I sidste uge fremlagde EU-kommissionen en omfattende handlingsplan for det fremtidige retssamarbejde i EU.

EU-landene skal arbejde tættere sammen om blandt andet at bekæmpe terrorisme, cyperkriminalitet, identitetstyveri, menneskehandel og pædofili.

Men hvis Danmark vil deltage i samarbejdet, kræver det en afskaffelse af det danske retsforbehold - eller at Danmark forhandler sig frem til særaftaler på hvert af de områder, som EU's samarbejde udbygges.

Retspolitiken er blevet overstatslig
Med Lissabon-traktaten er det strafferetslige område nemlig ikke længere et mellemstatsligt anliggende, men overstatsligt.

Dermed bliver det danske retsforbehold aktiveret. Konkret betyder det, at at Danmark står uden for alle de nye tiltag, som EU tager på det retslige område.

Og kommissionens udspil viser, at tempoet for det retslige område er sat voldsomt i vejret

»Alt tyder på, at udviklingen i politi- og retssamarbejdet vil speede op i takt med at, det har vist sig, at det faktisk fungerer«, siger Thomas Gammeltoft-hansen, der er forsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).

»Samtidig er de bekymringer, man havde i slutningen af 1990'erne for, hvad det ville betyde, at en tysk politibetjent bevæger sig over grænsen for at forfølge en forbryder, ikke længere aktuelle«.

Endnu mere presserende nu
»Spørgsmål om organiseret kriminalitet, børneporno, trafficking, terrorisme er ikke just kommet længere ned på dagsordnen i de seneste par år, så vi kan forvente, at der vil komme en række initiativer på de områder inden for relativt kort tid«

»Og der vil Danmark altså som udgangspunkt komme til at stå udenfor«, siger Thomas Gammeltoft-Hansen.

Danmark kan stadig opjustere strafferammen for eksempelvis pædofili i takt med EU.

LÆS ARTIKELLene E. vil afskaffe alle EU-forbehold på én gang

Problemet opstår, når der fremover bliver etableret agenturer, ligesom politiagenturet Europol eller grænseagenturet Frontex, eller der bliver nedsat fonde, som har til formål at finansiere samarbejde på tværs af landegrænserne.

Der vil Danmark stå uden for og har ikke nogen garanti for, at de andre EU-lande vil samarbejde.

Det gælder også for politisamarbejdet i Europol, hvor Danmark i øjeblikket er med. Men Europol står overfor en snarlig revidering, og så vil dansk politi som udgangspunkt blive smidt ud.

Hvis bare danskerne vidste...
Kommissionens handlingsplan sætter en tidsplan op for 170 nye politiske initiativer, som EU har sat i værk gennem det såkaldte Stockholm-program.

Den danske EU-kommissær Connie Hedegaard fortæller til politiken.dk, at hun med bekymring kiggede ned over listen af de 170 punkter, og hvad de ville betyde for Danmark.

»Jeg tror, danskerne ville se helt anderledes på tingene, hvis de var klar over, hvad retsforbeholdet i praksis betyder«, siger den danske kommissær.

»Retsforbeholdet forhindrer Danmark i at være med i nye tiltag indenfor f.eks. cyperkriminalitet, børnepornografi og menneskehandel. Jeg tror, at langt de fleste danskere vil være enige i, at det er ærgerligt, at Danmark står på sidelinjen, fordi det er områder, hvor det er helt naturligt, at vi gør en indsats sammen med vores europæiske partnere«, siger hun

Danmark har en udvej
Danmark har dog stadig muligheden for at lave parallelaftaler med EU på alle de område, vi kan nå til enighed om.

Danmark har allerede på nuværende tidpunkt fire sådanne parallelaftaler, hvoraf den ene er den såkaldte Dublin-forordningen, der sikrer, at vi som alle andre EU-lande kan sende asylansøgere tilbage til det første land, de rejste ind i.

Fremover kan Danmark blive nødt til at forhandle langt flere særaftaler på plads med EU.

Besværlige aftaler
Parallelaftalerne er imidlertid relativt besværlige og omstændige, hvilket også er baggrunden for, at EU-kommissionen og de andre EU-lande i to tilfælde har sat sig imod et dansk ønske om at indgå sådanne.

Desuden vil en særaftalerne ikke i alle tilfælde stille Danmark på lige fod med de øvrige EU-lande.

Det gælder eksempelvis for politisamarbejdet, hvor Danmark ikke vil ikke have noget sæde Europol, ikke vil have stemmeret i ministerrådet og dermed ikke kan påvirke dagsordenen eller beslutningerne.

Regler for forsikringer og pakkerejser
Ud over forskellige typer af kriminalitetsbekæmpelse bliver der i Kommissionens nye handlingsplan også lagt op en række regler, der skal sikre borgere, der arbejder, rejser, bor, kører galt, gifter sig eller bliver skilt på tværs af landegrænserne.

Det skal eksempelvis gøres nemmere at klare forsikringsspørgsmål i de 500.000 tilfælde om året, hvor EU-borgere kører galt i et andet EU-land, end der hvor de bor.

Desuden bliver der lagt op til en række fælles asylregler, således at der gælder samme procedure for tildeling af asyl og samme modtagelsesforhold for asylansøgere uanset hvilket land, pågældene ankommer til.