Det er ren og skær udenomssnak, når de konservative angriber Berlingske Tidende for at bruge anonyme kilder.

Det mener Henrik Qvortrup, politisk redaktør på TV 2 og tidligere presserådgiver for Anders Fogh Rasmussen.

»Hvis man ikke kan andet, så kan man altid skyde på budbringeren. Det forekommer mig at være er et tyndt forsvar«, siger Henrik Qvortrup.

LÆS ARTIKELKonservative går efter Berlingske

De konservatives politiske ordfører, Henriette Kjær, kritiserede tidligere i dag Berlingske Tidendes brug af anonyme kilder.

På den måde stilllede hun spørgsmåltegn ved historien om, at statsministeren var informeret om udenrigsminister Lene Espersens (K) afbud til det arktiske topmøde.

Virker som en dårlig undskyldning
Henrik Qvortrup bakkes op af politisk kommentator Niels Krause-Kjær, som er tidligere pressechef for de konservative.

»Det er set før, at man skyder efter budbringeren, og at man problematiserer anonyme kilder. I den her sag virker det som en dårlig undskyldning. Det er et udtryk for, at Henriette Kjær godt ved, at det er en skidt sag«, siger han.

LÆS OGSÅS om feriesag: Statsministeren har et alvorligt problem

Det er heller ikke noget problem, at historien bygger på en anonym ministerkilde, lyder det fra begge kommentatorer.

»Hvis der ikke i en sag som denne her skulle være anonyme kilder, så kan man aldrig finde en sag, hvor anonyme kilder er rimelige«, siger Niels Krause-Kjær.

Henrik Qvortrup er på linje:

»Der er historier, som aldrig ville kunne skrives uden anonyme kilder. Den antagelse, at jo mere folk bliver citeret med navns nævnelse, desto nærmere kommer vi sandheden, holder ikke altid. Faktisk er det oftest stikmodsat: Når folk ikke behøver lægge navn til, kommer vi et skridt tættere på sandheden«, siger han og tilføjer:

»Jeg kender de tre journalister, der har lavet historien. Det er erfarne og dygtige folk, som ikke løber med en halv vind. Så jeg tror, at der er alt mulig grund til at fæstne lid til den historie«.

Hvis man bøjer ordene
Niels Krause-Kjær understreger også, at statsministeren rent teknisk kan have ret i, at han ikke har løjet over for Folketinget. Statsministeren har nemlig kun sagt, at han ikke var orienteret om udenrigsministerens beslutning på forhånd.

Det er ikke det samme som, at han bagefter er blevet orienteret om aflysningen:

»Når han siger, at han ikke er blevet forhåndsorienteret om, at Lene Espersen havde tænkt sig at aflyse mødet i Canada, så passer det jo meget godt med det, som vi har fået at vide, er foregået på mødet i koordinationsudvalget«, siger Niels Krause-Kjær.

»For der bliver statsministeren orienteret om, at aflysningen allerede har fundet sted, og derfor kan man ikke kalde det en forhåndsorientering. Men så kan man i hvert fald ikke beskylde ham for at rutte med sandheden«.