Annonce
Annonce
Annonce
Politik 21. maj. 2010 KL. 18.44

Hjort: Der er ikke noget at komme efter

Finansministeren afviser at have lagt pres på EU's økonomikommissær.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Socialdemokraterne har kaldt finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) i samråd for at få opklaret, om han har lagt pres EU's økonomikommissær Olli Rehn i sagen om regeringens spareplan.

Men der er ikke noget at komme efter, siger Claus Hjort Frederiksen.

»En meget enkelt historie«
Han afviser at formålet med et telefonopkald til Olli Rehn var at få opbakning til regeringens påstand om, at der skal findes 24 milliarder kroner på de offentlige budgetter frem mod 2013.

»Det er en meget enkel historie. Jeg blev gjort opmærksom på, at der var en artikel i Financial Times, som kunne udlægges på en måde, der stred mod det, vi tidligere har hørt fra EU. Derfor ringede jeg ned og spurgte i al sin enkelthed Olli Rehn om, hvordan artiklen skulle forstås«, siger Claus Hjort Frederiksen.

En talsmand for Olli Rehn udtalte i første omgang, at 'kommissionen ikke vil anbefale, at Danmark skærer ned i år' for ikke at skade den økonomiske vækst.

S: Sagen lugter langt væk
Men efter telefonsamtalen med Claus Hjort Frederiksen, vendte Olli Rehns talsmand tilbage til både dagbladet Politiken og Ritzau med den modsatte melding. Nu skulle Danmark fremskynde sparetiltag.

LÆS ARTIKELClaus Hjort skal forklare mystisk telefonopkald

Ifølge Socialdemokraternes finansordfører, Morten Bødskov, er finansministeren kaldt i samråd, fordi 'sagen lugter langt væk':

Claus Hjort Frederiksen afviser dog, at han har fortalt Olli Rehn, at regeringen netop nu kæmper for at komme igennem med en genopretningsplan for dansk økonomi og derfor har brug for støtte fra EU.

»Nej, jeg bad rent om, at han afklarede, hvad der stod i Financial Times. Det var en meget kort samtale, hvor han bekræftede, at Danmark har et meget lille finansielt råderum og derfor skal efterleve henstillingerne«, siger Claus Hjort Frederiksen.

ritzau