Danmarks retsforbehold vil i de kommende år få langt større betydning end hidtil.

I forhold til såvel det europæiske politisamarbejde og samarbejdet for at bekæmpe blandt andet menneskehandel, identitetstyveri, børneporno og lignende er tempoet på vej i vejret.

Det viser sig blandt andet i det såkaldte Stockholm-program, der omfatter 170 områder af retssamarbejdet , hvor EU er på vej med nye regler eller initativer om alt lige fra forsikringsspørgsmål og skilsmisser, der bevæger sig over EU-grænserne til asylregler og kriminalitetsbekæmpelse.

LÆS ARTIKELDanmark ser til mens EU bekæmper terrorisme og børneporno

Og efter at Lissabon-traktaten er trådt i kraft, bliver Danmark som udgangspunkt placeret på sidelinjen, hver gang EU tager et nyt initiativ, fordi det retslige område ikke længere er mellemstatsligt.

Men retsforbeholdet sikrer, at Danmark bevarer sin selvstændighed, og derfor må vi for enhver pris værne om den, mener Dansk Folkepartis medlem af Europaparlamentet, Morten Messerschmidt.

Nej til fælles udlændingepolitik
»Når jeg ser på alt det, Stockholm-programmet lægger op og samtidig ser på, hvordan EU-kommission som følge af Lissabon-traktaten har fået initiativkompetence også på retspolitiske område, så er jeg glad for, at det er Folketinget selv, der bestemmer, om Danmark skal være med eller ej«, siger Morten Messerschmidt.

»Alt det der for eksempel handler om fælles asylpolitik, udlændingepolitik og familiesammenføringsregler, der har vi mulighed for fortsat at stå uden for. Det havde vi ikke, hvis vi afskaffede vores retsforbehold«.

Han henviser til, at Danmark blot kan indgå parallelaftaler på alle de områder, hvor vi ønsker at deltage - ligesom de fire aftaler vi allerede har.

Forbeholdet sikrer den strenge asylpolitik
Thomas Gammeltoft-Hansen, der er forsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, bekræfter, at store dele af den danske asylpolitik, ville stå for skud, hvis forbeholdet blev afskaffet.

Det ville være eksempelvis være slut med 24-års reglen og tilknytningskravet.

»Forbeholdet giver mulighed for en langt strammere asylpolitik og mere stramme familiesammenføringsregler«.

Behov for nye regler
De fælles asylregler er ikke desto mindre et er de mest centrale problemer, EU har at kæmpe med, ifølge Thomas Gammeltoft-Hansen.

Han mener, der i øjeblikket eksisterer et regulært asyllotteri.

»Den samme asylansøger kan have omkring 80 procent chance for at opnå asyl i et land som Sverige og nær nul procent i et land som Grækenland«.

Danmark lægger under standarden
De nye asylregler vil ifølge Thomas Gammeltoft-Hansen udstille, at Danmark ligger langt under EU's standarder for behandling af flygtninge.

»Hvis Danmark stadig har sit retsforbehold, når EU indfører nye regler på asylområdet, risikerer vi at blive opfattet som det nye Grækenland, hvor andre lande vil sige 'vi kan simpelthen ikke sende asylansøgere tilbage til Danmark, fordi forholdene ikke er i orden'«.

Han tror ikke, EU i længden har tålmodighed til at acceptere nye parallelaftaler på alle de områder, hvor det i de kommende år kan blive nødvendigt, når det samtidig bliver tydeligt, at den eneste grund til at Danmark har sit forbehold, er fordi vi vil opretholde nogle langt hårdere regler på udlændinge-, asyl og familiesammenføringsområdet.

Der er forståelse for Danmark
Den frygt deler Morten Messerschmidt langt fra. Han er ikke bekymret for, at Danmark vil blive betragtet som en usolidarisk hæmsko for de europæiske samarbejde.

»Det er mit klare indtryk, at der er forståelse for den danske situation i EU-kommissionen og de andre medlemslande«, siger han.

»Jeg har ikke noget imod, at det hele bliver en lille smule mere særegent, når man skal forholde sig til den danske del af EU-retten, hvis det, man får i stedet for, er, at vi selv kan bestemme«.

LÆS LEDERIngen tør gøre det rigtige

»Jeg vil aldrig nogensinde - nærmest ud anset prisen - sælge vores mulighed for til enhver tid at sige fra«, siger Morten Messerschmidt.

Den danske regeringen vil i princippet gerne afskaffe forbeholdene, men statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) foretrækker en samlet afstemning om alle fire forbehold på samme tid.