Økonomien er for dårlig og de ældre for sunde til, at alle skal have ret til efterløn, når de fylder 60 år.

Det mener det vestjyske parti Fælleslisten, der i øjeblikket forsøger at blive opstillingsberettiget til Folketinget.

LÆS ARTIKELDanskerne lune på Fælleslisten

»Det er forkert, at vi i den økonomiske situation, vi er i nu, lader folk gå på pension, når de er 60-62 år«, siger medlem af Fælleslistens ledelse, Poul A. Christensen, som i dag sidder i Regionsrådet for Fælleslisten i Region Midtjylland.

Betyder det, at efterlønnen skal afskaffes for alle dem, der fysisk er i stand til at varetage et arbejde, når de er 60?

»Ja, det vil det gøre. Vi skal selvfølgelig stadig tage os af dem, der er nedslidte. Men arbejdstilsyn og andet er med til at sikre, at meget arbejde ikke er så fysisk hårdt mere, som det var for år tilbage. Derfor tror jeg, at vi fremover vil se færre nedslidte«.

Han anerkender, at det kan være svært at få partierne i Folketinget med på en så omfattende reform. Derfor kan en løsning også være at bede danskerne om at blive nogle flere år på arbejdsmarkedet mod at give dem en lidt højere pension i et år eller to, når de trækker sig tilbage.

»Det kunne motivere folk til at blive længere på arbejdsmarkedet, når vi ved, at der bliver mangel på arbejdskraft«, siger han.

Program med reformer
Fælleslisten er kendt for sin modstand mod centralisering og supersygehuset ved Herning, men vil nu også have en politik på alle andre områder.

Partiet fremlægger i slutningen af august et partiprogram, hvor ønsket om reformer vil være et centralt punkt.

»Efterhånden som tingene udvikler sig, så er man nødt til at tage nogle af de eksisterede ordninger op og se på, om de er hensigtsmæssige, eller om tiden har indhentet dem«, siger Poul A. Christensen.

Støtter lavere skat på arbejde
I partiprogrammet vil det også fremgå, at partiet ønsker, at dagpengeperioden fastholdes på to år, og at partiet er positiv over for modeller, der kan sætte skatten på arbejde ned:

»To år er jo egentlig lang tid at gå arbejdsløs. Derfor bør man i stedet se på, om man kan gøre en indsats for at få folk i arbejde, inden de to år er gået. Efter fire år tror jeg ikke, at motivationen for at komme i arbejde er særlig stor«, siger Poul A. Christensen.

Dermed lægger det nye parti sig op ad en række af de samme mærkesager, som Liberal Alliance også står for. Men partileder Anders Samuelsen er på ingen måde nervøs for, at Fælleslisten skal kapre stemmer fra Liberal Alliance.

»De kan bare melde sig ind hos os. Der får de den samme vare – og vi sidder allerede i Folketinget. Jeg tror ikke på, at Fælleslisten kommer ind. Det kræver en kæmpe indsats at samle de nødvendige underskrifter«, siger Anders Samuelsen, der under sidste valgkamp kæmpede for at få Ny Alliance i Folketinget.

LÆS ARTIKELEkspert:: Fælleslisten truer VKO-flertal

Han mener, at hans løsninger vil passe vestjyderne bedre.

»Jyderne vil ikke have løsninger, som sender dem på støtten. Derfor vil vi give landbruget ordentlige konkurrencevilkår, sætte skatten på arbejde ned og halvere selskabsskatten, så det bliver lettere at etablere virksomheder i udkantsområderne«, siger Anders Samuelsen, der tror, at det nye parti vil brække nakken på ikke at ville pege på en statsministerkandidat.

»Jeg taler af erfaring«, siger han.

S: Fælleslisten i borgerlig retning
Også Socialdemokraterne mener, at det mest interessante ved Fælleslisten er, hvem de vil pege på som statsministerkandidat.

Det har partiet hidtil afvist med henvisning til, at den kandidat, der kan give dem mest indflydelse, også får partiets stemmer.

Men Socialdemokraternes gruppesekretær mener, at meldingerne om flere reformer afslører partiets tilhørsforhold.

»De meldinger peger kun i én retning – den borgerlige«, siger Henrik Dam Kristensen, der samtidig afviser enhver snak om ændringer af efterlønnen.

LÆS ARTIKEL Vestjysk parti vil i Folketinget

Mens de konservatives arbejdsmarkedsordfører, Helle Sjelle, håber, at snakken om reformer kan føre til reelle handlinger i Folketinget, så mener Venstres arbejdsmarkedsordfører, Ulla Tørnæs, at der allerede er ændret nok på efterlønnen gennem Velfærdsaftalen fra 2006, som udskyder tilbagetrækningsalderen.