fravær i skolen kan være tegn på, at barnet ingen venner har.

Kommunen kan så betale et medlemskab af fodboldklubben, som forældrene ikke var klar over var muligt, og det kan forhindre, at barnet tabes socialt og bliver stigmatiseret og 'fattig' i skolegården«, siger socialordfører Ellen Trane Nørby (V).

Partierne vil hjælpe fattige
Og partierne er indstillet på at bruge penge på at hjælpe de fattige.

»Det handler ikke om, at vi skal købe flere julegaver i december. Det får vi ikke færre fattige af i Danmark. Men hvis kommunerne har behov for flere penge til at løfte indsatsen i forhold til de seks parametre, så er jeg indstillet på, at vi skal finde pengene«, siger Vivi Kier.

Jens Aage Bjørkøe er leder af Kofoeds Skole i København, der arbejder med socialt udsatte. Han kalder de nye toner fra regeringspartierne »yderst fornuftige«.

»Det er meget konstruktivt og nødvendigt, at politikerne tager en mere bred tilgang til fattigdomsdiskussionen end kun at fokusere på indtægtens størrelse. Fattigdom handler også meget om isolation og social eksklusion, og der er Venstre og Konservatives seks parametre alle relevante. Der kunne måske godt være endnu flere ting, der spiller en rolle, men det er en god start«, siger Jens Aage Bjørkøe.

Handler ikke kun om penge
Han ser dog stadig ingen grund til ikke også at definere en økonomisk fattigdomsgrænse.

»Den skal bare vægtes rigtigt i debatten. Fattigdom handler ikke kun om penge, men det handler også om penge«, siger Jens Aage Bjørkøe.

Samme toner lyder fra Socialdemokraterne, der i morgen foreslår, at Folketinget nedsætter et ekspertudvalg, der skal granske, hvilke elementer en fattigdomsgrænse bør indeholde. For det er ikke nok at bede kommunerne holde ekstra godt øje med fattige borgere, siger socialordfører Mette Frederiksen (S), der kalder V og K's udspil »en tynd kop te«:

LÆS OGSÅ:Kommuner forskelsbehandler fattige borgere

»Der er noget helt galt med rækkefølgen i det, regeringen foreslår. De tror, man bliver fattig af at få en psykisk sygdom, eller fordi man bliver sat ud af sin lejlighed. Men det er jo omvendt. Men bliver sat ud af sin lejlighed, fordi man er fattig. Så der skal sættes ind på et meget tidligere tidspunkt, og der har regeringen et problem, for den vil ikke anerkende, at fattigdom også handler om kroner og øre«, siger hun.

Socialdemokraterne har ikke selv lagt sig fast på en model for fattigdomsgrænse, men partiet har lovet, at det vil indføre en officiel fattigdomsgrænse, hvis det kommer i regering.