Der bliver skudt med skarpt i folketingssalen i dag.

Oppositionen er så vred over, at regeringen som et led i sin spareplan har valgt at skære i udviklingsbistanden, at de slet ikke gider diskutere den ulandsplan, som udvilingsminister i dag har fremlagt.

Dermed er det første gang i denne regerings levetid, at der ikke er et bredt flertal bag udviklingsstrategien.

DOKUMENTATION Sådan skal ulandskronerne bruges

Og i øjeblikket tyder intet på, at oppositionen har tænkt sig at bakke op om planen, når den skal til afstemning i næste uge.

Udviklingsminister Søren Pind (V) og Venstres integrationsordfører, Karsten Lauritzen, opfordrer parterne til at diskutere planen i stedet for at snakke økonomi. Ifølge dem er det vigtigere, hvad pengene bliver brugt til, end hvor mange der er af dem.

Beløbet er vigtigt
Men det er oppositionen langt fra enig i. De mener, at nedskæringer er et løftebrud, fordi regeringen i februar lovede, at der ikke ville blive pillet ved bistanden.

»Jeg kan godt forstå, at ministeren og Venstre ikke vil tale om niveauet af bistanden. Det siger sig selv, når de bryder løfter på den måde«, siger Jeppe Kofoed, Socialdemokraternes udenrigspolitiske ordfører.

Helt præcist sagde regeringes, at bistanden ikke vil ryge ned under 0,8 procent af BNI. Men med genopretningspakken falder den nu til 0,76 procent af BNI i 2011, hvilket betyder, at der de næste tre år vil være 2,3 milliarder kroner mindre at gøre godt med.

Og beløbet er afgørende mener oppositionspolitikerne.

»At sige, at beløbet ingen betydning har, er skudt helt forbi«, siger Hanne Agersnap, indfødsretsordfører for SF.

»Jeg bliver nødt til at spørge hr. Karsten Lauritzen, hvordan Venstre har det med, at vi nu skærer bistanden ned til det laveste niveau i 25 år?«, lyder det fra Jørgen Poulsen, udviklingsordfører for de radikale.

Jeres egen skyld
Venstre siger, at det er oppositionens egen skyld, at der bliver skåret i bistanden. For hvis de var blevet ved forhandlingsbordet om spareplanen, havde de haft mere indflydelse på, hvordan pengene blev fordelt.

»Det er ikke nogen hemmelighed, at det var DF, der smed det forslag på bordet. Men det skyldes, at opppositionen ikke ønskede at forhandle. Vi kan jo ikke gøre for, at de radikale sætter sig uden for indflydelse ved at forlade forhandlingerne«, siger Karsten Lauritzen fra folketingets talerstol.

Spinkelt flertal er et problem
I hjælpeorganisationer er man også bekymrede over, at regeringen ikke kan samle større opbakning til planen.

»Dansk udviklingsbistand er en folkesag, og de seneste 15 år har brede forlig i Folketinget sikret den brede politiske opbakning. Men ikke længere«, siger Trine Pertou Mach, der er forkvinde for Mellemfolkeligt Samvirke.

»Det er en ulykkelig situation, at den danske indenrigspolitik bliver vægtet højere end vores bistandspolitik og et af kendetegnende ved den danske bistand – stabiliteten – nu med ét er væk. Regeringen må tage ansvaret på sig og samle Folketinget bredt igen«, siger hun.