Et af Nato’s mest prestigefyldte militære fremtidsprojekter er pludselig kommet i alvorlig fare for at falde sammen.

Og rollen som bøddel kan tilfalde det danske Folketing.

Vælter projekt til 10 milliarder
Som led i forsvarets kommende spareplan vil en enig gruppe politikere anført af forsvarsminister Gitte Lillelund Bech (V) melde Danmark ud af tre planlagte Nato-projekter – heriblandt det såkaldte Alliance Ground Surveillance (AGS), der via overvågning fra luften skal forbedre soldaternes sikkerhed på landjorden.

LÆS ARTIKELKaserner er vigtigere end Nato-mission

Men ifølge et fortroligt notat fra Forsvarskommandoen, som Politiken er kommet i besiddelse af, vil dansk aflysning betyde mere end bare en besparelse på 380 millioner kroner.

Dropper Danmark ud som det første af 15 lande, er hele projektet til samlet 10 milliarder kroner i fare.

»Det er vurderingen, at projektets fortsatte levedygtighed i Nato bortfalder, hvis en eller to nationer træder ud af samarbejdet«, hedder det i notatet.

I Nato er vurderingen fra en række kilder den samme: Danmarks rolle er afgørende.

Dels vil ingen allierede pludselig træde til og dække hullet efter det danske bidrag, dels vil selve signalet, at et rigt land – generalsekretærens eget – trækker sin støtte, have en dominoeffekt. Andre lande vil følge efter.

General manager er rystet
Danske Bo Leimand er som general manager den øverste leder af AGS-projektet. Han er rystet over udsigterne til dansk udmeldelse:

»Både generalsekretæren (Anders Fogh Rasmussen, red.) og jeg kommer til at se dumme ud i hovederne, hvis vores land melder fra. Det håber jeg da, folk kan se«, siger Bo Leimand, men understreger, at hans største bekymring er det tab af sikkerhed, som en aflysning vil betyde for soldaterne på mission.

Eksempelvis skal de ubemandede fly advare patruljer om farer, der lurer forude.

»Kan jeg redde en soldat med mit system, så er det alle pengene værd«, siger Bo Leimand.

Forhandlingerne er blevet gjort sværere
Hans udmelding falder i tråd med den opsigtvækkende udtalelse, som Anders Fogh Rasmussen i går gav på en sikkerhedskonference i Bruxelles. Efter knap et år på posten står Fogh over for sin svendeprøve, fordi han skal dirigere de vanskelige forhandlinger om Nato’s nye strategiske koncept, som definerer alliancens mål og midler de næste 10 år.

Forhandlingerne bliver gjort endnu sværere af, at alle medlemslandenes regeringer slås med store statsunderskud på grund af krisen. Derfor er især europæerne uvillige til at betale for Nato’s videre udvikling og operationer.

Netop i den sammenhæng er det danske signal meget uheldigt for Fogh. Han forsøger indædt at få regeringerne til at spare andre steder end på Nato-projekter som AGS, der ifølge generalsekretæren giver alle mere valuta for pengene på længere sigt.

»AGS skabes for at give soldaterne bedre sikkerhed. Og det er et eksempel på netop den type multinationale projekter, som beviser, at landene kan få en masse ud af samarbejde, som de ellers ikke ville kunne få«, sagde Fogh, da han gik i rette med den danske regerings planer.

I sin tale i Bruxelles advarede Fogh også om, at det kan få »alvorlige konsekvenser« for samarbejdets troværdighed, hvis forskellen på amerikanernes og europæernes forsvarsinvesteringer bliver endnu større på grund af krisen. Han sendte et slet skjult budskab til sit hjemland.

LÆS ARTIKELFogh angriber dansk spareplan

»Vi bør ikke fortsætte med at investere vore sparsomme ressourcer i fastlåste infrastrukturer og soldater, som i grunden bare sidder fast på deres kaserner«.

Militæranalytiker: Fogh må kæmpe med næb og kløer
Blandt AGS-projektets 15 tilmeldte lande kæmper blandt andre Bulgarien, Tjekkiet og de baltiske lande med voldsomme økonomiske problemer. Derfor vurderer militæranalytiker Mikkel Vedby Rasmussen fra Københavns Universitet, at Danmark vil starte en lavine ved at spare hightechprojektet væk.

»Hvis Danmark først viser, at man kan hoppe ud, så bliver det nemmere for land nummer to og tre og fire«, siger Mikkel Vedby Rasmussen. Han vurderer, at kampen mod landenes manglende villighed til investeringer er med til at definere Nato’s fremtid.

»Danmark går stik imod den vej, som Fogh ønsker. Hvis der skal være nogen alliance tilbage, så må en generalsekretær kæmpe imod dette her med næb og kløer«.