Lægerne får ikke råd til at vælge den rigtige behandling til en patient, i stedet skal de satse på at behandle så mange som muligt. Og det kommer til at gå ud over de svageste patienter.

Sådan lyder advarslen fra flere læger, efter at regeringen har fremlagt et forslag om, at sygehusene fremover skal lægge »større vægt på antallet af behandlede patienter«.

Politiken har fået adgang til det fortrolige forhandlingsudspil, der er kommet på bordet under regeringens økonomiforhandlinger med regionerne.

Ifølge forslaget skal der fremover lægges loft over, hvor mange penge sygehusene kan få udbetalt pr. patient.

Det betyder, at tre behandlinger til tre forskellige patienter vil udløse fuld betaling, mens sygehuset vil ramme det nye loft og ikke få alle pengene, hvis en enkelt patient får tre behandlinger.

Det vil være katastrofalt for de svageste patienter, der ofte får adskillige behandlinger på sygehusene, siger formanden for Lægeforeningen, overlæge Mads Koch Hansen. De meget syge vil ganske enkelt ikke længere være økonomisk attraktive.

»Det går stik imod de principper, vi arbejder efter, hvor vi gerne vil have mest mulig sundhed for pengene. Her lader man tilsyneladende nogle skrivebordsprincipper rangere over patientbehov. Der, hvor man har mange kronikere eller kræftsyge patienter, der vil budgetterne ikke kunne følge med«, siger han.

LÆS OGSÅRegioner: Akutsygehuse mangler 15 milliarder

Regeringens forslag rammer den pulje, der belønner ekstra aktivitet. I dag får sygehusene penge, når de laver flere behandlinger end planlagt – uanset om det er mange personer, der får én behandling, eller det er få personer, der får mange behandlinger.

Et loft over, hvor meget en patient må koste, vil gå ud over mennesker med krævende sygdomsforløb som kræft, vurderer professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet Mickael Bech.

»Udviklingen inden for kræftområdet er, at man giver mindre doser af eksempelvis kemo, men til gengæld gør man det flere gange, fordi det virker bedre. Med denne ændring vil der umiddelbart være et incitament til at gøre det modsatte«, siger han.

Stik imod kræftplan
Mads Koch Hansen fra Lægeforeningen mener, at forslaget er i strid med regeringens egne handlingsplaner for behandling af kræft. Her lægges der op til patientforløb, hvor både udredning, behandling og rehabilitering sker på sygehusene. Det flugter ikke med forslaget om færre behandlinger pr. patient.

»Det er et skridt i den modsatte retning, for det vil tilskynde til, at man laver det lidt dårligere og lidt billigere. Man lægger noget økonomi ind i, hvordan man skal behandle den enkelte patient. Det er ikke den vej, man skal gå, hvis man skal have et sundhedsvæsen i verdensklasse«, siger han.

Sundhedsminister Bertel Haarder (V) understreger, at der ikke er truffet nogen endelig beslutning endnu, men han vedstår, at forslaget er på bordet. Også når det gælder kræftpatienter.

»Man skal gøre alt, hvad man kan, for at undgå, at folk suser ud og ind af sundhedsvæsenet. Det er jo derfor, vi foreslår det. Det kan jo også være en pengemaskine at få folk til at komme igen og igen«.

Et forfærdeligt dilemma
Mads Koch Hansen, der til daglig er ledende overlæge på Horsens Sygehus, frygter, at der vil ske en skrævvridning mellem sygehusene.

Sygehuse, der har mange lette patientforløb, vil blive belønnet, mens sygehuse i det nordvestlige København med mange kroniske patienter vil få en dårligere økonomi. Han forudser, at de enkelte sygehuse kommer til at stå over for svære valg:

»Ofte tilbyder man en kræftpatient at få både kemoterapi og strålebehandling. Men hvis sygehusadministrationen kan se, at økonomien ikke hænger sammen, så kommer de i et forfærdeligt dilemma, fordi det er principper, der ikke har rod i patientbehandling, men i økonomisk tænkning«.

Risikerer pres på praktiserende læger
Der kan også være andre uforudsete problemer i regeringens plan. Ifølge professor Mickael Beck kan en konsekvens blive, at man kommer til at presse patienter ud til de praktiserende læger.

Som eksempel nævner han de kroniske patienter, hvor man i dag laver rutineopfølgninger på sygehusene. Her vil sygehusene fremover blive fristet til at overlade opfølgningerne til de praktiserende læger i stedet, vurderer professoren.

Regionsformand afviser regeringens plan
Forhandlingerne mellem regionerne og regeringen fortsætter i dag. Det er målet, at der inden udgangen af den kommende weekend skal ligge en færdig aftale for regionernes økonomi.

Men formanden for regionerne, Bent Hansen (S), slår allerede nu fast, at han ikke vil være med til en aftale, hvis forslaget ikke bliver ændret eller pillet helt ud.

»Jeg kommer ikke til at godkende noget, som vores fagpersonale tager afstand fra. For så siger man jo, at patienterne ikke er det vigtigste, det er pengene, og det vil jeg simpelthen ikke være med til«, siger Bent Hansen.