Annonce
Annonce
Annonce
Politik 5. maj. 2010 KL. 18.20

Nyt alkoholforbud: Spiritus forbudt for unge

Spiritus og hedvine må ikke længere sælges til unge under 18 år.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Unge under 18 år kan blive ved med at købe øl, vin og alkoholsodavand som Bacardi Breezer i butikkerne.

Til gengæld kan de ikke længere få fingrene i stærk spiritus og hedvine som Pisang Ambon og Baileys. Alle partier i Folketinget på nær Liberal Alliance og Enhedslisten er netop blevet enige om et alkoholforbud, der forbyder unge under 18 år at købe alkohol, der er stærkere end 16,5 procent.

S er glade for resultatet
Socialdemokraterne er godt tilfredse med resultatet, selv om de ikke fik deres oprindelige ønsker opfyldt. Egentlig ville de gerne have haft procentgrænsen ned på fem procent, så heller ikke alkoholsodavand måtte sælges til de unge.

»Sådan er det i en forhandling«, siger Flemming Møller Mortensen, forebyggelsesordfører i Socialdemokratiet.

Han ser det i stedet som en sejr, at det samtidig er blevet besluttet at hæve afgiftsprisen på cider og alkoholsodanvand.

»Nu hæver man prisen på ciderprodukter, og vi håber på, at især de unge mennesker vil være så prisfølsomme, at forbruget af netop de alkoholiske drikke bliver sat ned«, siger han. Socialdemokraterne mener, at netop de alkoholsodanvandene er farlige, fordi de smager så sødt, at de unge ikke lægger mærke til, hvor meget de drikker.

Haarder: Ikke udtryk for tovtrækkeri
Partierne har ellers været meget uenige undervejs i forhandlingerne.

Da Lars Løkke Rasmussen lagde på et pressemøde ud med at sige, at alkohol med en procent på over syv skulle være forbudt for unge under 18 år. Men det forslag huede ikke statsministerens egne partifæller, der kaldte forslaget både »latterligt« og »naivt«.

LÆS OGSÅLøkke hæver alkoholgrænsen til 18 år

De ønskede i stedet, at grænsen skulle gå ved en alkoholprocent på 22, så det kun var den stærke spiritus som vodka, der blev forbudt.

Men det er ikke et udtryk for politisk tovtrækkert, at man nu er blevet enige om en procent på 16,5, siger sundhedsminister Bertel Haarder (V). Han er lykkelig over den brede aftale.

»Vi har lyttet til partierne. Det var vigtigt for mig, at vi fandt en grænse, der var bredt acceptabel i både folketinget og befolkningen. Vi er sikre på, at de 16,5 procent er noget, alle kan forstå og som kan administreres. Og dermed vil det blive respekteret af både forretninger, forældrene og de unge«, siger han.

Det er let at forstå
Branchen har ellers ønsket, at grænsen lå på de 22 procent, eller at det simpelthen blev ulovligt at sælge alkohol til unge under 18 år overhovedet. De mener, at det bliver for svært at forklare både kunder og butiskansatte, at de må købe øl og vin, men ikke bestemte vine som f.eks. portvin.

Det er Bertel Haarder ikke enig i.

»Det er meget let forståeligt, at man må købe øl og vin, men ikke hedvine og spiritus. Det er så let at forklare«, siger sundhedsministeren.