Annonce
Annonce

Mest læste

Politik 25. maj. 2010 KL. 18.10

DF: Vi blev nødt til at gå efter dagpengene

Dansk Folkeparti afviser at have brudt løfter om at frede dagpengene.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Flere af Dansk Folkepartis folketingsmedlemmer har igennem de seneste år og måneder lovet det:

Partiet ville ikke skære i dagpengene og under inden omstændigheder sænke dagpengeperioden.

LÆS OGSÅFor halvanden måned siden fredede DF dagpengene...

Men det er nøjagtigt, hvad Dansk Folkeparti alligevel er blevet enige med regeringen om at gøre.

Genopretningsplanen, som regeringen og Dansk Folkeparti blev enige om i morges, nedsætter perioden, hvor man kan være på dagpenge, fra fire til to år. Alligevel mener Dansk Folkepartis ledelse ikke, at partiet bryder løfterne til sine vælgere.

Det mindste af to onder
Genopretningsplanen finder de nødvendige 24 milliarder kroner, som Danmark skal spare i de kommende år. Og selv om Dansk Folkeparti lægger stemmer til, understreger partiets leder, Pia Kjærsgaard, at spareplanen ikke er et af den slags politiske resultater, hun tager hjem og fejrer.

FORSTÅ PLANENFakta: Sådan ser den endelige spareplan ud

»Vi kommer overhovedet ikke ud med armene overhovedet. Dette her er en nødvendig øvelse«, siger DF-lederen, der trods alt kan se sine - og hendes vælgeres - mærkesager fredet i planen.

»Vi havde muligheden for at skære på ydelserne til førtidspensionistsen, SU-modtageren og folkepensionisten, som regeringen ville, og så dette her«, siger hun.

Thulesen vendte på en tallerken
På dagens pressemøde, som Dansk Folkeparti følte trang til at afholde for at fortælle om partiets bevæggrunde for at gå med til aftalen, måtte partiets top flere gange stå til regnskab for tidligere udtalelser, hvor de har fredet dagpengene.

For eksempel sagde finansordfører og næstformand, Kristian Thulesen Dahl, 9. januar til Jyllands-Posten:

»Vi kan under ingen omstændigheder støtte reformer, der skærer i efterlønnen eller sænker dagpengeperioden«.

I de seneste dage har piben haft en anden lyd, da han sad til forhandlinger om genopretningsplanen i Finansministeriet. Det er der en naturlig forklaring på, siger han:

»For det første er vi nu i en situation, hvor vi skal finde 24 milliarder kroner. Vi har sagt, at vi ville kigge på alle muligheder for at bringe os så godt igennem besparelserne som muligt. Og vi kunne ikke se noget alternativ til at tage en øm tå med i planen her, medmindre vi skulle gå med til en fastfrysning af overførselsindkomster, som regeringen ville«, siger Kristian Thulesen Dahl.

Situationen har ændret sig
Da regeringen ville gennemføre en lignende reform i 2008, ville Dansk Folkeparti ikke være med, og dagpengereformen gik i vasken til regeringens store skuffelse.

Nu hjælper Dansk Folkeparti alligevel reformen igennem. Men i dag ser situationen helt anderledes ud, mener partiets ledelse. Mens arbejdsløsheden i 2008 så ud til at stige kraftigt i lang tid frem, ser det nu ud til, at ledigheden snart topper, og der igen bliver efterspørgsel efter arbejdskraft.

LÆS OGSÅRegeringen bryder eget arbejdsgrundlag

»Når vi timer det sådan, at vi laver ændringerne nu, og ikke for to år siden, hvor vi havde debatten, er det fordi, vi nu gør det på et tidspunkt, hvor vi får gang i væksten, og hvor vi snart får brug for de ledige på arbejdsmarkedet«, siger Thulesen.

Reform kunne ikke undgåes
Havde regeringen og Dansk Folkeparti ikke lavet ændringen nu, var den alligevel kommet inden for en kort årrække, forudser han.

»Og så er det jo bedre at tage reformen ind i en diskussion som den, vi har nu, hvor vi kan bruge den aktivt til at undgå beskæringer på folkepensioner og velfærd«, siger finansordføreren.

Med genopretningsplanen er det lykkedes Dansk Folkeparti at friholde kommunerne for besparelser på fire milliarder kroner, som partiet frygtede ville gå ud over kernevelfærd. Og partiets hjerteblod - de ældre - beholder deres folke- og førtidspensioner på det nuværende niveau.

Dermed er DF-ledelsen trods alt tilfreds. Og skulle der sidde nogen tilbage, der mener, at partiet løber fra sine løfter, vil de nok også blive tilfredse, når først de forstår sammenhængen.

»Vi kan godt forstå, at der er mange, der siger: 'hvad var nu det for noget', ved første øjekast. Men vi er fuldstændig overbeviste om, at når folk ser, at alternativet havde været en beskæring i folkepensioner og førtidspensioner nu og her, vil de se, at der er mere perspektiv i denne måde at gøre det på«, siger Kristian Thulesen Dahl.

Annonce
Annoncer
stolt. Peter Aalbæk i højt humør efter aftenens prisshow i Cannes. »Det vildeste er, at Mads Mikkelsen har fået prisen som bedste skuespiller for en karakter, der er en mandlig børnehavepædagog. Det må virke vildt eksotisk ude i resten af verden«, siger han. - Foto: LARS JUST

Peter Aalbæk: Dogmedrengene kan godt gå hjem og lægge sig

Det er det bedste år i dansk film nogensinde, siger en stolt Zentropa-boss.

Kunst
27. maj. KL. 21.24
Mester- eller makværk? ’La PietÀ’ af jomfru Maria med den døde Jesus på skødet, som diskuteres blandt Michelangelo- forskere. Det er en dårlig kopi, mener amerikansk forsker.

Omdiskuteret 'Michelangelo' blev fundet bag sofa

En amerikansk forsker har fremlagt nyt om det omdiskuterede maleri 'La Pieta'.

Dine penge
27. maj. KL. 22.36
Selvjustits. Forbrugerøkonom i Nordea mener, at de unge selv skal have lov at bestemme over deres penge. - Foto: Privatfoto

Lad konfirmanderne råde over pengegaverne

Unge skal lære at håndtere penge og ikke drukne i forældres gode råd.

Annoncer
Annoncer

Meningsmåleren

Seneste TV Politik

02:14

25. maj. KL. 09.43 TV »Man kan tabe valg på at pille ved boligskatten«

Det sker
Børn. Forvent alt af at blive forældre, men forvent så lidt som muligt af 'Du kan vente dig'.
26. maj. KL. 12.51

Graviditetskomedie efterlader tilskueren med kvalme

ibyen anbefaler

restaurant & cafe