Danmark er på vej til at sende en regulær begmand til Nato og generalsekretær Anders Fogh Rasmussen.

Inden for et par uger lægger politikerne sig fast på, hvor forsvaret skal spare godt 1,4 milliarder kroner over de næste fire år.

Og mens hjemlige kaserner bliver friholdt, vil Danmark som et af hovedpunkterne aflyse sin deltagelse i tre planlagte Nato-projekter til i alt 540 millioner kroner. En beslutning, der ifølge Politikens oplysninger er bred enighed om hos partierne bag forsvarsforliget.

Et helt forkert signal
Det vigtigste af de tre projekter hedder Alliance Ground Surveillance (AGS) og har til formål at lave avanceret flyovervågning over missionsområder og give informationer om fjendens og egne soldaters positioner. Danmark sparer angiveligt 380 millioner kroner på at droppe projektet, som man sammen med 14 andre lande tiltrådte i oktober sidste år.

Nato’s talsmand, James Appathurai, kalder det en »helt forkert signal«, at det netop er her, Danmark vælger at spare.

LÆS ARTIKELNato-general: Næste år tager vi hjem fra Afghanistan

»AGS er en afgørende vigtigt kapacitet for militæret. Og i økonomisk trange tider er det præcis den slags områder, som skal prioriteres. Det forbedrer sikkerheden og effektiviteten for soldaterne i marken«, siger James Appathurai.

Hvor vigtigt er dette projekt i forhold til andre Nato-projekter?

»Lad mig sige det sådan: Vi taler om det øverste niveau. Dette er blandt de allervigtigste af Nato’s militære ønsker. Vi forventer, at alle regeringer, der har underskrevet aftalen, vil overholde deres forpligtelse«.

Opfordrede til at kigge indad
Det er kun to uger siden, at Anders Fogh Rasmussen i en tv-tale advarede medlemslandene mod at »kigge indad«, når de skærer på forsvarsbudgetterne: »Indadvendthed er den største risiko i en økonomisk krisesituation som denne«, sagde han bl.a. og tilføjede:

»Vi skal være bedre til at dele byrden og opmuntre til internationale løsninger. Så får vi mere for pengene. Nøgleordet i denne krise er solidaritet«.

Forsvarsminister Gitte Lillelund Bech (V) vil ikke forholde sig til detaljerne i spareplanen. Hun vil kun udtale sig generelt om Nato-arbejdet:

»I forhold til de forskellige projekter er det vigtigt, at vi ser på cost-benefit. Det afgørende for mig er, at vi får mest muligt for pengene«, siger hun.

Vælger en bekvem løsning
En aflysning af de tre udviklingsprojekter vil betyde, at de omkostningstunge hjemlige tjenestesteder såsom Almegård Kaserne på Bornholm undgår lukning. Kasernerne har ellers været nævnt som mulige spareobjekter.

Samtidig har politikerne – på trods af et erkendt sparebehov på tre milliarder kroner – valgt at udskyde beslutningen om over halvdelen af besparelserne til de kommende år. Derfor kommer der kun adresse på besparelser for 1,4 milliarder kroner, hvoraf Nato ser ud til at tegne sig for over en tredjedel.

Ifølge forsvarsanalytiker Mikkel Vedby Rasmussen fra Københavns Universitet viser aflysningen af Nato-projekterne, at politikerne vælger en bekvem løsning.

»Man skal passe på ikke at lave de ’nemme’ besparelser, bare fordi man ikke tør ramme en kaserne, der ligger i en valgkreds. Der skal findes mange penge, men af politiske grunde er det rart at finde dem i udlandet«, siger Mikkel Vedby Rasmussen.

LÆS ARTIKELVærnepligtige står for skud i sparerunde

»For et lille land som Danmark er det vigtigt at samarbejde med andre. Og det sted, hvor vi kan samarbejde militært, er i Nato. Så før man sparer penge der, skal man tænke sig rigtig, rigtig godt om«.

Nato-projekter ikke topprioritet
Forsvarspolitikerne er generelt forbeholdne med at udtale sig konkret, fordi forhandlingerne er inde i den afgørende fase. Men Socialdemokraternes forsvarsordfører, John Dyrby Paulsen, kan se en vis ræson i at kigge i retning af Nato.

»Det kan give god mening at bruge pengene på noget andet end de Nato-projekter, vi har sat op indtil nu. Men det er vi i gang med at forhandle om«, siger han.

Heller ikke hans kollega i Dansk Folkeparti, Ib Poulsen, har Nato som sin topprioritet:

»Vi har hele tiden sagt, at vi vil bevare den hjemlige struktur og kasernerne, som de er. Der er arbejdspladserne i yderområderne, vi er mest optaget af«.