Annonce
Politik 10. nov. 2009 KL. 21.38

18-årig kandidat vil friske Holbæk op

18-årige Morten Nielsen må holde igen med sprutten, hvis han bliver byrådsmedlem.

Annonce
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Fakta om valget

De nye kandidater

9.051 kandidater kæmper om 2.468 pladser i de kommunale byråd.

Deres gennemsnitsalderer 53 år.

Hver fjerde kommunalpolitiker er en kvinde.

Nogle har prøvet at føre valgkamp mange gange før - for andre er det hele et nyt kapitel.

poltiken.dk har fulgt en håndfuld af de nye kandidater fra hele landet og spurgt dem om, hvad der fik dem til at kaste sig ind i kampen.

Når Holbæks ungdom ligger med tømmermænd lørdag formiddag, står 18-årige Morten Nielsen på gaden og deler valgfoldere ud med Det Radikale Venstres logo.

Han stiller op til kommunalvalget i den sjællandske kommune, og med sine 18 år er han en af de yngste kandidater i hele landet.

Morten Nielsen har mest hørt positive røster over, at han stiller op, men nogle har udtrykt, at de er skeptiske, fordi han har så lidt erfaring.

Men den manglende erfaring ser Morten Nielsen selv som et plus.

»Jeg kan se på tingene på en frisk måde, fordi jeg ikke har erfaring. Jeg kan se ud over det, man plejer at gøre i byrådet. Så jeg tror, at det er sundt for demokratiet, at der kommer en ung tankegang ind«, siger Morten Nielsen.

Mindre sprut i byen
Morten Nielsen går i 1. g og i fritiden spiller han musik og arbejder på McDonalds ved siden af det politiske liv.

Hvis den unge kandidat bliver stemt ind i Holbæk Byråd, vil han gerne sidde i Kultur- og Fritidsudvalget.

»Jeg vil gerne gøre noget for de unge. For eksempel skal vi have nogle flere øvelokaler«, siger Morten Nielsen, som også kæmper for at få et studenterhus og et idrætshus til den sjællandske kommune.

Debat: Diskuter med borgere i Holbæk

Det har dog en pris, hvis den radikale spire bliver stemt ind i byrådet. Han bliver for eksempel nødt til at holde lidt igen med sprutten til festerne i byen.

»Jeg mister respekten, hvis jeg laver noget helt vildt dumt eller står og knækker mig i et hjørne. Jeg skal være ansvarlig og styre mig. Men samtidig er jeg ung, og unge drikker i byen, så det vil jeg ikke holde helt op med. Det viser, at jeg lever, som en ung og ikke bare er én, der sidder foran computeren«, siger Morten Nielsen.

Derudover frygter han alt det, han skal læse som en del af byrådsarbejdet og kaffen til møderne.

»Jeg drikker ikke kaffe. Så jeg håber, der er cola til byrådsmøderne. Ellers må jeg drikke vand«, siger Morten Nielsen.

Søn af borgmesterkandidaten
At Morten Nielsen er landets yngste kandidat er ikke ensbetydende med, at han er grøn i politik.

Han er søn af Gunner Nielsen, som er De Radikales borgmesterkandidat i Holbæk. Gunner Nielsen skal tage arven op efter kommunens nuværende radikale borgmester Jørn Sørensen, som ikke genopstiller efter 15 år i sædet.

Politik har derfor fyldt meget ved spisebordet i Nielsen-hjemmet.

»Mine forældre har ikke forhindret mig i at vælge et andet parti, men det radikale er det, der falder bedst til mig«, siger Morten Nielsen.

Test:Hvilken kandidat i din kommune er du mest enig med?

Allerede som 13-årig meldte han sig ind i Radikal Ungdom, og som 14 årig blev han medlem af Det Radikale Venstre. Men efter fem år som aktiv følte Morten Nielsen, at der skulle ske noget nyt.

»Jeg tænkte, at kommunalvalget var en meget god måde at få en anden indflydelse på. I stedet for bare at snakke om politik, kunne jeg få mulighed for at føre det ud i livet«, siger han.

Kan trække på fars erfaring
Det er ikke gået ubemærket hen i Holbæk, at Morten Nielsen er søn af borgmesterkandidaten.

»Folk kender mig som Gunners søn eller borgmesterkandidatens søn. Men han er en fin mand, så jeg har ikke noget imod at blive sammenlignet med ham«, siger Morten Nielsen.

Hvordan bliver det at sidde sammen med din far?

»Det bliver positivt. Vi har det godt sammen. Jeg glæder mig til det, og ny hvor jeg er ny, kan jeg henvende mig til min far i starten, indtil jeg kommer ind i rutinen. Jeg tror, at vi kan tage nogle gode beslutninger sammen«, siger Morten Nielsen.

Han er ikke bange for, at de andre politikere bare kommer til at se ham som junior-Nielsen.

»Jeg tror politikerne er så seriøse, at de godt kan skille os ad og tage mig alvorligt«.

Vil stemme på sig selv
Når Morten Nielsen møder folk i Holbæk er der mange unge, der vil stemme på ham, mens de ældre tit siger, at de hellere vil stemme på hans far.

»Jeg har ikke noget imod, at folk stemmer på ham. Det er for at sikre, at han kommer ind. Det vigtigste er, at han kommer ind – sådan har jeg det også«, siger han.

Kommer din stemme til at gå til dig selv eller din far?

»Jeg vil stemme på mig selv«, griner Morten Nielsen, som ikke kun har debut som kandidat, men også som vælger ved kommunalvalget den 17. november.

Annonce
Annoncer
stolt. Peter Aalbæk i højt humør efter aftenens prisshow i Cannes. »Det vildeste er, at Mads Mikkelsen har fået prisen som bedste skuespiller for en karakter, der er en mandlig børnehavepædagog. Det må virke vildt eksotisk ude i resten af verden«, siger han. - Foto: LARS JUST

Peter Aalbæk: Dogmedrengene kan godt gå hjem og lægge sig

Det er det bedste år i dansk film nogensinde, siger en stolt Zentropa-boss.

Kunst
27. maj. KL. 21.24
Mester- eller makværk? ’La PietÀ’ af jomfru Maria med den døde Jesus på skødet, som diskuteres blandt Michelangelo- forskere. Det er en dårlig kopi, mener amerikansk forsker.

Omdiskuteret 'Michelangelo' blev fundet bag sofa

En amerikansk forsker har fremlagt nyt om det omdiskuterede maleri 'La Pieta'.

Dine penge
27. maj. KL. 22.36
Selvjustits. Forbrugerøkonom i Nordea mener, at de unge selv skal have lov at bestemme over deres penge. - Foto: Privatfoto

Lad konfirmanderne råde over pengegaverne

Unge skal lære at håndtere penge og ikke drukne i forældres gode råd.

Annoncer
Annoncer

Meningsmåleren


Det sker
Børn. Forvent alt af at blive forældre, men forvent så lidt som muligt af 'Du kan vente dig'.
26. maj. KL. 12.51

Graviditetskomedie efterlader tilskueren med kvalme

ibyen anbefaler

restaurant & cafe